- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
751-752

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelson ... - Ordbøgerne: S - serpentement ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

751

serre-frein—serval

afsat, da han fra katedret begyndte at forkynde
Towian-skis sværmeriske mysticisme; kom under Krimkrigen til
Konstantinopel, hvor han døde. — M. er den egentlige
reformator af den polske litteratur og æres med rette
som den polske nationaldigter. I sine «Ballader og
romaner» (1821) gjorde han gjennembruddet fra den
didaktiske klassicisme til den nye realistiske romantik. M.s
første større digtning er klagesangen «Dziady» (paa tysk
«Totenfeier»), hvor han som Goethes Werther raaber ud
sin personlige smerte over forsmaaet kjærlighed og sit
lands undertrykkelse. Derpaa fulgte de episke verker
«Grazyna» og «Konrad Wallenrod», begge med emner fra
lithauernes fortvilede kampe mod de tyske friherrers
orden. Særlig det sidstnævnte verk vandt stor
popularitet og gjælder som polakkernes nationalepos. Til sine
berømte «Krimske sonetter» (delvis udkommet paa dansk
i «Ny jord») blev M. inspireret under et ophold paa
Krim i 1825. Hans hovedverk er imidlertid det i 1834
udkomne epos «Pan Tadeusz» (i 12 sange, sv. overs, af
A. Jensen 1898), der med sine mesterlige skildringer af
lithauisk landliv og adelsliv regnes for en perle i den polske
litteratur. M.s samlede verker udkom i Paris 1880—85
i 11 bd. [Litt.: G. Brandes, «Indtryk fra Polen» (1888).]

Micrococcus, se B a k t e r i e r.

Mictlan, se Mitla.

Mïdas, navn paa flere konger i Frygien, mere eller
mindre sagnagtige. Den mest kjendte regjerede i 8 aarh.
f. Kr. og skal have faaet evnen til at forvandle alt til
guld. Da han i en veddekamp mellem Apollon og Pan gav
sidstnævnte prisen, udstyrede Apollon ham med æselører.

Middag, det øieblik, der ligger midt imellem
tidspunkterne for solens op- og nedgang. Solen staar da i
meridianen høiest paa himmelen, og solskiven viser 12.
Dette tidspunkt, solens øvre kulmination, kaldes sand m.
Om middel-m., se Middelsol, om m.s-linje, se Meridian,
om m.s-kikkert, se Passageinstrument.

Middagsblomst, se Mesembrianthemum.

Middelafstand. Ved en planets m. fra solen
for-staaes ellipsebanens halve storakse. Som enhed bruges
i regelen jordens m. (150 mill, km.), saa at man f. eks.
ved Neptuns m. — 30.055 forstaar, at Neptun er 30.055
gange længere fra solen, end jorden er.

Middelalderen er den almindelige benævnelse paa
det tidsrum, der ligger mellem oldtiden og den nyere tid ;
det kom i brug i 17—18 aarh. og skyldes mulig opr.
den tyske lærde Cellarius (1638—1707). Man pleier at
regne m. fra folkevandringen, specielt aar 476 e. Kr.,
og lade den slutte omkr. 1500, specielt ved 1453
(Konstantinopels erobring), 1492 (Amerikas opdagelse) eller
1517 (Luthers fremtræden). Det er dog forlængst
er-kjendt, at denne som enhver anden periodebestemmelse
i historien er høist vilkaarlig, dels fordi udviklingen
overhovedet ikke tillader nøie betegnede hvilepunkter, dels
fordi den indenfor de forskjellige lande er høist ulige.
Fastholder man imidlertid rent europæiske synspunkter,
og gjør man grænserne passelig flydende, maa det
indrømmes, at der ved de germanske folks overtagelse af
den romerske arv skabes en ny basis for videre
udvikling, samt at denne udvikling omkring det 15—16 aarh.
naar en saadan høide, at den gjennem renaissancen føres
over i den nyere tid. Det gamle romerriges fald, den nye

Micrococcus—Middelhavet

verdens aabning, pavemagtens svækkelse,
nationalstaternes dannelse, lensvæsenets opløsning, tankens frigjørelse,
alt dette og mere andet betegner faktisk en ny basis for
udvikling, men denne er naaet gjennem m.s egne
faktorer. Maaske vil man i fremtiden opfatte m. som
rækkende lige til den franske revolution. Den fra
oplysningstiden stammende opfatning af m. som en
stille-staaende og død tid («middelalderlige tilstande») er
lige-saa skjæv som romantikens forherligelse deraf; fremfor
nogen var m. en arbeidende og gjærende tidsalder, hvis
politiske, økonomiske og aandelige forhold frembyder den
høieste interesse for forstaaelse af senere tider.

