Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michaëlis ... - Ordbøgerne: S - séquestre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Michelet—Michelsen
sérénité—sergerie
positionen kjendes gjennem Marcantons stik.
— I 1505 drog M. til Rom for efter pave
Julius II’s bestilling at begynde arbeidet med
dennes gravmæle. Den oprindelige plan var
gigantisk; det blev M.s store tragedie som
kunstner, at han stadig maatte reducere den.
Det paabegyndte arbeide blev snart afbrudt;
M. fik isteden i opdrag at smykke loftet i
det Sixtinske kapel med fresker. Dette arbeide
(udført 1508—12) er hans hovedverk som
maler, en af verdenskunstens merkeligste
frembringelser. Loftets midte fyldes af syv
billeder fra skabelseshistorien og fremover
til Noah; særlig de senest udførte
skabelses-billeder viser en kunstnerisk kraft, der mestrer
det sværeste. — Da pave Julius døde i 1513,
gjenoptog M. arbeidet med hans gravmæle,
men naaede kun at faa udført Mosesstatuen,
et vældigt billede af kraft, energi og vrede.
Denne statue danner nu midtfiguren foran
det endelige gravmæle i S. Pietro in vincoli,
Rom (fuldført 1545). De to samtidige «Slaver»
i Louvre hørte med til den oprindelige plan
Fra den følgende tid
skriver sig «David»
(tidligere kaldt «Apollo»),
«Seieren» (begge i Museo
nazionale, Florens),
Kri-stusstatuen i Sa. Maria
sopra Minerva, Rom, o.a.
— I 1521 fik M. i
opdrag at opføre et
gravkapel for Mediceerne
(Sagrestia nuova i S.
Lorenzo, Florens) og
smykke gravene med
skulptur. Dette arbeide
blev, som saa mange af
M.s verker, ikke
fuldført, men hører dog til
M.s bedste arbeider. Madonnastatuen paa den tredje
væg er ogsaa M.s verk. I 1534 afbrød M. arbeidet og
forlod for alvor Florens; under sit lange ophold der
havde han bl. a. i 1529, kort før Florens’ beleiring, staaet
som befæstningsarbeidets leder. — I Rom, hvor M.
forblev resten af sit liv, havde han af pave Paul III faaet
i opdrag at smykke bagvæggen i det Sixtinske kapel
med en freske af den yderste dag. Med sin vrimmel af
figurer, omgivende den dømmende Kristus, er dette et
mægtigt verk, om det end ikke staar fuldt paa høide
med tagmalerierne. Et par andre fresker («Petri
korsfæstelse» og «Pauli omvendelse») i det Paolinske kapel,
Vatikanet, er fra 1540-aarene. Hans sidste
skulptur-arbeide er en «Pietà» (efter 1556, domkirken i Florens),
som han oprindelig havde bestemt til sit eget gravmæle.
— M. havde ved flere leiligheder virket som arkitekt,
havde bygget forhallen i Laurenzianabiblioteket, Florens,
det omtalte Mediceerkapel, havde givet planen for
Kapitol-pladsens gruppering etc. Hans livsverk afsluttedes nu
ved hans arbeide med Peterskirken, hvis herlige
kuppel er hans verk (udført efter hans død). — M. var
744
en steil, ensom personlighed, hvis arbeide
var ham en bestandig kamp, der efterhaanden
fjernede ham mere og mere fra menneskene.
Hans digte vidner om hans religiøse og
filosofiske interesser. M.s indflydelse paa
eftertiden har været umaadelig, om end ikke
bare af det gode. I sin store subjektivitet
var han intet heldigt forbillede for mindre
aander, og meget af barokkens svulst og
overdrivelse skyldes indirekte ham. [Litt.: Vasari,
«Vite de’pittori»; Gondivi, «Vita di M. A. B.»;
i «Klassiker der Kunst», «M.» (Stuttgart 1906);
Hans Mackowsky, «M.» (Berlin 1908); Julius
Lange, «M. og marmoret»; L. Dietrichson,
«M.» ; Vilh. Wanscher, «Raffael og M.» etc.]
