Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metempsykose ... - Ordbøgerne: S - seminal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Metempsykose—Meter
718
et aars tid. — 3. Quintus Gæcilius M. Pius Scipio
(d. 46 f. Kr.), søn af P. Corn. Scipio Nasica, blev adopteret
af en søn af foreg.; 60 tribun, 52 Pompeius’ medkonsul
og hans svigerfader, deltog i borgerkrigen mod Cæsar,
førte overanførselen ved Thapsus og dræbte s. a. sig selv.
Metempsyköse (græ), sjælevandring.
Meteor, opr. «det i luften svævende», et luftsyn,
hvad enten dette opstaar i eller udenfor jordens
atmosfære. I første tilfælde gaar det ind under meteorologien,
i sidste derimod under astronomien, hvor det er
fællesbetegnelse for stjerneskud og ildkugle.
Meteoritter, se Meteorsten.
Meteorologi er den videnskab, som studerer jordens
atmosfære. Navnet er græsk og betyder: om det som
svæver over jordoverfladen i luften. Nutildags betyder
«meteor» de smaa himmellegemer, som fra
verdensrummet kommer ind i jordens atmosfære. Studiet af disse
hører til astronomien. M. er som en selvstændig
videnskab forholdsvis ny. Før opfindelsen af barometret og
termometret ved midten af det 17 aarh. var det alene
fænomener, som kunde iagttages uden instrumenter, som
veir og vind, der kan siges at være begyndelsen til den
meteorologiske videnskab. Senere var m. hovedsagelig
klimatologi (s.d.) mest som gjenstand for studiet af
astronomer. Først i det 19 aarh., ved studium af de
herskende vinde paa havet og ved anvendelsen af
telegrafen som budbringer af veirets tilstand paa
fjerntliggende steder, kom der fart i de meteorologiske
undersøgelser, først i Europa og Nordamerika og senere
efter-hvert i alle verdensdele. Nye videnskabelige fremskridt
i fysiken og i tekniken, ikke mindst paa elektricitetens
omraade, og nye undersøgelselsesmidler med drager og
balloner har i de senere aar i høi og stigende grad
udvidet kundskaben om atmosfæren indtil høider, der
maales med 20 til 30 kilometer. M. studerer atmosfærens
tilstande og forandringer ved undersøgelse af de
meteorologiske elementer. Disse er hovedsagelig
luftens tryk (barometer), dens temperatur (termometer), dens
fugtighed eller indhold af vanddamp (hygrometer), dens
bevægelser (vindens retning og styrke eller hastighed
(vindmaaler, anemometer)), skyernes art og mængde,
nedbørens art, mængde og hyppighed (regn- og snemaaler),
solskinnets varighed. M. deles i klimatologien, som
behandler de meteorologiske elementers gjennemsnitlige
værdier paa de enkelte steder og deres periodiske
ændringer, og m. i snævrere forstand, ogsaa kaldt den
dynamiske m., der studerer atmosfærens tilstand og
ændringerne i denne, saaledes som de i virkeligheden fremtræder
i de enkelte øieblikke. Den kan saaledes betegnes som
læren om veiret. For det praktiske liv er m. af
vidtrækkende betydning ved oplysninger om klima, veir, nedbør
og ved udsendelse af veirvarsler og stormvarsler. [Litt. :
Mohn, «Meteorologi» (1903).]
Meteorologiske instituter. Siden midten af det
19 aarh. er der i de fleste civiliserede stater oprettet
m. i., som besørger udført meteorologiske iagttagelser og
søger dem nyttiggjort videnskabelig og praktisk. Det
norske m. i. blev oprettet i 1866. Foruden alle lande i
Europa (Tyrkiet undtaget) er der m. i. i Nordamerika
(Canada, U. S., Mexico), Sydamerika (Brasilien, Argentina),
Afrika (Ægypten, brit. Syd-Afrika), Asien (Ostindien, Filip-
seminal —semmelblond
pinerne, Hongkong, Shanghai, Japan), Australien. De m. i.
udgiver veirtabeller med daglige veirkarter og veirvarsler,
sender veirvarsler og stormvarsler pr. telegraf, udgiver
aarbøger med observationer fra sine stationer og
afhandlinger af meteorologisk indhold.
Meteorologiske stationer inddeles ifølge den
internationale kodeks i a. stationer af første orden, hvor der
foruden de almindelige observationer (st. af anden orden)
haves igang selvregistrerende instrumenter, b. stationer
af anden orden, hvor der til bestemte tider observeres
lufttryk, lufttemperatur, fugtighed, vind, skydække og
nedbør, c. stationer af tredje orden, hvor der tages færre
observationer, som temperatur, vind, skydække og
nedbør, d. nedbørstationer.