Middelbredde er bredden af den parallelcirkel, som
ligger midt imellem to givne steders bredder.

Middelburg, Nederlandene, hovedstad i prov. Zeeland,
midt paa øen Walcheren, med kanal til Vlissingen og
Veeze, ved jernbanen Roosendaal—Vlissingen, 19 000 indb.
Prægtigt raadhus, forhenværende Mariakloster fra 12 aarh.
(nu regjeringsbygning). Bomuldsindustri. M. er en af
Nederlandenes vigtigste handelsbyer. Norsk vicekonsulat.
1908 ankom tre norske seilskibe (1500 tons).

Middelburg, brit. Syd-Afrika. 1. Distrikt i
Kapkolonien nord for Sneeuw-berg, 5755 km.^ med ca. 10 000
indb. Hovedstad M. ved jernbanen fra Port Elizabeth.
— 2. Distrikt i Transvaal-kolonien øst for Pretoria.
Hovedstad M. ved jernbanen til Lourenço Marques.

Middelfart («midterste færgested»), fynsk kjøbstad,
ved Lillebelt; tidligere det vigtigste overfartssted fra Fyn
til Jylland. Paa grund af sin beliggenhed ved alfarvei
blev M. ofte hjemsøgt i krigstid. M. har en god havn,
megen industri, er søgt som badested. Udenfor M. paa
byjorden en meget stor statssindssygeanstalt. M. har
5162 indb.

Middelgrund, navn paa 15 grunder i danske farvande;
mest kjendt er M. i Øresund udenfor Kjøbenhavn. Paa
nordsiden af grunden ligger M.-fortet, opført 1890—95
paa en vanddybde af 7 meter. Ydre begrænsning
danner en bølgebryder med foranliggende stensætning,
indenfor hvilken findes en vaad grav og havn.
Fort-kjernen rummer store kassematkomplekser samt en
kraftig bestykning. Skytset skyder fra aaben vold. Fortet,
der indtager et areal af ca. 7 ha., har kostet 9 mill. kr.

Middelhavet kaldes den store havarm, som fra
Atlanterhavet gjennem Gibraltarstrædet strækker sig mellem
Europa i nord og Afrika i syd indtil Forasien i øst. Det
har med sine sidegrene en overflade paa 2 970 000 km.^,
en længde af 3860 km., en gjennemsnitlig bredde af 670
km. (største bredde 1431 km.) og en gjennemsnitlig
dybde af 1450 m. (største dybde 4400 m.). M. er dannet
ved en flerhed af dybe indstyrtninger i randstrøget mellem
den nordafrikanske fjeldtavle og det sydeuropæiske
foldeland og bestaar derfor af en række runde skaaler skilt
ved grundere terskier. Disse er: 1. Det vestlige M., 3150
m. dybt, omkring Balearerne, i øst begrænset af Corsica
og Sardinien, med Golfe du Lion og Genuabugten i nord,
2. det Tyrrhenske hav, 3730 m. dybt, mellem Corsica og
Sardinien paa den ene side og Apenninerhalvøen paa den
anden. Mellem Sicilien og Tunis fører det Siciliske stræde,
140 km. bredt, 324 m. dybt. Til dette slutter sig det
grunde Siciliske hav, paa hvis 400 m. dybe terskel hæver
sig Malta o. a. smaaøer mellem Sicilien og Tunis. 3. Til

serre-frein ® m, bremsevogter,
serre-joint ® m, limtvinge,
skruestok.

serrement (D m, klemming
osv.; trykken, tryk. S. de cœur
beklemthed, benauelse.

serre-nez (f) m, næsejern (til
heste), bremse.

serre-papiers (f) m, papirskab,
sekretær; brev-, papirpresse.

serre-pouces (f) m,
tommeskrue.

serrer (f) gjemme ; lægge, pakke
ned; hænge ind (i skab); lukke,
sperre inde; klemme, knuge, trykke;
binde (til), stramme; beslaa (seil);
surre (kanoner); (typogr.) slutte
(formen); gaa (kjøre, ride, seile)
tæt op til; følge. s. la botte à
q (fig.) gaa en paa klingen.

serre-tête ® m,
(hoved)tør-klæde.

serrette ® f, (bot.) lovtistel.
serried @ tætsluttet,
serrulated @ fint sagtakket.
serrure (g f, laas.
serrurerie (g f, laase-,
smede-haandverk, -arbeide.

serrurier ® m, klein-,
laase-smed.

sarte, sertissure (f) f,
indfatning (om ædelsten),
sertir (?) indfatte,
sertissage ® m, indfatning,
sertisseur (f) m, juveler,
serum — ® Serum n — @
serosity, serum — (Î) sérum m.

servage (f) m, livegenskab,
trældom.

serval (g) & ® m, tigerkat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free