Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelmerke ... - Ordbøgerne: S - servant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
Middelmerke—Midder
754
det østlige M., til hvilket ogsaa Messinastrædet (s. d.)
fører, hører 4. det Joniske hav med M.s største dyb;
strædet ved Otranto fører over i 5. det inderst kun 200
m. grunde, yderst 1590 m. dybe Adriatiske hav. Øst for
terskelen mellem Kreta og Barka ligger det Levantinske
(Ægyptisk-Syriske) hav, 4000 m. dybt mellem Kreta og
Cypern. 7. Det Ægæiske hav med dybder paa 2250 m.
forbindes ved strædet ved Dardanellerne (Hellespont) med
8. det lille, indtil 1400 m. dybe Marmorahav, ved Bosporus
forbundet med 9. Sortehavet, indtil 2244 m. dybt. M.s
saltholdighed er mellem 3.65 pet. i vest til 3.95 pet. i øst.
Overfladetemperaturen om vinteren er mellem 13° i n.v.
og 17° i S.Ø., om sommeren mellen 23° og 26.5°.
Dybtemperaturerne mellem 13 og 17°. Over M. ligger altid
et barometerminimum, i januar ved Sardinien, i juli ved
Cypern. Følgelig blæser om sommeren nordvestlige til
nordøstlige kjølige, tørre vinde, om vinteren vinde fra
alle kanter ind mod M. Derfor er sommeren tør, den
i det hele ikke bet^^delige nedbør falder om vinteren.
Tidevandet er lidet fremtrædende undtagen i den Lille
Syrte. Dyrelivet ligner Alanterhavets. Almindelig er
thunfisk, sardeller, røde ædelkoraller. Betydelig
saltudvinding. I oldtid og middelalder var M. et midtpunkt for
verdenskulturen og verdenshandelen (føniker, karthager,
grækere, romere, venetianere, genuesere). Med opdagelsen
af sjøveien til Indien og af Amerika tabte M. i betydning,
indtil aabningen af Suezkanalen (1869) indledede en ny
blomstring i de ældgamle middelhavsbyer. Talrige
damp-skibslinjer (se et færdselskart) skjærer nu gjennem M.
Dettes vigtigste havnebyer er Gibraltar, Malaga, Valencia,
Barcelona, Marseille, Genua, Neapel, Brindisi, Venedig,
Triest, La Valetta, Piræus, Syra, Konstantinopel, Sulina,
Odessa, Batum, Smyrna, Alexandria, Port Said, Tunis,
Alger. — Navnet M., efter det lat. Mare mediterraneum,
havet i landenes midte, dukker op først i 3 aarh. e. Kr.
Grækerne kaldte det det indre hav i modsætning til
oceanet, det ydre hav. Hos hebræerne hed det det store
hav eller det bagre (vestlige) hav. Om M. i den alm.
geografi se Hav.
Middelmerke er "en lysmalet lav træstolpe eller blot
et lysmalet merke paa skinnerne, der anbringes, hvor
to jernbanespor løber sammen, for at betegne, at længere
end til m. maa jernbanemateriel ikke staa, hvis man
ikke vil resikere, at det paakjøres af materiel, der
befarer det andet spor.
Middelskole, tidligere betegnelse for enkelte af de
borgerskoler, som fandtes i Norges mindre byer. Ved
skoleloven af 1869 blev m. den officielle betegnelse paa
de seks første klasser af den høiere almenskole, normalt
alderen fra 9—15 aar. Efter tredje klasse deltes denne
skole i en latin- og engelsklinje. Ved skoleloven af 1896
blev m.s kursus normalt fire-aarigt, 11—15 aar, men kan
ogsaa være kortere, saaledes tre-aarigt ved en af Kra.
kommunale m. Kurset er nu udelt, idet der ikke læses
latin. (Se ogsaa Norge, undervisningsvæsen.)
Middelsol, en fingeret «sol», som gaar jevnt frem i
ækvator i en periode, der svarer til den sande sols
omløb i ekliptiken. Da denne m. ikke kan iagttages, maa
dens plads forudberegnes, og almanakken angiver, hvad
uret efter middeltid bør vise, naar den sande sol
kulminerer. Det øieblik, da m. kulminerer, er middelmiddag,
servant—service
og m.s daglige omløbstid kaldes middeldag. Jfr. Dag,
Soltid og Tidsjevning.
Middeltal. En række tals m. vil sige summen af
dem divideret med deres antal.
