Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Millais ... - Ordbøgerne: S - sexual ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
771
shadowy—shallow
Millerand/mzM’y. Alexandre (1859—), fr. politiker,
1881 sagfører i Paris og s. a. redaktør af Glemenceaus
avis «Justice». 1885 deputeret (socialist) og snart fører
for det socialistiske venstre og leder af dets avis «Petite
république». Blev i Waldeck-Rousseaus ministerum 1899
—1902 handelsminister. Hans indtræden i et «borgerligt»
ministerium angrebes voldsomt af en stor del af
socialisterne, og da han i jan. 1904 i kammeret havde stemt
imod et socialistisk forslag, blev han udelukket af partiet.
I Briands ministerium 1909—11 var han minister for
de offentlige arbeider.
Milleri’t (haarkis), romboedrisk krystalliserende
mineral, som kemisk bestaar af nikkelsulfid (NiS). Findes
som haarfine, gulglinsende krystaller paa ertsgange
sammen med andre ertser.
Milles, Vilhelm Karl Emil Andersson (1875—),
SV. billedhugger, uddannet i Paris. M. søger i sine
arbeider fremforalt det monumentale, strenge, saaledes i
udkastet til Sten Sture-monumentet (skal reises ved
Upsala), i den siddende polychrome Gustaf Vasa-statue
i Nordiska museet, Sthm., i portrætbuster som
Kronberg og Levertin (træ,
Nationalmuseum) etc. Mildere og finere
er Franzénmonumentet i
Hernö-sand. Et prægtig arbeide er hans
«Legende
elefanter»(1904,Nationalmuseum, Sthm.) og andre
dyrestudier, hvoriblandt de dekorative
bjørne ved indgangen til
Berzelii-parken, Sthm. Hans seneste
arbeiderer «Vingar» (gutten og ørnen,
1910) og udkastet til et
industrimonument (1911). M. maa vistnok
ansees som Sveriges betydeligste
nulevende billedhugger.
Millet [mijœ], François (1642
—79), fr. maler, f. i Antwerpen.
Han paavirkedes af Nicolas
Poussins verker, malte klassiske
landskaber, der, om de end ikke kan
maale sig med hans forbilledes
arbeider, dog virker ved en mildere stemning.
Pinakoteket i München eier tre landskaber, der betegner
høidepunktet af hans kunst. M. har ogsaa raderet.
Miilet [mijcé], Jean Fr a n ç o i s (1814—75), fr. maler,
bondesøn fra Normandie. Studerede en tid under
Dela-roche, kjæmpede med vanskelige kaar, forsøgte sig i
forskjellige genrer, men fandt først i 1848 med
«Kornrenseren» frem til sit eget felt, gjengivelsen af bonden i
sit arbeide. I 1849 flyttede M. til Barbizon og sluttede
sig til kunstnerkolonien (paysage-intime-skolen); særlig
sluttede han sig nær til landskabsmaleren Rousseau. Her
malte han upaaagtet, saalænge han levede, sine smaa,
men monumentalt virkende, dybt følte, men samtidig
helt realistiske verker, arbeider som det berømte
«Angelus» (1859), «Kornsankende kvinder» (Louvre) etc. Til
billedernes store virkning bidrager ikke mindst
landskabet, der bliver den helt naturlige stemningsramme
for figurerne. Han har ogsaa malet landskaber uden
figurer, som «Kirken i Greville» (Louvre). En
fantasikomposition som «Døden og vedhuggerea» (1859, Glyp-
Millerand—Milne-Edwards
772
Jean François Millet: Angelus.
toteket i Kbh.) staar fuldt paa høide med hans
virkelighedsbilleder. M. har ogsaa udført udmerkede raderinger
efter sine verker. M. staar efter sin død som en af det
19 aarh.s klassikere; hans billeder er steget umaadelig i
pris (for «Angelus», som opr. kostede 2500 frc., er blevet
betalt ca. 500 000 frc.). M. har for moderne kunst været
helt epokegjørende, ikke ved tekniske problemer, men
ved sin opfatning. [Litt.: A. Seusier, «La vie et l’œuvre
de J. F. M » (1881); W. Gensei, «M. und Rousseau»
(Bielefeld 1902); Andreas Aubert, «J. F. M.» (Kbh. 1906).]
