Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Missionsprest ... - Ordbøgerne: S - shock-dog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
799
shooter—shop-lifting
Montana, Dakota, Nebraska, Iowa, Kansas og M., indtil
den forener sig med Mississippi 32 km. nord for St. Louis.
Dens løb er hurtigt, og den har i begyndelsen mange
fosser;" men nedenfor de store fald (Great Falls) i Montana
er den seilbar for fladbundede baade til sin munding.
Længden er omtr. 4800 km., vanddistrikt 1 300 000 km.^
Regnet til Mississippis munding er den den længste elv
i verden, 6720 km. — Historie. Mundingen blev
opdaget i 1673 af Joliet og Marquette (se Mississippi),
og i det 18 aarh. blev elven befaret af franske
pelsverks-kjøbmænd paa en længere strækning; men den første
virkelige udforskning af M. fra mundingen til opimod
kilderne blev gjort i 1804—05. Det første forsøg paa
dampskibsfart blev gjort alt i 1819, og denne udviklede
sig sterkt, saa at i 1858 ikke mindre end 60 skibe var
i regelmæssig fart paa elven. Men 20 aar efter var det
omtrent forbi med al dampskibstrafik paa M., da den
ikke kunde bestaa i konkurrancen med jernbanerne.
Missouri [misuri], en af de Forenede stater, ligger
vest for elven Mississippi paa begge sider af Missouri med
Iowa i nord, Illinois i øst, Arkansas i syd og Kansas
med flere stater i vest; 179 791 km.^ med 3 363 000 indb.
(anslag 1906). I naturlig henseende falder M. i to dele,
skilt ved Missouri. Landet nord for elven er en
bølge-formig, meget frugtbar prærie. Landet syd for elven er
fyldt af Ozarkfjeldenes udgreninger, som er rige paa
malm og bevokset med tæt skog. Klimaet udmerker sig
ved hed sommer og streng vinter. Mississippi har ofte
saa tyk is, at den kan kjøres. Af befolkningen i 1900
(omtr. 3 100 000) var der 161 000 farvede, og 216 000 var
født i udlandet, deraf 100 000 i Tyskland (bare 530 i
Norge). Der er flere store byer, deriblandt St. Louis,
unionens fjerde største by, med 687 000 indb. i 1910.
Der er flere store universiteter, det største er
statsuniversitetet i Columbia med 150 professorer og 2500
studerende. M. er en af de største maisstater, idet der i
1909 blev avlet 214 mill. bush. Af andre
jordbrugsprodukter kan nævnes bomuld (i 1910 omtr. 10 500 tons)
og tobak. Husdyrholdet omfatter (1910) 1 mill, heste,
3 mill, hornkvæg, 2^4 mill, svin, 1 mill, sauer etc. Der
er Store kulleier, som i 1908 ydede over 3 mill, tons kul.
Af zink produceredes for 44 mill, kr., af bly for 38 mill,
kr. Videre produceredes jern, petroleum, kalk etc. M.
har stor industri. Særlig vigtige er de vældige slagterier
og hermetikfabriker, møllerne, tobaksfabrikerne og
bryggerierne; i alle fabriker blev 1905 sysselsat 157 000
mennesker. St. Louis og Kansas City er to af de vigtigste
centrer i Amerika for handel med korn og levende dyr.
Jernbanenettet omfatter 15 800 km. (1907), deraf 1900 km.
elektrisk bane. Hovedstaden er Jefferson. I kongressen
er M. repræsenteret af 2 senatorer og 16 repræsentanter.
Missourier, se Missourisynoden.
Missouri-kompromiset, se C 1 a y, Henry.
Missourisynoden, den Tysk-evangelisk-lutherske
synode af Missouri, Ohio og andre stater, et tysk-amer.
kirkesamfund, stiftet af pastor G. W. I.Walter fra St. Louis,
Mo., og andre tysk-lutherske prester og deres
menigheder i Ghicago april 1847. Samfundet tæller (1906)
2001 prester og professorer, 2475 menigheder og 819 049
medlemmer. Dens vigtigste læreanstalt er Goncordia
seminar (s. d.) i St. Louis. Med M. stod Synoden for den
Missouri—Misteltein
800
skjellig farve ; isprænge ; fare
(hurtig) ; falde (stjerneskud); spire,
sprætte; skud; aarsskud;
islæts-traad; skraarende, skraaplan; aaben
rende; (vand)straale; stryk;
aflæs-ningssted, styrteplads.