Michelet [misdlet], n. militærslegt, der fra
Metz kom til Norge under Hannibalsfeiden
(1644) med stamfaderen major Paul M.
Siden har medlemmer af siegten gjennem
syv generationer indtaget tildels høie
militære stillinger i den norske hær. Den
ovennævnte major Paul M., der deltog i
tilbageerobringen af Trondhjems len og døde 1660
under Haldens beleiring,
var fader til den tapre
dragonkaptein H a n s M.,
der faldt i kampen mod
Karl XII i 1716. Hans
søn, oberstløitnant i
dragonerne , Christian
Fredrik M. (1697—
1769), havde tre sønner,
der var officerer,
hvoriblandt general Jørgen
M. (1742-1818), som
ud-merkede sig i affæren
ved Kvistrum bro i 1788
og senere i krigen 1808.
Generalens broder,
presten Johan Wilhelm
M.(1753—1805), havde flere sønner, som blevofficerer,
hvoriblandt den dygtige general Ghristian Fredrik M.
(1792—1874), der var chef for Første brigade og
kommandant paa Fredriksten. Af dennes sønner blev oberst Georg
Ove von Ramel M. (1830—1908) fader til h.r.advokat
og stortingsmand for Akershus amt, Ghristian
Fredrik M. (1863—), medens den anden søn, Garl Johan
M. (1826—1902), blev jurist, først sagfører i Kra., senere
i mange aar politimester smst. og tilsidst amtmand i
Jarlsberg og Larvik amt, hvilket han i en række aar
med megen dygtighed repræsenterede paa stortinget,
hvor han nød en mere end almindelig anseelse som en
fin og sleben politiker. Til andre linjer af samme siegt
hørte legatstifteren Gæsar Emil M. (1834—1909), der
testamenterede hele sin gjennem fabrikvirksomhed samlede
formue til veldædige øiemed, og prof. S. T. M. (s. d.).
Michelet [misdlet], Johan Ghristian August
(1844—), n. forretningsmand; uddannet som kemisk
ingeniør begyndte han som fabrikant af superfosfater og
andre kunstgjødselarter, som han tilvirkede ved Vækkerø
kemiske fabrik. I 1875 flyttede han sin forretning til
fattet, koldblodig, his S.
Highness hans durchlauchtighed =
Son Altesse Sérénissime
sérénité ® f, serenity (e)
klarhed, skyfrihed; stilhed,
(sinds)-ro; (stille) glæde, tilfredshed,
séreux (D (med.) serøs,
serf (§&(?) m, livegen ; træl.
serfage, serfdom @
livegenskab.
serfouette ® f, (have)hakke.
serfouetter, serfouir
(g)>m-hakke, hyppe.
serfouissage(f)m, omhakking,
hypping.
serge @ & ® f, sers, slags
uld-tøi ; (é) ogs. stort vokslys, i den
katolske kirke.
sergé (f) (m), vend-, korsvævet
(tøi).
sergeancy (e) se sergeantship.
sergeant — (t) Sergeant m —
© sergeant - ® sergent m.
sergeant © sergeant; (at law)
høiesteretsadvokat ; (at arms)
politimester.
sergeant-major ©
komman-dersergeant,
sergeantship © sergeantpost ;
advokat-, politimesterembede.
sergeant-surgeon © kongelig
livkirurg.
sergent (f) m, sergeant; (tekn.)
limtvinge, skruestok. S. de ville
politibetjent, konstabel. S.
d’ar-mes vaabenherold.
sergent-major (f) m,
kom-mandersergeant.
serg(i)er (f) m, sersvæver.
sergerie ®f,sersvæveri,-handel.
Michelangelo : Moses.
(S. Pietro in vincoli, Rom.)
Michelangelo : Adams skabelse. (Sixtinske kapel, Rom.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
