Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Minimalflader ... - Ordbøgerne: S - shell-fougasse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
shepherdess’s club—shift
787
Menneapolis tidende—Minore
788
indb. (1910), største by i staten (St. Paul 214 744 indb.).
I byen danner Mississippi St. Anthonyfosserne, og disse
driver mange fabriker, særlig vældige møller, deriblandt
Washburn- og Pillburymøllerne, vel de største paa jorden;
M. er derfor blevet det største mel- og hvedemarked paa
jorden. Af indb. var 1900 over 20 000 født i Sverige og
II 532 i Norge; regner man med norskamerikanerne af
senere generation, bliver den norske befolkning det aar
i M. (og St. Paul) vel omkr. 40 000. 1 M. ligger
Minnesotas statsuniversitet, grundet 1868 med 229 professorer
og 4160 studerende (1908). Et stykke fra byen er den
vakre Minnehahafoss. M. er et godt eksempel paa de
amerikanske byers hurtige vekst. I 1860 havde byen
2565 indb., i 1900 over 200 000, og i de sidste 10 aar
er den altsaa vokset med 100 000. (Se billede foreg, side.)
Minneapolis tidende/mmjcép^Zzs-7, n.-amer.
nyhedsblad i Minneapolis, Minn., den ugentlige udgave af
«Minneapolis daglig tidende», grundlagt af dets nuværende udgiver
T. Guldbrandsen (s. d.) i 1887. Ved sammensmeltning med
flere ældre n.-amer. blade har «M. t.» sin rod i den
allerførste pionertid og omfatter et langt stykke af den
n.-amer. presses historie, idet den betegner sig som en
fortsættelse af «Fædrelandet og emigranten», oprettet
1868 i La Crosse, Wis., ved sammensmeltning af
«Fædrelandet», grundlagt sammesteds 1866 af Fredrik Fleischer
og Johan Schrøder, og «Emigranten», som fra nytaar
1852 udgaves i Inmansville (nu Orfordville), Wis. (fra
1857 i Madison, Wis.), af den Skandinaviske
presseforening, stiftet 1851 især af norske prester i
Wisconsin. «Fædrelandet og emigranten» overtoges 1878 af
F. A. Huusher, som 1886 flyttede det til Minneapolis,
hvor det 1890 kjøbtes af Guldbrandsen. Denne havde
1888 overtaget ugebladet «Budstikken», stiftet i
Minneapolis 1873 af Gudmund F. Johnson og Johan Gjedde,
redigeret til forskjellige tider af P. Hjelm Hansen (s. d.),
F. A. Huusher, J. Bjarnason, Luth Jæger, T. Øverland,
Jørgen Jensen, R. S. N. Sartz (s. d.) og Sigv. Sørensen (s. d.).
Disse to blade blev udgivet særskilt under de gamle
navne indtil 1 jan. 1895, da de blev slaaet sammen med
«Daglig tidende»s søndagsudgave under navnet «M. t.>,
som 1906 ogsaa absorberede ugebladet «Nordvesten»,
grundlagt 1881 i St. Paul, Minn.
Minnesangere (af t. Minne, kjærlighed) kaldes en
gruppe tyske middelalderdigtere. Minnesangen havde
sin oprindelse i den franske trubadurpoesi og
blomstrede fra midten af 12 til slutningen af 13 aarh. Den
dyrkedes ved fyrstehofferne («höfische Dichtung»), og
digterne tilhørte næsten alle ridderskabet. Emnekredsen
var meget begrænset; en sjelden gang udtrykker digtene
naturfølelse, fædrelandskjærlighed eller religiøse
stemninger, men handler forøvrigt næsten udelukkende om
kjærlighed, og overenstemmende med middelalderens
erotiske syn besynges kun gifte kvinder, dog aldrig
digterens egen hustru. Minnesangen var en lærd digtning,
og dens metrik var vanskelig og kunstfuld. Da det
an-saaes som usømmeligt at efterligne eller benytte en
andens strofedannelser, er digtene formelt seet ligesaa
mangeartede som stoflig ensformige. Vandrende sangere,
der foredrog dem til harpe eller gige, bragte dem vidt
omkring. Til de mest kjendte m. hører Walter von der
Vogelweide, Hartmann von Aue, Reinmar der alte. Wol-
fram von Eschenbach, Gottfried von Strassburg og Otto
von Bottenlauben. Man kjender alt i alt digte af omkr.
160 m. De er opbevaret i flere haandskrifter, af hvilke
det «manessiske» fra 14 aarh. (nu i Heidelberg) er det
bedste og fuldstændigste. En samlet udgave af m.
besørgede V. d. Hagen (4 bd., 1838). Et udvalg findes i
Kürschners «Deutsche Nationallitteratur», bd. 8.