Middeltemperatur for døgnet (midnat til midnat) faaes
ved at tage middel af observationer, som er gjort hver
time eller hver anden eller hver tredje time. M. for en
maaned beregnes i regelen efter middel af alle
terminobservationer (f. eks. kl. 8, 2 og 8) i maaneden samt
middel af minimumsobservationerne, indført i en bestemt
formel. M. for aaret beregnes som summen af
maaneds-midlerne divideret med 12. Normal-m. beregnes efter
lange aarrækkers (mindst 20 aar) observationer eller efter
kortere rækker, reduceret til længere ved hjælp af differenser
mellem de korte rækker og en nabostations, der har en
normalgyldig længere række.
Middelthun, Julius Olaus (1820—86), n.
billedhugger. Studerede 1 længere tid i Kjøbenhavn, senere
i Rom. Daabsengelen i Trefoldighedskirken, Kra., er det
betydeligste verk fra denne periode. Da han 1859 fik
bestilling paa busterne af Wergeland og Welhaven til
Studentersamfundet, vendte han for en tid hjem. Fra
1869 opholdt han sig fast i Kristiania, ansat som lærer
ved tegneskolen; i hele denne tid var han medlem
af Nationalgalleriets bestyrelse. Af hans arbeider staar
portrætbusterne af Johan Herman Wessel (marmor,
Kunstmuseet, Kra.) og Halfdan Kjerulf (bronce, 1874, Kjerulfs
plads, Kra.) høiest. Disse og den ovenfor omtalte
Wel-havenbuste viser bedst hans evne til fin karakteristik.
Hans største arbeide, Schweigaardstatuen udenfor
universitetet, Kra., naar ikke disse arbeider, men er dog et rolig
og omhyggelig udført arbeide.
Middeltilvekst, se Tilvekst.
Middendorf, Alexan der Theodor von (1815—94),
rus. naturforsker og opdagelsesreisende, foretog udstrakte
reiser i det nordlige Rusland og Sibirien lige til det
Ochotske hav, i Centralasien, Island, Novaja Semlja og
de Kanariske og Kapverdiske øer. Resultaterne af sine
reiser har han nedlagt i talrige store verker.
Midder (acarina), orden tilhørende de
edderkoplig-nende dyr (s. d.). Smaa dyr med for- og bagkrop
sammenvokset til et uleddet stykke. Alt efter deres forskjellige
levevis kan munddelene være enten bidende eller
stikkende og sugende, og benene enten løbe-, klamre- eller
svømmefødder. Øine kan være forhaanden i 1—2 par,
men ogsaa ofte mangle. Aandingen foregaar dels
gjennem huden og dels gjennem et par aandehuller. Noget
hjerte findes sjelden, og alle nerveganglier er
sammensmeltet til ét. M. lægger som oftest eg, men føder tildels
ogsaa levende unger. Disse har fra først af kun tre par
fødder og undergaar ofte en kompliceret forvandling,
idet de kan henligge i en lang dvaletilstand
{hypopus-stadium) uden at trænge nogen næring, og derunder kan
de paa forskjellig vis blive overført fra sted til sted. De
er dels land- og dels vanddyr og lever dels af planteføde,
dels af rov og ofte som snyltere. — Særlig kan merkes:
Blod-m. (Ixodes), forholdsvis store arter, hvis hunner
fæster sig til og suger blod af pattedyr, fugle og
krybdyr. Herhen hører den saakaldte «skogflaat» (i.
hexa-gonus el. ricinus), der kan blive farlig ved at overføre fra
syge til friske kjør den mikroskopiske snylter (piroplasma),
servant se vaskevandsstol.
servant (e) tjener,
servant® tjenende, opvartende;
ro, (d’artillerie) kanonér.
servante ® f, tjenestepige,
-kvinde; tjenerinde;
anretnings-bord.
servant girl, -maid (e)
(tjene-ste)pige.
servant-man (i) (tjeneste)gut.
servantry @ tjenerskab,
serve @ tjene; opvarte;
betjene; røgte, passe; servere, anrette;
forkynde (en stevning); udføre
(arrestordre); behandle; klæde (om
taugverk); gjøre krigstjeneste; være
tjenlig.
server @ betjener ;
(præsenter)-bret.
servere — (t) servieren, an-
richten ; auftragen - © serve (up);
(noget for en) serve one with smth;
(der er s.t) dinner is on the table
— (?) servir; (der er s.t) Monsieur
(Madame) est servi(e).
servering — (t) Servieren n;
Anrichtung f — (§ serving (up) —
® service m.
Servia (e) Serbien.
serviabilité (f) f, tjenstvillighed.
serviable ® tjenstvillig,
service - ® Service,
Tafelgerät n — @ service, set — (f)
vaisselle (f) de table; service m.
service ® & ® m, tjeneste;
betjening, opvartning; anretning,
ret; service, sæt, stel; ogs.
ritual ; (sjøudtr.) klædning (om taug);
(jur.) forkyndelse; udførelse (af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
