Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mirbel ... - Ordbøgerne: S - shipowning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
795
shirtingsbind-shock
Misiönes, Sydamerika, territorium (gobernacion) i
det nordøstlige Argentina, et smalt stykke land, som
skyder sig ind mellem Paraguay, Brasilien og Uruguay;
29 229 km.’ med 42933 indb. (1908). Tilhører det
brasilianske bjerglands sydskraaning, er frugtbart og udfører
tømmer og maté. Hovedstad Posades i s.v. med 6—7000
indb. Har sit navn af de talrige missionsstationer, som
iesuiterne anlagde blandt guarani-indianerne, som de
lærte dyrkning af mais, maniok, bomuld og sukkerrør.
Efter jesuiternes fordrivelse 1765 forfaldt de pragtfulde
kirker, om hvis ruiner der nu reiser sig byer.
Miskolcz [miskålts], Ungarn, by i komitatet Borsod,
nær Sajo, ved jernbanen fra Budapest østenom
Bükk-fjeldene, 122 m. o. h.; 43000 (mest madjarske) indb.
Garnisonsby. Stentøistilvirkning, vin-, korn-, kaffe- og
uldhandel.
Misligholdelse. Undladelse af at opfylde en
kontraktmæssig paadragen forpligtelse vil som regel gjøre, at
vedkommende maa erstatte den anden part den herved
voldte skade og derhos i mange tilfælde berettige denne
til at kræve kontrakten hævet. Til m. kræves efter
norsk ret i alm. ikke, at den manglende opfyldelse er
at lægge vedkommende til last, forsætlig eller uagtsomt;
men der gives dog adskillige undtagelsestilfælde, hvor
erstatningspligten er betinget af, at saa er tilfældet, f. eks.
hvor det gjælder salg af individuelt bestemte gjenstande,
der senere er gaaet til grunde uden afhænderens skyld.
(Jfr. Fy Id es tgj øreise og Mora.)
Mispel (cotoneaster), siegt af æblefamilien bestaaende
af lave, tornfri buske med udelte, helrandede blade og
smaa blomster, faa sammen i bladhjørnerne. Hos os
findes to arter, c. integerrima, som har røde frugter, og
den noget større og sjeldnere c. nigra med sorte frugter.
Mispeltræ (mespilus germanica) er en 3—6 m. høi
busk eller et lidet træ med helrandede, paa undersiden
filtede blade, enlige hvide blomster og graabrune frugter
med melet kjød. Frugterne bliver først spiselige, naar
de har været frosne eller har ligget en tid, men har
ogsaa da en sammensnerpende smag. M. hører hjemme
i Orienten, men dyrkes almindelig i Europa, i Norden
dog kun som prydplante. I vild tilstand er m. tornet.
Veden er tæt og seig og anvendes bl. a. til
dreier-arbeider.
Misrata (Masrata), Tripolitanien, havneby ved den
Store Syrte, ved Kap M., midt imellem de to Syrter;
8—10 000 (med omegn 30 000) indb. Handel med tepper,
matter, sække af kamel- og gjetehaar.
Miss (eng., frøken) bruges foran navne som titel for
en ugift kvinde, der ikke er «lady» (s. d.). M. Smith
betegner i regelen den ældste frk. Smith, medens de
yngre tituleres med hele navnet (f. eks. M. Jane Smith).
Frøknerne Smith heder the Misses Smith el. the M. Smiths.
Miss., oficiel forkortelse for staten Mississippi.
Missa (lat.), messe.
Miss Hellyett, operette af Audran.
Missale, den rom. kirkes messebog (s. d.) med alle til
gudstjenesten hørende ord aaret igjennem. Opr. havde
man stoffet delt i flere bøger. Prestens andel af messen var
i sacramentarium, korets i graduale eller antiphonarius,
læsestykkerne i epistolarium og evangeliarium. I en
«ardo missae^ havde man selve messens faste stykker.
Misiones—Mission
796
Først fra 10 aarh. begynder man at samle alt i ét m. eller
plenarium. Det nu gjældende rom. m. er autoriseret 1570.
Missing link [mi’sirj-li’nkJ, det mellemled mellem
abe og menneske, som Dubois mente at have fundet i
antropopitecus.
Mission (lat., udsendelse) er virksomheden for
kristendommens udbredelse, særlig blandt hedninger (ydre m.).
