Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer ... - Ordbøgerne: S - senteur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
Meyer
734
høiskole. 1847 generalmajor og tog afsked 1855 med fuld
gage i pension. Han var en meget frugtbar militærforfatter,
der udgav adskillige selvstændige arbeider og desuden
saavel i fag- som dagspressen med iver deltog i
behandlingen af de mest forskjelligartede militære spørsmaal.
Foruden hans hovedverk, «Forsøg til lærebygning i
krigskunsten», 2 dele (1825—26), skal her kun nævnes
«Felttoget i Norge 1814. Af en norsk officer» (1815); men
forøvrigt har han, foruden artilleristiske, ogsaa behandlet
fortifikatoriske, militærtopografiske, organisatoriske og
administrative emner, ja endog taktiske hovedspørsmaal
vedrørende infanteriet og kavaleriet. Deltog i stiftelsen af
Kra. militære samfund og af «Norsk militært tidsskrift».
Meyer, Eduard (1855—), t. historiker, 1885 prof. i
Breslau, 1889 i Halle, 1902 i Berlin. Har udgivet en
række, delvis meget fremragende, verker over ældre
historie, saaledes «Geschichte des Altertums» (5 bd., 1884
—1902, ny udg. 1907 ff.), «Geschichte des alten Ägyptens»
(1888), «Forschungen zur alten Geschichte» (2 bd., 1892
—99), «Untersuchungen zur Geschichte der Gracchen»
(1894), «Kleine Schriften» (1910), verker, der viser
lærdom, skarp kritik og fin social forstaaelse.
Meyer, Elard Hugo (1837—1908), t. mytolog, 1890
prof. i mytologi i Freiburg, Hovedverker:
«Indogermanische Mythen» (1883—84), «Germanische Mythologie»
(1891) og «Deutsche Volkskunde» (1898). Grundlaget for
de germanske trosforestillinger antager han er dyrkelsen
af de afdødes aander; heraf udviklede sig senere en
dæmonkultus (vind-, vand- og trædæmoner).
Meyer, Ernst (opr. Ahron) (1797—1861), d. maler,
f. i Altona, besøgte akademiet i Kjøbenhavu, paavirkedes
sterkt af Eckersberg, reiste saa til München og 1824 til
Italien, der blev hans hjem for fremtiden. Han blev
krøbling og døde af apopleksi i Rom. Hans arbeider er
folkelivsbilleder fra Italien, muntre, fornøielige og
elskværdige, især har han behandlet den romerske kvinde
utallige gange ; Statens museum, Kbh., eier seks arbeider
af ham; deriblandt «To venner» (gutten og grisen) og
«Gammel neapolitansk fisker». I Hirschsprungs
malerisamling, Kbh,, findes ni billeder, deriblandt «Fiskeren».
Meyer, Gerdt Hinrich (ca. 1753—1838), stifteren
af en af de største mølleriforretninger i de skandinaviske
lande, var indvandret fra Hannover og etablerede 28 feb.
1786 under eget navn en nordlandsforretning paa
Tyskebryggen i Bergen. Hans sønnesøn Gerdt Hinrich M.
(1817—97), bestyrede først efter faderens, Fredrik M.s
død (1839) firmaet for moderen, men overtog det for egen
regning 1842 og var dets chef indtil sin død 1897,
hvorefter det blev overtaget af hans søn, den ogsaa som
kunstsamler bekjendte Rasmus M.(1858—) og dennes kompag
noner. Firmaets omsætning tog navnlig fart efter 1850.
Sin melforretning begyndte det i 1860-aarene, byggede
Vaksdal mølle 1870—72, opr. beregnet paa en formaling
af 30 000 tønder pr. aar, senere efterhaanden øget til det
tidobbelte. Møllen nedbrændte 1890 og 1899, men opførtes
hver gang i bet3^delig udvidet maalestok(i 1911 bliver
formalet indtil 3500 sække korn pr. dag). Rasmus M. og
hans broder Konrad M. (1863—1911) har gjort sig
be-kjendt som legatstiftere.
Meyer, Hans (1858—), t. forskningsreisende, af den
leipzigske forlæggerfamilie M., mest kjendt ved sine be-
senteur—sepal
stigninger af Kilimandsjarotoppen Kibo 1889 og 1898. I
1903 i Andesbjergene. Skrev «Der Kilimandscharo» (1900),
«In den Hoch-Anden von Equador» (1907).
