Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyerbeer ... - Ordbøgerne: S - september ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
Meyerbeer—Mezzofantî
738
Meyerbeer, Giacomo, eg. Jakob Liebmann Beer
med antaget tilnavn Meyer (1791—1864), t
komponist, søn af en jødisk bankier i Berlin, optraadte
allerede i 9-aarsalderen som koncertpianist, udviklede sig
først i Italien til operakomponist i ren italiensk stil,
men blev fra 1831 med «Robert le diable» paa
Pariseroperaen den mest feirede franske
operakomponist. Af hans senere operaer er de mest berømte
« H ugenotterne» (1836), «Das Feldlager in Schlesien» (1844),
siden omarbeidet til «L’étoile du Nord», «Profeten» (1849),
«Dinorah» («Le pardon de Ploërmel») (1859) samt
den efter M.s død i 1865 opførte, men i virkeligheden
20 aar gamle «Afrikanerinden». I Paris afholdtes en
storstilet sørgefest ved overførelsen af hans lig til Berlin.
Hans musik til broderens sørgespil «Struensee» regnes for
hans bedste verk for orkester. Glansen er nemlig
efter-haanden begyndt at gaa af hans operaer med deres
pompøse, patetisk oppustede publikumseffekter. Hertil har
hans modstander Wagners musikdramaer væsentlig
bidraget. I melodisk opfindsomhed og
instrumentations-kunst var M. dog en betydelig mester. [Litt.: Biografier
af Mendel, Schucht, F. Weber.]
Meyer-Förster, Wilhelm (1862—), t. forfatter, har
skrevet en lang række fortællinger og skuespil. Af hans
romaner kan nævnes den satiriske «Die Saxo-Saxonen»
(1885), «Karl Heinrich» (1900), «Heidenstamm» (1901) og
af hans dramatiske arbeider «Kriemhild» (1891) og «Eine
böse Nacht » (1893). Mest kjendt er han blevet ved sit
studenterskuespil «Alt-Heidelberg» (1902).
Meyn, Antoinette (1827—), n. forfatterinde, født paa
Kongsberg. Debuterede i 40 aarsalderen med
«hverdagsbilledet» «1 tusmørke», et arbeide, som straks gjorde
lykke ved sin jevne gammeldagse fortælleform. Af hendes
følgende bøger, som samtlige udgaves under
pseudonymet Marie, kan nævnes «Gjennem kamp», «Fra min
fodeby», «Hjemmet», «I ensomme timer», «Dyvekes hus»,
«Svundne tider». Et par andre fortællinger har hun
offentliggjort under pseudonymet Holger Birch. [Litt.:
«Norsk forfatter-leksikon IV.]
Meyr, Melchior (1810—71), t. forfatter. M., der
ogsaa var en frugtbar filosofisk skribent, optraadte som
digter med skuespil, romaner og noveller. Sit bedste
ydede han i sine bayerske bondenoveller, som udkom
1856—70 under titel «Erzählungen aus dem Bies». De
tynges noget ved de indlagte vidtløftige reflekterende
partier, men er forøvrigt malende og friske og
aaben-barer et dybtgaaende kjendskab til emnet.
Meysenburg, Malwida von (1816—1904), t.
forfatterinde. M., der var udgaaet fra en høit dannet
adelsfamilie, sluttede sig med begeistring til den revolutionære
bevægelse, der indlededes med februarrevolutionen. For
sine politiske sympatiers skyld maatte hun 1852 flygte
til London, hvor hun stiftede venskab med liberale
politikere som Gobden og Bright og landflygtige
revolutionære som Herzen, Mazzini, Kossuth og Louis Blanc.
1859 flyttede hun til Paris, hvor hun traf Wagner, til
hvis nærmeste kreds hun siden hørte. Ogsaa med
Nietzsche stod hun i venskabelig forbindelse, I sine bøger
«Memoiren einer Idealistin» (1876, 3 bd.), «Lebendsabend
einer Idealistin» (1898), «Stimmungsbilder» (1899) og
«Individualiteten» (1901) har hun leveret fængslende
september—Septime
skildringer af de mange betydelige mænd og kvinder,
hun har mødt, men fremforalt giver disse verker et
helstøbt billede af hendes egen ædle og stort anlagte
personlighed, og de hører i det hele taget til det 19 aarh.s
værdifuldeste kulturdokumenter. [Litt.: E. Key, «Verk
och människor» (1910).]
Meytens, Daniel, se Mytens, Daniel.