Minnesota [muiisétœj, en af de Forenede stater,
grænser til Canada i nord og ligger forøvrigt omgivet af
Wisconsin, Iowa og Dakota; 219 318 km.^ med 2 026 000
indb (anslag 1906). M. er et lidt bakket sletteland af
3—400 m. høide; egentlige fjelde findes ikke, men i n.ø.
er der nogle aaser paa 600 m. M. er oversaaet med
indsjøer, og to store elve rinder i brede, flade dale
gjen-nem landet, Red River i vest paa grænsen af Dakota
(til Winnipegsjøen) og Mississippi, landets store
hoved-aare. Jordbunden bestaar mest af istidsgrus og er meget
frugtbar. Klimaet er hedt om sommeren og meget koldt
om vinteren, saaledes er Mississippi ved Minneapolis
(samme bredde som Venedig) dækket med is 4—5
maa-neder; som overalt i det indre Amerika er klimaet
desuden meget foranderligt med bratte overgange fra stor
varme til sterk kulde. Den østlige største del af landet
var oprindelig dækket af skog, som nu delvis er
nedhugget, den vestlige mindre del var prærie, som nu for
en stor del er opdyrket. M. er en af de største
jordbrugsstater i Amerika. I 1909 blev der avlet 94 mill,
bushels hvede, 90 mill, bushels havre, 59 mill, bushels
mais etc. Husdyrholdet omfattede 767 000 heste, næsten
2^/2 mill, hornkvæg, 1 mill, svin o. s. v. Produktionen
af jernmalm er større end i nogen anden stat, i aaserne
i n 0. blev der brudt ud 19 mill, tons jernmalm
(udskibes fra Duluth ved Øvresjøen). Industrien, som ikke
er særlig betydelig, sysselsatte i 1905 omtr. 15 000
mennesker; vigtigst er mølleindustrien. Jernbanenettet havde
i 1907 en længde af over 13 000 km.; St. Paul er et af
de vigtigste jernbanecentrer i Amerika, Af befolkningen
i 1900 (omtr. 1750000) var over 500000 født i udlandet,
deraf 105 000 i Norge. M. er i det hele taget en af de
vigtigste norske stater; regner vi norsk-amerikanerne af
senere generationer med^ bliver statens norske
befolkning omtr. 400 000 eller mellem en femtedel og en
fjerdedel af hele befolkningen. Flere steder er norsk optaget
som fag i skolerne, og et af de største colleger i staten
er norsk (St. Olavs college, oprettet 1874). Hovedstaden
er St. Paul. Til kongressen i Washington sendes to
senatorer og ni repræsentanter.
Mino, sp. navn paa Minho (s.d.).
Minor, Jakob (1855—), t. litteraturhistoriker, siden
1885 professor i Wien. Han har skrevet monografier
over C. F. Weise, Hamann, F. von Saar, Schiller samt
en række studier over Goethes arbeider, f. eks. «Faust,
Entstehungsgeschichte und Erklärung» (2 bd., 1901). Af
hans andre bøger kan nævnes «Die Schicksalstragödie
in ihren Hauptvertretern» (1883) og «Neuhochdeutsche
Metrik» (1893).
Minor (lat.), mindre, yngre (modsat major).
Minore, mindre, betegnelse for en akkord el.
toneart i moll. Ofte overskrift til en mellemsats i en marsch,
dans o. s. v. eller en enkelt af flere variationer. Smig.
M a g g i o r e.
shepherdess’s club (ê)
filt-bladet kongslys.
shepherdess’s needle (e)(bot.)
kamformig kjørvel, venuskam.
shepherdess’s-plaid ©
sort-rudet tøi.
shepherdess’s-pouch,
-pur-se (e) (bot.) hyrdetaske.
shepherdess’s-rod, -staff ©
(bot.) kareborre.
sherbet © sorbet, slags
østerlandsk limonade.
sheriff © foged, s.’s officer
retsbetjent, lensmand.
sheriffalty, sheriffdom,
-ship, -wick © fogedembede,
fogderi.
sherry — (t) Sherry, Jerezwein
m - © sherry (wine) — ® xérès m.
sherry-cobbler©sherrycobler.
en drik som opsuges gjennem et
straa el. glasrør.
shibboleth © sehibboleth,
løsen, slagord.
shield © skjold; slags sy-ring
(paa venstre haands pegefinger) ;
skjerme, beskytte.
shift © bytte, skifte; overføre,
(over)flytte; lægge om (ror); flytte
sig ; forstuves (ladning) ; slaa over.
slaa om; (søge at) greie sig som
en kan; bruge kunster, udflugter;
skifte, forandring; flytning,
dreining; (mus.) position (paa fiolin);
nødmiddel, udvei, nødhjælp; kneb,
kunstgreb; linned (skjorte; serk);
tørn, tur (til at arbeide i gruben);
skifte (ved muring). S. him away
skaffe ham væk. S. off forhale,
udsætte; skyde fra sig, vride sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
