Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexico ... - Ordbøgerne: S - sensation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
729
Mexico
730
de Forenede staters; den stammer i sin nuværende form
fra 1857 (med senere ændringer). Landet er en føderativ
republik, delt i 27 stater, 3 territorier og et
forbunds-distrikt. Præsidenten vælges indirekte (af valgmænd);
han staar i seks aar, men han kan gjenvælges, og den
nuværende præsident Diaz har været præsident uafbrudt
siden 1884. Nationalforsamlingen, kongressen, bestaar af
senatet, som har 56 medlemmer, to fra hver stat etc..
og repræsentanternes hus, hvis medlemsantal er 233 (en
for hver 40 000 indb.); valget paa medlemmer af begge
huse er indirekte (almindelig stemmeret for mænd). Hver
stat har sin egen konstitution, regjering og love, men
der er ingen toldgrænser mellem dem. Staternes
størrelse er fra 4132 km.^ (Tlaxcala) til 233 094 km.^
(Chihuahua), deres folketal ligger mellem 65115 (Colima) og
1 153 891 (Jalisco). Hele republikens hovedstad er M.,
som ligger i et forbundsdistrikt af 1499 km.^ størrelse.
Budgettet (det føderative) for 1910 balancerer med omkr.
180 mill, kr.; statsgjælden er omtr. 812 mill. kr.
Myntenheden er 1 peso (dollar) – kr. 1.84; metrisk maal og
vegt. Hæren bestaar
af hvervede
soldater; dens fredsstyrke
var i 1909 omtrent
30 000 mand
(inklusive officerer),
medens dens nominelle
krigsstyrke er 84 500
mand. Flaaden
bestaar af endel smaa
kanonbaade og nogle
andre skibe.
Samlede udgifter til
forsvaret i 1910 var
omtr. 38 mill. kr. —
Historie. Ved
europæernes ankomst
var M. beboet af
aztekerne (s. d.), der
ca. 1200 havde
fordrevet toltekerne.
Gortez (s.d.) blev den
første generalkaptein i Ny-Spanien, som M. nu kaldtes;
1540 blev det et vicekongedømme. Spanierne udnyttede M.
hensynsløst, beboerne blev slaver, og de indfødte af spansk
herkomst, kreolerne, tilsidesattes for egte spaniere og
holdtes ude fra landets styrelse. Minerne tilhørte kronen,
handelen monopoliseredes i regjeringens haand, kun fra
Veracruz og Acapulco maatte udførsel finde sted. Først
1778 blev en friere forbindelse med M. tilladt. Den
oprindelige befolkning var nu tildels uddød og erstattet
af kreoler og mestitser af blandet blod, men disse holdtes
stadig nede som en lavere race. Derved avledes et bittert
had til moderlandet. Et oprør 1811 blev kuet i blod,
først efter revolutionen i Spanien 1820, da geistligheden
sluttede sig til kravet om et uafhængigt M., fik
selv-stændighedsbestræbelserne fart. Iturbide (s. d.) samlede
hele M. og blev keiser 1822—23. Dec. 1823 erklæredes
M, for en forbundsrepublik; forfatningen efter
nordamerikansk mønster traadte i kraft 4 okt. 1824. M.
an-erkjendtes af alle europæiske stater undtagen Spanien,
Byen Mexico seet fra katedralens taarn. (Se art. næste side.)
sensation —sensitif
der 1825 mistede sit sidste fort i M. Der dannede sig
hurtig to store partier, et aristokratisk-klerikalt,
centra-listerne, og et mere demokratisk, føderalisterne, og i
mange aar holdt partistriden M. i evig krigstilstand.
Efter blodige kampe mellem forskjellige præsidenter (se
Bustamente) valgtes Santa Anna (s. d.) 1833. Han
mdførte okt. 1835 en centralistisk forfatning istedetfor
den føderative; følgen deraf var oprør af føderalisterne
og Texas frafald 1836; Bustamente sluttede sig til
oprørerne, og de følgende aar var yderst urolige. 1845
blev Texas optaget i de Forenede stater; i den aaret
efter følgende krig blev Santa Anna slaaet af den
amerikanske general Scott, der besatte byen M. den 14 sep.
