Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexico ... - Ordbøgerne: S - sensation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731
sensitive - sententiøs
Mexico [mé^iko], hovedstaden i republiken M., ligger
nær den sydlige rand af den mexikanske høislette, 2266
m. o. h. Byen har en storartet beliggenhed midt i
Tenochtitlans dal lige ved Tetzcocosjøen ; i syd ligger
en række vældige vulkankegler, dækket med sne øverst.
M. er en ganske vakker by med mange fine b^^gninger
og store aabne pladser. Den største er Plaza de la
Gon-stitucion, som danner et rektangel, 350 m. lang og 234
m. bred; ved pladsen ligger den storartede domkirke og
det vældige Palacio Nacional etc. Byen har 344 721
indb. (1900), deraf halvdelen kreoler og fjerdedelen
indianere; udenom ligger Distrito Federal (forbundsdistriktet),
som med byen har 541516 indb. M. har en mængde
skoler af alle slag (medicinske, juridiske, handelsskoler,
tekniske, haandverks-, kunst-, musik- etc.), et
nationalbibliotek (180 000 bind), nationalmuseum, observatorium
o. s. V. Der er ogsaa nogen industri i M., og handelen
er betydelig, da byen er det vigtigste knudepunkt for
jernbanenettet. I M. underholder Norge et gesandtskab,
som samtidig virker som generalkonsulat for hele
Mellemamerika og Vestindien. Den nuværende by ligger paa
samme sted som Montezumas gamle hovedstad. — M. er
samtidig hovedstad i staten M., der er 23 185 km.^ stor
og har 934 463 indb. (1900), forbundsdistriktet ikke
indbefattet. Staten udmerker sig ved et sundt klima, mildt
om vinteren, som tillader dyrkning af alle den
tempererede zones vekster. (Se illustration foreg, side.)
Mexikanske fornlevninger. Den oldmexikanske
kulturkreds falder ikke sammen med det nuværende
Mexico; det gamle mexikanske riges nordgrænse laa
omtrent i en linje fra 20° n. br. paa vestkysten til 2272°
paa østkysten. Paa den anden side maa den beslegtede
mayakultur sydpaa naturlig regnes med; syd for
mayafolkenes omraade træffes endelig ved Nicaraguas sjøer
minder om en kultur, der skyldes en forsprængt
nahua-stamme. Indenfor dette territorium har man nordligst
den egentlige mexikanske kultur, hvis bærere var
nahua-folk, af hvilke aztekerne er mest kjendt. De beboede
høisletterne om vulkanerne Popocatepetl og Iztaccihuatl
med hovedsæder i Tlascala, Cholula, Tenochtitlan (Mexico)
og Tezcuco. Aztekerne var ved erobringen det herskende
folk, men de har sikkert allerede ved sin ankomst
nordfra fundet en udviklet kultur i disse egne, og enkelte
minder fra deres sydlige naboer mayaerne peger paa en
langt ældre tid. Ældre forsøg paa at paavise denne
kulturs asiatiske eller europæiske oprindelse kan neppe
fastholdes efter de nyere undersøgelser. Selve byen
Mexico med dens store templer, dens grave, kanaler og
afdelte kvarterer jevnedes saa grundig og dens skatte
plyndredes saa fuldstændig, at den kun giver faa
arkæologiske holdepunkter. De mest berømte findesteder i
disse egne er Tollan og Teotihuacan, som ved spaniernes
ankomst alt var forladt; her finder man rester af de
pyramideformede tempelbygninger og af boligerne med
deres stukklædte, bemalede vægge. Tempelpyramider er
ogsaa fundet ved Cholula nær Pueblo og ved Xochicalco
syd for Guernavaca. — En udløber af den
mexikanske kultur, men indblandet med fremmede elementer
træffes paa høislettens østlige affald og den jevne flade
langs golf kysten; den repræsenteres særlig af
bygnings-verkerne ved Papantla. I staten Oajaca herskede en
Mexico—Meydell
732
zapotekisk kultur, hvis mest storladne minder er
paladserne i Mitla med dens ornamenter af stenmosaik i
relief. Nahuafolkenes kultur staar dog i retning af
bygningernes storslagenhed og mængde langt tilbage for
mayafolkenes (s. d.), der er overlæsset med figurlige
fremstillinger i relief og hieroglyfer; ogsaa i keramisk
kunst stod mayaerne over nahuaerne. Af uvis oprindelse
er de store stenmonumenter fra Santa Lucia
Gozuma-hualpa i Guatemala; besiegtet med den nordlige
