Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metøker ... - Ordbøgerne: S - sengen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
Metøker—Meuse
726
sengen—Senkel
livlig handel med vin, øl, tømmer o. a. I den frugtbare
omegn med sine vin-, kjøkken- og frugthaver ligger sterke
forter, som gjør M. til en befæstet leir og i det hele til
en af Europas sterkeste fæstninger. M., det galliske
Divodorum, mediomatrikernes hovedstad (og derfor kaldt
Mediomatrica, i middelalderen Metis), var Austrasiens
hovedstad og tilfaldt ved delingen i Mersen 870 det
østfrankiske rige. 1552 blev M., som forlængst var
rigsstad, erobret af Frankrige. Aug. 1870 blev et fransk
hærkorps under Bazaine efter nederlagene ved de i
omegnen af M. liggende steder Golomberg-Nouilly, Vionville
og Gravelotte nødt til at trække sig ind i M. Bazaine
Deutsches Tor i Metz.
forsøgte forgjæves at slaa sig ud i n.ø. (slaget ved
Noisse-ville 31 aug.—1 sep.). 27 okt. overgav fæstningen og hæren
sig (173 000 mand, 3 marskalker, 4000 officerer). Ved
freden i Frankfurt a. M. blev M. afstaaet til Tyskland.
Metøker, se Metoiker.
Meudon [mødd’], Frankrige, by i departementet
Seine-et-Oise, umiddelbart udenfor Paris i syd; 10 000 indb.
Observatorium. 13 jan. 1871 uheldigt udfald af
pariser-hæren herfra. I nærheden Ghalais parker for
militær-luftskibsfart.
Meulen, Adam Frans v a n d e r (1631—90), flamsk
maler, død i Paris. M. kaldtes paa Lebruns anbefaling
til Paris, blev 1665 Ludvig XIV’s hofmaler, fulgte ham
paa hans felttog og malte hans krigerbedrifter, mange
som kartoner for gobelinfabriken. Af hans talrige
ver-ker findes en række i Versailles og Louvre, saaledes
«Ludvig XIV’s indtog i Arras», «Den franske hær foran
Tournay» etc.
Mëum, siegt af skjermplantefamilien med kun én art,
m. athamaniiciim, en fleraarig, sydeuropæisk plante med
mørkegrønne, to—tre-dobbelt finnede blade med
traad-fine til alle sider udgaaende afsnit. Dyrkes i haver som
prydplante og er i Norge tilsyneladende vildtvoksende
paa et par steder i Bergens stift.
Meunier [mønjé], Gonstantin (1831—1905), helg.
billedhugger og maler, uddannede sig først til billedhugger
ved Brüssel-akademiet og under Fraikin, studerede senere
malerkunst under de Groux og vandt nogen anseelse
Const. Meunier: Saamand.
(Bronceret gipsafstøbning.)
med verker som «St. Stefans
martyrium» (1866, museet
i Gent). Først en reise i
1880 vakte imidlertid den
interesse for arbeidernes liv,
der blev af væsentlig
betydning for hans senere
produktion. I akvareller og
tegninger, men først og fremst
i plastiske verker (han
gjen-optog sin virksomhed som
billedhugger i 1885) har han
gjengivet arbeiderskikkelser,
der med indtrængende
realistisk karakteristik forener
en monumentalitet i
opfatningen, der er besiegtet med
Millet’s kunst. Blandt hans
verker, som er rigt
repræsenteret i Glyptoteket i Kbh.,
kan nævnes : «Saamand»,
«Havnearbeider» og relieffer
som «Smeltearbeidere»,
gipsgruppen «Den fortabte søn» etc. Kunstmuseet i Kra. eier
en broncestatuè (staaende arbeiderfigur) og et lidet relief.
Meurice [møri’s], Paul (1820—1905), fr. forfatter;
V. Hugos haandgangne mand. Lod opføre sceniske
bearbeidelser af Shakespeare-stykker, en efterligning af
Sofokles’ « Antigone» og nogle dramatiserede romaner af
V. Hugo og G. Sand. Skrev ogsaa selvstændige stykker
og romaner. Var redaktør af aviserne «L’evénement»
og «Le rappel».
Meurman, Agathon (1826-1909), finsk politiker
og forfatter, havde fra 1872 stadig sæde i landdagen
som en af det finske partis ledende mænd; meget
konservativ i sociale og religiøse sporsmaal. M. har som
forfatter siden 1863 næsten udelukkende benyttet det
finske sprog. Foruden en række populære skrifter har han
bl. a. udgivet en finsk konversationsleksikon (1883—90).
Meursius, Johannes (1579—1639), holl. filolog, fra
1625 knyttet til Danmark som professor i Sorø og
rigs-historiograf. M. besørgede udgaver af græske og latinske
forfattere, skrev afhandlinger over klassisk arkæologi og
litteraturhistorie m. m. Hans «Historia danica» (Kbh.
1630) er i sig selv værdiløs, men fik betydning ved Hans
Grams rettelser og tillæg i udgaven af M.s «Opera
omnia» (Florens 1741 — 63).
Meurthe [mørt], Frankrige, høire tilløb til Mosel,
udspringer paa Vogesernes vestheld ved grænsen af Elsass,
450 m. o. h., løber forbi Nancy og munder (190 m. o. h.)
nedenfor Frouard, 170 km. lang, 3000 km.^ vanddistrikt,
mest kun farbar for tømmerflaater.
Meurthe-et-Moselle [mørt-æ-måzæl], Frankrige,
departement ved n.ø.-grænsen, en del af Lothringen; 5279
km.^ 517 000 indb. Resten af depart. M. fulgte 1871 med den
til Tyskland erobrede del af Lothringen. Fire
arrondissementer: Nancy, Briey, Lunéville, Toul. Hovedstad er Nancy.
Meuse [møz], Frankrige, departement i Lothringen,
omkring elven Meuse (se Maas); 6240 km.^ 280 000
indb. Fire arrondissementer: Bar-le-Duc, Gommerey.
Montmédy, Verdun. Hovedstad er Bar-le-Duc.
bedridden — (f) alité; (være s.)
ogs. garder le lit.
sengen ® svide,
sengeomhæng ~ (t)
Bettgar-dine f, -vorhang m - (e)
bed-curtain - (f) tour (m) de lit.
Senger ® m, skoldet gris.
sengerig ® sveden, svidd,
sengetid - ® Schlaf-, Bettzeit
f — @ bed-time - (t) temps (m)
d’aller se coucher.
sengeteppe — ® Bettdecke,
(stukket) Steppdecke f - (?;>
coverlid, coverlet, quilt, counterpane; (i
seng) blanket - ® (i seng) couverture
f (de lit); (over seng) couvrelit m.
sengevarmer — (t)Bettvvärmer
m, -flasche f — @ vi^arming-pan —
(f) bassinoire f.
sengklæder — (g Bettzeug,
Gebett n — (g bedclothes — (f)
literie f.
senile (g), sénile (f) alderdoms-,
oldinge-, gammelmands-, senil.
sénilité ® f, senility @ alder
dom(ssvaghed), høi alder.
senior — ® Senior, der Älteste
m - (ê) senior - (f) doyen, ancien
m; (M. N.) aîné (père).
senior (e) ældre, ældst; senior;
person med ældre anciennetet,
ældre officer, kandidat. S.
chairman aldersformand, -præsident.
seniority @ høiere alder;
em-bedsaar, anciennetet.
Senkblei ® n, lod.
Senke ® f, sænkning,
fordybning.
Senkel ® m, snørebaand, -lisse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