Meyer, Hans Wilhelm (1824—95), d. læge, kunde
paa grund af sit forhold under den slesv.-holst. oprørskrig
1848—50 ikke opnaa ansættelse hjemme, var udenlands
1851—53 og uddannede sig derefter paa egen haand til
ørelæge og oprettede en klinik 1865. Berømt ved sin
opdagelse af de adenoide vegetationer (1868 i
«Hospitals-tidende»), som han gav en klassisk beskrivelse af i
«Archiv für Ohrenheilkunde» 1873. Desuden bekjendt ved
sit arbeide ang. nekrosen af væggene af cavitas tympanic
som ætiologisk faktor ved kronisk mellemøresuppur.
Meyer, Heinrich August Wilhelm (1860—73),
t. prest, fra 1841 surperintendent i Hannover, bekjendt
som udgiver og medforfatter af M.s «Gommentar zum
neuen Testament», der paabegyndtes 1832 og udkommer
endnu i nye bearbeidelser. M. er en skarpsindig og klar
ekseget, og flere generationer af teologiske studerende,
ogsaa i Norden, har gaaet i hans skole.
Meyer, Herrmann Julius, se Meyer, Joseph.
Meyer, Hildebrand (1722—85), borgermester i
Bergen, historisk samler, var søn af en kjøbmand i
Bergen og tog selv 1745 borgerskab som kjøbmand i sin
fødeby, hvor han 1751 udnævntes til viceborgermester
og 1763 til borgermester. M. efterlod sig samlinger til
Bergens historie i 10 bind. Af disse, som blev indkjøbt
efter hans død og skjænket til de deputerede borgeres
arkiv paa raadstuen (i Bergen), er første bind udgivet
paa foranstaltning af Bergens historiske forening ved
B. E. Bendixen. Uddrag af M.s samlinger er tidligere
trykt i «Norsk magasin» III.
Meyer, Johan (I860 — ), n. arkitekt. Han studerede
arkitektur ved høiskolen i Hannover og var i to aar
assistent hos arkitekt Heel smst. Hjemkommen, blev
han 1885 lærer i frihaandstegning ved Kunst- og
haand-verksskolen i Kra., 1890 ved den Kvindelige industriskole
og ved Kra. tekniske skole, hvor han fra 1901—10 var
overlærer. Samtidig havde M. etableret sig som arkitekt
og har i tidens løb bygget adskillige villaer i Kra. omegn.
Hans hovedvirksomhed
har dog fra 1890 været
studiet af gammel
bygningskunst, særlig norsk.
M. har flere gange med
stipendium studeret i
udlandet. Resultatet af
en reise til Orknøerne
sammen med professor
Dietrichson foreligger i
pragtverket: Dietrichson
og Meyer, «Monumenta
Orcadica» (1906). Paa
talrige reiser indenlands
har M. samtidig samlet
et rigt materiale
tegninger og fotografier af
gamle norske bygninger
og folkekunst. Blandt M.s
publikationer kan
nævnes verker som «Norsk
(Fot. af Th. Thorkelsen
Johan Meyer.
senteur (?) f, vellugt, duft,
parfume.
sentient (e) sanse-, sansende
(væsen).
sentier (f) m, (fod-, gang)sti.
sentiment (^ & ® m, følelse ;
anskuelse, mening; (personlig)
opfatning, tænkemaade, sind; @ egs.
sympati; tankesprog; ønske, (kort)
skaal(-tale); følsomhed;
senUmen-talitet; ® (jagtudtr.) lugt(esans).
sentimental — (t) & (g) & ®
sentimental, ® ogs. (latterlig s.)
maudlin.
sentimental (§) & ® følsom,
følelsesfuld, sentimental; (i) ogs.
tankerig, belærende. S. value @
affektionsværdi.
sentimentalism @ føleri,
sentimentalitet.
sentimentalist (e) følsom per-
sentimentalitet — (t)
Sentimentalität, Empfindsamkeit f —
(g) sentimentality - (f)
sentimentalité f.
sentine ® f, øserum; (fig.)
kloak, pøl.
sentinel (g), sentinelle (f) f,
skildvagt, vagtpost; @ ogs. staa
(sætte) skildvagt paa; ® ogs. lort.
sentir © føle, fornemme, merke,
sanse; lugte (til); lugte, smage af;
erkjende, indse.
sentry (e) (skild)vagt.
seoir ® sidde; anstaa, passe,
sepal (e), sépale (^ m, (bot.)
bægerblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