mexikanske kultur er derimod de store stenbilleder ved
Nicaraguas ?jøer. — Endnu paa erobringens tid stod
disse folk i alt væsentligt paa et stenaldertrin ; obsidian
brugtes hovedsagelig til skjærende redskaber; men kobber
var kjendt, og guld og sølv tilvirkedes med stor kunst
til smykker. Man huggede figurer i sten, tilsleb obsidian
og bjergkrystal til speile og fremstillede kunstfærdige
mosaiker af muslingskal og forskjelligfarvede stene som
malakit og turkis. Keramiken stod høit, særlig hos
mayaerne, leret anvendtes ikke alene til kar af
eiendommelige former og prydede med figurlig fremstilling,
men ogsaa til fritstaaende figurer. Kvinden spandt paa
haandten og vævede, til grovere brug af agavebast, til
finere af bomuld. Man flettede matter og forarbeidede
pragtfulde fjærarbeider til kapper og prydelser; fjær hertil
hentedes af kjøbmændene heitnede i lavlandet; handelen
var i det hele sterkt udviklet og anseet. Blandt
musikinstrumenterne var tromme, fløite og konkylietrompet
de almindeligste og anvendtes i stor udstrækning ved
tempelfesterne. Af agavebast fabrikeredes en art papir,
paa hvilket manuskripter udførtes i broget billedskrift;
hos mayaerne havde denne skrift udviklet sig til
virkelige bogstavtegn og anvendtes i rigt maal ikke alene
paa bygninger, men ogsaa paa mindre gjenstande.
Tolkningen heraf har imidlertid hidtil kun i ringe grad
lykkedes. Man havde i tidsregningen en cyklus paa 52
aar, ved hvis udlølb al ild blev slukket og tændt paany
ved boring. — Gudsdyrkelsen var forbundet med blodige
ofre, ogsaa menneskleofre; guderne var hovedsagelig
naturguder, guder for regn og tørke, vind og frugtbarhed.
Den aztekiske stat var en krigersk lensstat med en konge
i spidsen og en kjøbmandsadel, der viser handelens
betydning. Regjeringen greb sterkt ind i det borgerlige
liv; jorden fordeltes paany med visse mellemrum. (Se pi.
Mexikanske fornlevninger.) [Litt.: Eduard
Seler,«Gesammelte Abhandlungen» (Berlin 1902—04, 2 bd.); Lord
Kingsborough,«AntiquitiesofM.»(Londonl831—48,9bd.).]
Mexikanske golf [mel^ikanske -], bugt af
Atlanterhavet, omgivet af de Forenede stater, Mexico og Guba;
størrelsen er omtr. 1560000 km.^ eller noget over
halvparten af Middelhavets. Der er to indgange til bugten,
Yucatanstrædet mellem Yucatan og Guba, 200 km. bredt,
og Floridastrædet mellem Florida og Guba, paa det
smaleste 160 km. bredt. Gjennem Yucatanstrædet
strømmer vandet fra det Karaibiske hav ind i M., hvis vand
derved opstuves, en opstuvning, som bliver øget af den
store mængde elvevand, som tilføres bugten. Vandet
strømmer ud igjen af Floridastrædet som den berømte
Florida- el. Golfstrøm ; i bugten selv er der ingen strømning.
Meydell, Jacob Gerhard (1786—1876), n. officer,
deltog som stabskaptein i artilleriet i felttoget i Norge
1814. 1811—49 lærer ved krigsskolen og den Militære
sensitive (f) f, (bot.) mimose,
sensitivity © modtagelighed,
følsomhed.
sensitize @ præparere,
sensorium @ nervesystem,
sanseredskab.
sensory (e) nervesystem,
sanseredskab ; føle-, sensibel, sensitiv.
sensual sensuel©
sanselig; © ogs. sensualistisk.
sensualism©, sensualisme
® m, sanselighed, sensualisme,
sensualist©, sensualiste©
m, sanseligt menneske, sensualist;
(f) ogs. sanselig, sensualistisk.
sensualistic © sanselig;
sensualistisk.
sensualité (f) f, sensuality
© sanselighed.
sensualization © sanselig
gjøreise.
sensualize © sanseliggjøre,
gjøre sanselig.
sensuo- © sanselig-,
sensuous © som hører til
(virker paa) sanserne.
sentence © & (f) f, dom,
kjen-delse ; grundsætning, tankesprog,
sentens ; © (gram.) sætning; dømme.
sentencieux sententious
© rig paa tankesprog, fyndig;
docerende, høitravende, opstyltet.
sentens — ® Sentenz f — ©
& (Î) sentence f.
sentential © som indeholder
tankesprog, sentenser; sætnings-,
a s. mark skilletegn.
sententiøs — (î) sententiös —
© sententious - (f) sententieux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