Milli . . tusendelen af en maalenhed.
Millia^rd (fr.), 1000 millioner.
Milligra’m (forkortet mg.) Viooo gram.
Millimeter (forkortet mm.) = \ looo meter.
Millimikron, Viooo mikron (s. d.) eller ^’loooooo
millimeter, tegn
Million, 1000 gange 1000; millionær, eier af en
million eller mere.
Millom [mi’ldm], England, by i Gumberland, ved
Duddon-elvegabet; 10 000 indb. Hæmatitbergdrift og
dertil knyttet hyttedrift og jernverk.
Millons reage’ns paa
egge-hvidestofl’e giver ved kogning med
disse en rød farve; det er en
vandig opløsning af merkurinitrat, der
indeholder lidt salpetersyrling.
Millville [milvil], by i de
Forenede stater, New Jersey, 65 km.
syd for Philadelphia; 12144 indb.
(1906). Glasverk og maskinfabrik.
Millöcker, Karl (1842—99;,
østerr. komponist og dirigent, var
en af de fornemste repræsentanter
for den nyere operettekunst i dens
bedste tid, og en række af hans
stykker har overalt vundet stor
fremgang, ikke mindst i Norden.
Saaledes specielt«Tiggerstudenten»,
«Gasparone», «Jomfruen af
Belle-ville», «Viceadmiralen», «Stakkels
Jonathan», «Apajune». Desuden
har han komponeret en mængde farcer.
Milman [mi’lmdn], Henry Hart (1791—1868\ eng.
digter og historiker, provst ved St. Paulskirken i London
og en tid professor i poesi i Oxford. Som digter gjorde
han sig især bekjendt ved dramaerne « Fazio» og «The
fall of Jerusalem» og det episke digt «Samor». Større
navnkundighed vandt han som historiker ved sine tre
hovedverker: «History of the Jews», «History of
Ghri-stianity» og «History of Latin Ghristianity» (6 bd.).
Endelig besørgede han en udgave af Gibbon.
Milne [mihi], John (1850—), eng. geolog og seismolog,
1876 professor i Tokio, nu i Newport paa Wight; har
skrevet «Earth quakes and other earth movements»
(1886, 4 opl. 1898) og sammen med Burton «Volcanoes
of Japan» (Yokohama 1892, 1 del) o. a.
M i 1 n e- E d w a r d S /f7î z7n - æd v a r]. 1. H en ri M.-E. (1800
—85), fr. naturforsker; professor, først i naturhistorie,
senere i zoologi ved museet i Paris, fra 1864
vicedirektør for dette. Har udgivet en række fremragende
arbeider af specielt og sammenlignende zoologisk indhold.
afskygge; antyde; følge som en
shfadowy @ skyggefuld; mørk,
dunkel; skyggeagtig.
shady ©skyggefuld; sval ;
lumpen,
shaft @ skaft; pil; (taarn^spir;
skaak; vognstang; (maskin)aksel ;
schakt.
shag (e) stridt haar, ragg; grov
lu; plysch; topskarv; shag (slags
tobak), as wet as a S. vaad
som en kraake.
shagginess (§ raggethed;
lod-denhed, grov lu.
shaggy (g) stridhaaret, ragget;
lodden; bustet.
shagreen (e) chagrin, slags
kornet skind.
shake (g ryste, ’skake; rokke;
skjælve; rystelse; stød; revne; (mus.)
trille; (tønde)stav; (slang) skjøge.
shaken @ skjøret, fuldt af
frostrevner (tømmer).
shaker (g) tilhænger af en sekt
i Amerika.
shakiness @ ustøhed,
skrøbelighed.
shaking © rystende; rystelse;
(pl) affaldsgods, drev.
shako © schako,
shaky © skjøret, fuld af
skjorer; rystende; vaklende; ustø;
upaalidelig,
shale @ skal, skolm; skiferier,
shall © skal.
shalloon © slags uldtøi.
shallop © sjalup.
shal(l)ot © skalotløg.
shallow © grund; lav; flaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