Meytens (Mytens), Martin van der (1695 — 1770),
svenskfødt maler af hollandsk familie. Opholdt sig fra
1714 hovedsagelig i udlandet, fra 1721 i Wien, hvor han
blev hofmaler og akademidirektør. M. var en yndet
portrætmaler; blandt hans verker kan nævnes portræter
af den svenske kongefamilies medlemmer (paa Gripsholm,
Drottningholm etc.), af den østerrigske keiserfamilie o. s. v.
Meza, Christian Julius de (1792—1865), d. officer,
viste under krigen 1848 —49 et sundt militært blik og
en sjelden koldblodighed. Efter kampene ved Bov,
Slesvig, Nybøl og Dybbøl udnævntes han til oberst og
chef for sjette infanteribrigade. Udmerkede sig under
kampene i Sundeved 1849 og førte med stor
dygtighed avantgarden under udfaldet fra Fredericia,
hvorefter han udnævntes til generalmajor. I slaget ved
Isted overtog M. efter general Schleppegrells fald
kommandoen over anden division og blev siden 1851—56 chef
for artilleriet og 1858—63 øverste general i Nørrejylland
og Slesvig. Udnævntes 1864 til overgeneral over hæren
ved Danevirke; han opgav denne stilling, som ikke kunde
holdes, og blev derefter fjernet fra sin post og døde
miskjendt. Først i de senere aar har man ydet ham
retfærdighed, om end hans personlige snurrigheder ogsaa
gjerne omtales af tidens memoire-forfattere.
^ézxèTQS [meziær], kUreå Jean François (1826—),
fr. litteraturhistoriker og professor i Nancy og fra 1863
ved Sorbonnen i Paris. M. har skrevet om Shakespeare,
Dante, Petrarca og Mirabeau; andre verker: «La société
française», «Récits de l’invasion», «Hors de France, Italie,
Espagne, Angleterre, Grèce moderne», «En France: XVIIIe
et XIXe siècles», «Morts et vivants» o. fl. Kom ind i
akademiet 1874. I 1881 blev han deputeret og
gjenvalgtes flere gange. Han har i politiken spillet en ikke
ubetydelig rolle ved sin rolige og moderate holdning;
tilhørte det opportunistiske parti.
Mézîères [meziær], Frankrige, hovedstad og fæstning
i depart. Ardennerne, ved Maas og jernbanen fra Sedan
nordvestover; 9000 indb. Metalindustri, bryggerier. M.
forsvarede sig med held 1521 under Bayard mod den
keiserlige hær, 1815 og 1871 blev det derimod indtaget
af tyskerne.
Mezzanin (ital.), en lav etage, som er skudt ind
mellem to andre etager i en bygning. Fik særlig
indpas med den italienske renaissance.
Mezzo [méddzo], mezza (ital.), halv; m.-forte,
halvsterk; m.-piano, temmelig svagt; mezza voce, med
halv stemme; m. legato, halvt bundet, halvstaccato;
m.-sopran, en kvinde- eller barnestemme midt imellem
sopran og alt, ofte , en forening af den førstes høie og
den sidstes dybe toner, men ogsaa ofte med begrænset
omfang, omtrent h—g’’ eller f".
Mezzofanti [méddzofånti], Giuseppe (1771—1849),
ital. sproggeni, prest, professor, bibliotekar, kardinal. Han
forstod henved 70 tungemaal og talte henved 30 af dem,
september — ® September m
— (e) september — (f) septembre m.
septembrisades (f) f pl,
septembermyrderierne, -dagene (1792).
septemvirat (F) m,
syvmands-raad.
septénaire (f), septenary @
syv ; syvaarig.
septennal (|), septennial ©
syvaar(l)ig, syvaars-.
septennallté (f) f,
syvaarCDig-hed.
septennat (f) m, syvaarig
periode; syvaarigt embede,
septentrion (f) m, nord,
septentrional ® nordlig,
nordre, nord-, les Septentrionaux
nordboerne.
septfoil (e) blod-,
mundskolde-rod, smørblom.
septic © (stof) som bevirker
forraadnelse, septisk (middel).
septicity © tilbøielighed til at
raadne.
septicolore (D syvfarvet.
septidi (f) m, (dekades) syvende
dag.
septième (f) syvende; m,
syvendedel; syvende dag (maaned);
f, syvende klasse; (mus.) septim.
septièmement, septimo ®
for det syvende.
septilateral © syvsidet.
septillion © sepUllion, l med
42 nuller.
Septima ® f, syvende klasse.
Septimaner (t) m, elev af
syvende klasse.
Septime ® f, septime (interval
i musik).
24 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