1847. Ved freden 29 mai 1848 afstod M. landet nord
for Rio Grande del Norte, Ny-M. og Ny-Kalifornien, ialt
mill, km.^; de Forenede stater betalte 15 mill. $ som
erstatning. Efter krigen herskede en frygtelig forvirring
i alle forhold. Santa Anna blev 1853 præsident med
diktatorisk magt, centraliserede styrelsen, paalagde store
toldafgifter og førte et strengt regimente, men blev 1855
fordrevet af Alvarez,
der s. a. afløstes af
Gomonforte (s. d.).
Efter dennes fald
1858 valgte de
liberale Juarez (s. d.) til
præsident; førs+ ian.
1861 erobrede han
M. og anerkjendtes
af England og
Spanien; Napoleon III
derimod
intervenerede med væbnet
magt og indsatte
Maximilian (s. d.)
som keiser. Juarez
gjenvandt magten
okt. 1867 og
knækkede de klerikales
indflydelse. Han
styrede med kraft
til sin død 1872;
efterfulgtes af Lerdo de Tejada, 1876 fordrevet af Diaz
(s.d.). 1880—84 afløstes Diaz af Gonzalez, men er ellers
uafbrudt blevet gjenvalgt, sidst 1910 paa seks aar. Under
hans næsten enevældige regimente har M. havt en rolig
periode med økonomisk opsving. 1910—11 har der atter
været betydelige uroligheder, især i Nord.-M., af
insur-genter under Madero. I en erklæring oplæst i statsraad
18 mai 1911 nedlagde Diaz (for tiden syg) sit embede og
lovede at fratræde inden 31 mai sammen med
vicepræsident Corral. [Litt.: C. Lumholtz, «Blandt M.s indianere»
(Kra. 1902, 2 bd.); P. Lykke-Seest, «M., Havana and
Galveston» (Kra. 1909); M. Lauterer, «M., das Land der
blühenden Agave, einst und jetzt» (Leipzig 1908); Mora,
«M. y sus revoluciones» (Paris 1834, 8 bd.) og
«Docu-mentos para la historia de M.» (M. 1853—57, 20 bd.);
B. Diaz del Castillo, «M.s erobring ved Hernando Cortés»,
overs. (Kbh. 1906—09); W. H. Prescott,«Erobringen af M.»,
overs. (Kbh. 1856, 2 bd.); Leon, «Compendio de la historia
general de M.» (M. 1902).]
sensation — ® SensaUon f,
Aufsetien n - © & (f) sensation f.
sensation (e) & ® f,
(sanse)-indtryk, sansning, fornemmelse ;
røre, bevægelse, opsigt, sensation.
sensationel — ® Aufsehen
erregend, sensationell - @
sensational - (f) sensationnel.
Sense ® f, Ijaa.
sense @ følelse; opfatteIse(s-
evne), erkjendelse, forstand,
for-staaelse; sans; mening; stemning;
betydning.
sensé ® fornuftig, forstandig,
klog.
senseless (e) følelsesløs;
bevidstløs; besvimet; livløs;
ufornuftig; uforstandig.
Sensenmann ® m, manden
med Ijaaen; døden.
sensibiliser (î) gjøre følsom,
modtagelig.
sensibel - ® sensibel - ©
sensitive - ® sensible.
sensibilité ® f, sensibility
© sanseevne, følelse;
modtagelighed, ømfindtlighed, følsomhed; (f)
ogs. pirrelighed, prippenhed;
medfølelse; sentimentalitet.
sensible © & ® følsom, mod-
tagelig, ømfindtlig; følelig,
merkbar; © ogs. ved bevidsthed;
forstandig; (f) ogs. pirrelig, prippen;
medfølende ; sentimental.
sensiblerie ® f, føleri,
sentimentalitet.
sensitif sensitive ©
sansende, følende; sanse-, føle-; ©
ogs. meget følsom, sensibel ;
nærtagende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