Meteorsten, meteorit, aerolit, betegner et
brudstykke af de utallige, ganske smaa himmellegemer, som
farer med planetarisk hastighed i baner om solen og
under denne bevægelse træffer jorden. Paa grund af
deres lidenhed er de forlængst indtraadt i kuldestadiet.
Naar m. træffer atmosfæren, sammenpresses luften foran
den, saa at der opstaar glødning, og naar de smeltede
masser kommer i berøring med det indre, frigjøres der
dampe, som medfører eksplosioner. Er m. liden,
smuldrer den hen til det fineste støv, der blandes med luften;
er den stor, sprænges meteorblokken, og brudstykkerne
falder som m. ned paa jorden. Navnlig det sidste
fore-gaar under sterk lysudvikling og er det egentlige
ildkuglefænomen. Den efterladte damp- eller askehale er
først ret, men bliver efterhaanden bølgeformig paa grund
af luftbevægelsen og kan holde sig synlig i længere tid.
Det pludselige lysskjær kan oplyse et stort landomraade,
og den tordenlignende eller knitrende lyd kan høres
vidt omkring, 23 okt. 1909 drog en sværm af ildkugler
1600 km. frem gjennem atmosfæren, nemlig fra en høide
af 368 km. over Boronowa i Rusland til en høide af
32 km. over Hannover. Da denne strækning
tilbagelagdes i kun Vs minut, blev middelhastigheden 40 km.
i sekundet. Af særlig interesse er de nedfaldne m.
Man skjelner mellem to hovedklasser: sten- og jern-m.
De første, som ikke væsentlig adskiller sig fra jordens
urstene, har en mørk, tynd smelteskorpe og et graat
ensformigt indre, bestaaende af kalk- og lersilikater,
magnesia, svovlkalcium, jern etc. De sidste bestaar
mest af jern og nikkeljern samt ringe mængder af fosfor,
kul etc. Ved etsning med svovlsyre opstaar paa
nikkeljernet striber («Widmanstättenske figurer»), som er et
særkjende for disse jern-m. M. har undertiden dræbt
mennesker samt antændt huse og skibe. Righoldige
samlinger af m. findes i Wien, London og Washington.
De sjeldneste typer koster 20 kr. pr. gram, men i regelen
er prisen under 1 kr. Man har fundet m., hvis vegt er
mange tusen kg. Flere af de m., som er faldt i Norge,
har man paa universitetets mineralsamling.
Meter, grundenhed for længde i Frankrige og mange
andre lande. Den franske nationalforsamling bestemte
30 mars 1791, at timilliontedelen af jordmeridianens
længde fra ækvator til polen skulde gjælde som
længdeenhed og betegnes m. 1 den anledning udførtes i de
følgende aar en gradmaaling (s. d.), og en normalmeterstav
fremstilledes (25 juni 1800). Da Bessel (s. d.) senere viste,
at en meridiankvadrant ikke indeholdt 10 000 000, men
seminal séminal ® frø-,
sæd; oprindelig.
seminar — (t) Seminar n —
(e) (teachers’) seminary, training
school (college) — (f) (lærer-) école
(f) normale (primaire); (preste)
séminaire m.
seminarian, seminarist (e)
seminarist, discipel af en katolsk
presteskole.
seminarist — (t) Seminarist
m — (^ pupil at a seminary — ®
élève (m) d’une école normale,
séminariste (g m, presteelev.
seminary (e) (fig.) planteskole;
seminarium, dannelsesanstalt.
semination sémination
(f) f, frøspredning, (selv)saaning.
seminiferous (e) frøbærende;
sædførende.
semi-officiel (f) halvofficiel,
semiology @ læren om syg
domstegn.
semiotic @ hørende til
tegn-(sprog); (med.) symptomatisk,
semi-preuve ® f, halvt bevis,
semi-quaver @ sekstendedels
note.
semis (f)m, (ud)saaning;
plantning; (tilsaaet) bed.
semi-steel (e) frisket jern;
pudlejern,
semi-ton ® m, halvtone,
semi-tonic @ halvtone- ;
kromatisk.
semi-voyelle ® f,
semivowel © halvvokal.
Semmel (t) f, rundstykke,
franskbrød.
semmelblond (t) hørgul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