M. hviler paa Jesu befaling (Mat. 28, 19 o. fl. st.) og svarer
til kristendommens krav paa at være verdensreligion. I
oldkirken var m. en fri, uorganiseret virksomhed; i
middelalderen organiseres m. Nu er det kirken, der virker
ovenfra nedad blandt folkene. Kongerne gjør
begyndelsen (Ghlodvig, Ethelbert af Kent, Knut den store, Olav
Trygvessøn), eller kristne fyrster paatvinger erobrede lande
kristendommen (sachserne 776, venderne, finnerne). Frie
m.s-virksomheder (Golumban, irske munke) faldt snart
bort, men ogsaa kirkens m.s-arbeidere viste stor
nidkjær-hed og opofrelse (Bonifatius, Willibrord, Ansgar). Da
Europa var kristnet, begyndte kirken m.s-arbeide i S^^rien
og Nord-Afrika (Frans af Assisi, Lull), dog uden større
resultat. Fransiskaneren Johannes fra Montecorvino
naaede helt til Kina ca. 1300. Nye veie for m. aabnc des
ved de store opdagelsesreiser omkring 1500, og med
Jesuiterordenen (Fr Xaver 1542) kom der fart i m.s-arbeidet
i Indien, Japan, Kina, Sydamerika (jesuiterstaten i
Paraguay). Ogsaa de andre ordener tog m. op; og den
evangeliske m. har forøget den katolske kirkes m.s-iver.
Jesuiterne beskjæftiger for tiden ca. 3900 mand i m.s
tjeneste, fransiskanerne ca. 400, Pariserseminariet ca. 1200.
1 alt er der ca. 5800 m.s-prester og 8000 lægbrødre og
søstre. Den katolske m. ledes af den 1622 stiftede
Gon-gregatio de propaganda fide i Rom. — Den evangeliske
m. Fraregnet den hollandske stats m.s-stationer i sine
kolonier og J. Eliots m. blandt indianerne (1646—90)
bragte først det rehgiøse opsving omkring 1700
(Brødremenigheden, pietismen, metodismen) m.s-sagen frem.
1698 stiftedes det første engelske m.s selskab. Paa
fastlandet tog Fredrik IV af I3anmark initiativet.
Ziegenbalg fra Halle udsendtes til Trankebar 1705, von Westen
til finnerne 1716, Hans Egede til Grønland 1721. I 19
aarh. har m. taget et mægtigt opsving. England gik i
spidsen; alle engelske, skotske og amerikanske
kirkeafdelinger har sine m.s-selskaber, der virker i Indien,
Afrika, Kina, Japan, Australien o. s. v. Det største eng.
m.s-selskab er Church m. society af 1799. Hollandske
selskaber virker i nederlandsk Indien og Ægypten. Af
tyske selskaber nævnes Brødremenigheden 1732(Labrador,
Alaska, Øst-Afrika, Vest-Indien, Australien, Himalaja),
Baseler m.-selskab 1815, Berliner m s-selskab 1824, det
Rhinske m.s-selskab 1828, Hermannsburger m.s-selskab
1849, Leipziger m.s-selskab 1836, Schleswig-Holsteins
m.s-selskab 1877, Evangelisk-protestantisk m.s-forening(liberal)
1884. Skandinaviske m.s-selskaber : Det Norske m.s-selskab
1842 (Zulu, Madagaskar, Kina), den Norske kirkes m.
ved Schreuder 1873, Norsk luthersk Kina-m.s-forbund
1891, Dansk m.s-selskab 1821 (Indien, Kina), Løventhais
m. 1872 (Indien), Østerlands m. 1898 (Syrien), L. P.
Larsens (s. d.) m. 1899 (Indien), Dansk kirkes m. i Arabien
1904. Svenska kyrkans m.l876, Fosterlandsstiftelsens
m.s-selskab 1861, M.-förbundet 1878, Svensk m. i Kina 1887.
Finsk m.-selskab 1859. Noräisk Santhai-m. (se Børresen
shirtingsbind - ®
Leinwand-deckel m — @ cloth( boards); (i s.)
cloth-bound - (f) relieure (f) en toile.
shittah (e) slags kosteligt træ
(akacie), som blev brugt ved
bygningen af det jødiske tabernakel,
shive (e) opr. skive; bete, stykke,
shiver @ (brud)stykke, splint,
stump ; spile; blaa skifer; splintre(s},
slaa i (mange) stykker, Ijnase(s);
(fig.) splitte; (sjøudtr.) skjevre,
skjebre, brase levende; skjælve,
dirre; springe (bombe o. 1.);
skjæl-ven, dirren; gys(en), kyldegysning.
shivery (e) frysende, kuldskjær;
løs, skjør, let brækkelig. a s.
body frysepinde, frostbøig.
shoad (^ gang(masse) (i grube),
sheading (e) forfølgelse af gange;
skjærpning.
shoal @ sværm; stim; grunde,
grundt sted ; stimle sammen, flokke
sig (sammen) ; blive grund(ere)
(mod land); (adj) grund.
shoaliness© grundhed, grundt
vand.
shoal-patch @ flak.
schoalyfe) fuld af grunder,grund,
shoat (g^1;ungt) svin.
shock (g (sammen)stød ; stød.
rystelse; (kavaleri)choc; anstod,
forargelse; (korn)rauk; skok, 60
stykker; langhaaret hund; tæt
masse (af haar), (dagligtale) stor
lurv; støde imod (sammen med),
kollidere med (hinanden); (fig.)
vække forargelse (anstød) hos,
forarge ; støde; oprøre; ruke, samle
i ruker, hauger, receive a S.
faa et knæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