shooter @ en som skyder;
skvtter. a five-S. en femløbet
revolver.
shooting (g) (af , ud)skydning;
løvspræt; farende smerte; jagt,
skytteri; skydende. S.-box
jagthus.
shooting-gallery @
skydeskole-, -bane.
shooting-ground @
skydebane.
shooting-match @
præmieskydning.
norsk-evang.-luth. kirke i Amerika (s. d.) tidlig i nær
forbindelse, og fra 1858 begyndte norsk-amer. studerende
at søge dens presteskole, hvor en norsk prest, Lauritz
Larsen (s. d.), ogsaa blev ansat. Ved den af professor
1. A. Schmidt i slutten af 1870-aarene reiste lærestrid
om naadevalget (s. d.) blev missourier en betegnelse
for dem, som holdt fast ved den saak. «ældre læreform».
Schmidt og hans tilhængere, det Antimissouriske
broderskab, traadte ud af den Norske synode i 1887 og deltog
tre aar senere i stiftelsen af den Forenede norsk-luth.
kirke i Amerika (s. d.).
Mistbænk, drivbænk, er mindre kulturrum for
planter. M. opvarmes enten ved varmtvandsledninger
eller oftest ved hjælp af halmblandet hestegjødsel, som
lægges jevnt udover; ovenpaa eller omkring gjødselen
lægges en rektangulær karm af bord, hvori fyldes jord
i 10—15 cm.s høide. I denne saaes frø, udplantes planter
eller nedsænkes potter. Ovenpaa karmen og over
planterne lægges vinduer, som løftes i den ene ende, naar
der skal luftes.
Misteltein (viscum album), en buskagtig, gaffelgrenet
stedsegrøn halvsnylter af loranthaceernes familie.
Grenene er grønne ligesom de modsatte, læderagtige blade.
1 2
Misteltein: 1. Ældre plante med et grenstykke af vertplanten.
2. Ung plante visende barkrødder og sænkere i vertplantens væv.
Blomsterne er énkjønnede, blomsterdækket gulgrønt og
uanseligt, fire-delt, i hanblomsten er det sammenvokset
med de traadløse støvdragere. Frugten er et kuglerundt,
grønhvidt bær af størrelse som en ert. Frøene er
omgivet af en limagtig masse, som gjør at de bliver siddende
fast paa fuglenes neb, naar disse spiser bærene, og
derfra overføres de paa trærnes grene, idet fuglene stryger
nebbet mod grenene. Paa grenen spirer frøet og danner
først en hefteskive, hvorefter primroden vokser ind i
vertplanten og trænger frem lige til veden, idet den
grener sig i barkens inderste væv (blødbasten) i form af
lange, grønne «barkrødder». Fra disse gaar andre rødder,
«sænkere», ind i marvstraalerne. Rødderne har hverken
overhud eller rodhætte og grener sig fint som en pensel
mellem vertplantens celler, hvorved forbindelsen med
denne bliver inderlig. M. kan snylte paa omtrent 50
arter løv- og naaletrær. Den er almindelig udbredt i
Europa, i Norge er den kun fundet paa nogle faa steder
ved Kristianiafjorden, saaledes ved Horten og paa Jeløen.
Af bærene og barken faaes fuglelim. — M. ansaaes hos
flere folkeslag for en hellig plante. Gallerne lod en
uskyldig hvidklædt yngling skjære m. med en gylden
shooting-star @ stjerneskud,
shooting-stick © (sætterudtr.)
drivholt.
shop © butik; detaljhandel;
verksted; gaa i butiker, gjøre
indkjøb; (slang) give løbepas (om
butiksfolk); (militær slang) sætte
i vagtarrest, talk S. tale om sit
fag, om faglige materier,
forretninger; bruge fagudtryk.
shop-bill © (handelsudtr.)
an-befalingskort.
shop board © verkstedbord.
shop-book @ regnskabsbog,
shop-bouncer © (slang)
butiktyv shop-lifter.
shop-keeper © kjøbmand,
detalj-, butikhandler = shopman,
shop-lifting © butiktyveri(er).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
