Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mjøsreguleringen ... - Ordbøgerne: S - shot-belt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
Mo—Mobiliarskat
808
shove—showman
komponist har M. sat melodier til flere af de bedste
iandsmaalssange.
MO5 herred i Bratsberg amt paa grænsen mod Nedenes,
694.49 km.2 med 1750 indb. (1910); 2.5 pr. km.^
Folketallet er fra 1900 gaaet tilbage med 123 mennesker.
Herredet, der svarer til M. prestegjeld med M. og Skafsaa
sogne, er et indlandsdistrikt øverst i Telemarken omkring
Børtevandet og syd for Bandaks vestlige del. Mod vest
grænser herredet til Nedenes amt. Naturen er storslagen,
og disse trakter regnes til Telemarkens mest seværdige.
Fortrinlige veie fører fra Bandaks vestende langs Toke
mod nord og langs Rokkeelven og Børtevandet
(Haukeli-veien) mod v.n.v. Mod syd gaar fra Bandaksli chaussé
sydover til Fyresdal. Fjeldene naar i Urnosi paa grænsen
mod Nedenes 1460 m. Af arealet opgives 11.08 km.^ at
være aker og eng, 128.83 km.^ skog (væsentlig naaleskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal
ferskvand ialt 30.27 km.^ 1953 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der
353 maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift),
hertil kommer bergverksdrift og indtægter ved
turist-trafiken. Udmerkede fjeldbeiter. Betydelige
kobberforekomster i fjeldene i herredets sydvestlige del indover
mod Sætersdalen og paa Bandaks sydside (Aamdals
kobberverk, s. d.). Flere sag- og møllebrug. M. sparebank,
oprettet 1905. Antagen formue 1910 2 036 450 kr.,
indtægt 266 250 kr.
Mo, herred i Nordlands amt ved bunden af Ranenfjorden,
3831.77 km.2 med 5878 indb. (1910); 1.6 pr. km.^
Herredet, der svarer til M. prestegjeld og sogn, strækker
sig fra den indre del af Ranenfjorden i vest til grænsen
mod Sverige i øst og omfatter udstrakte fjeld- og snevidder,
saaledes ca. 250 km.^ af Svartisens snemasser. Herredet
gjennemstrømmes af den brede vandrige Ranenelv (Rana)
og flere andre rivende fjeld- og sneelve. Paa grænsen mod
Sverige naar fjeldene i Junkeren 1463 m. og i Nasafjeld
1217 m. Paa Svartisen i herredets nordvestlige del er
der fjeldtoppe paa henimod 1600 m. (Snetind 1599 m.,
Sniptind 1591 m., Istind 1577 m.). Af arealet opgives
27.70 km.^ at være aker og eng, 599.83 m.^ skog, resten
er udmark, snaufjeld, myr, vand og evig sne; areal
ferskvand 149 0 km.^ Der opgives at være 11 495 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 1039 maal. Den væsentligste bebyggelse
er ved Mo kirkested og langs Ranenfjordens bredder. Inden
herredet er udstrakte jernmalmforekomster
(Dunderlands-dalen s. d.), samt rige svovlkisforekomster ved Baasmo
(s. d.) paa Ranenfjordens nordside, foruden flere bly-,
sølv-og kobberforekomster. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug (fædrift) og bergverksdrift. Flere sag- og møllebrug,
en trævarefabrik. M. sparebank, oprettet 1876. Antagen
formue 1910 5 496 100 kr., indtægt 950 810 kr. Faa
old-fund. Fra Mo kirkested fører mellemrigsvei over til Øvre
Umevand i Sverige og fjeldvei gjennem Bjellaavasdalen
over til Salten i nord. Fra Guldsmedviken ved Mo
strandsted fører privat jernbane op til gruberne ved Storforshei
(Dunderlandsdalen).
Mo i Ranen, strandsted ved bunden af Ranenfjorden,
Mo herred, Nordlands amt. Paa stedet boede i 1900
297 mennesker. M. har postaabneri, dampskibsanløb,
telegraf. Der er apotek, toldkammer (mellemrigsvei til
shove (e) skyve, skyde; skubbe,
puffe; skub, stød. s. smth oif
on a person prakke noget ind
paa en.
shovel (e) skuffe (sb og vb).
shovelafd @ skovland,
shovelful (e’) skuffe,
shovel-hat (g engelskprestehat.
shoveller (e) skuffer; skovland.
show @ vise; fremvisning,
fremstilling; udstilling; skue, skuespil;
sev^ærdighed ; optog ; parade, bram,
pragt, pral; skin.
show-biii© avertissement, med
store bogstaver, i butiksvindu.
show-box (e! perspektivkasse,
show-bread (e) skuebrød,
show-card (i) (kjøbmands)
opslag; prøvekort. ^
Sverige), flere hoteller, bank, elektricitetsverk, flere
fabriker o. s. v. Der udkommer to ugeblade
(«Dunder-landsdølen» en gang ugentlig, «Helgeland» tre gange
ugentlig).
Mo, kemisk tegn for Molybdæn.
Moab, frugtbart land øst for det Døde hav.
Moabi-terne angreb ikke israeliterne ved indvandringen, men ofte
senere (Dom. 3, 12; Es. 16, 6; Jer. 48, 29; Zeph. 2, 8;
Salme 60, 10). Saavel det gamle testamente som den
moabitiske Mesaindskrift omtaler som M.s hovedgud
Kemosh, som feiredes ved menneskeofre.
Moabi’t, vestlig forstad til Berlin med store
industrielle etablissementer, bl. a. Borsigs maskinfabrik.
Moabi’ter, et folk, som i oldtiden boede øst for det
Døde hav, og som stod i et lignende slegtskabsforhold
til israeliterne som ammoniterne. Den israelitiske historie
i dommer- og kongetiden har hyppige vidnesbyrd om et
næsten uophørlig fiendskab mellem m. og israeliter, samt
om m.s forsøg paa at udvide sit omraade paa Israels
bekostning. De sidste udsagn om m. som selvstændigt
folk foreligger vel 2 Kong. 24, 2 og Jer. 27, 3. Deres
omraade blev senere indtaget af de fra syd fremtrængende
nabatæer (s. d.). At m.s sprog og skrift, samt religiøse
tænke- og udtryksmaade i alt væsentligt faldt sammen
med israeliternes, fremgaar af den interessante
Mesaindskrift (s. d.).
Moafuglene (dinornithidæ) er en gruppe paa over
20 arter i ny tid uddøde, kiwilignende strudsefugle,
hvoraf enkelte naaede en høide af henved 4 m. og
saaledes er de største af alle hidtil kjendte fugle. Deres
forlemmer var fuldstændig reduceret. De fleste levede
paa Ny Seeland og er sandsynligvis for faa aarh. siden
udryddet af moarierne, da man endnu finder ben,
hudstykker med fjær, eg etc. af dem temmelig vel bevaret.
Herhen hører siegten dinornis med lange og temmelig
spinkle ben, pachyornis med kortere, meget massive ben
og æpyornis fra Madagaskar, bekjendt for sine
kjæmpe-mæssige eg.
Moallakat (Mu’allaqât), se Arabien, litteratur (bd. I,
sp. 398).
Moavija, eg. M u a v i j a, se O m a i j a d e r.
Mobil (lat.), bevægelig, rørlig; marschfærdig, krigsberedt.
Mobile [måhi’l], by i de Forenede stater, Alabama,
ligger ved mundingen af M.-elven i M.-bugten (en bugt
af den Meksikanske golf); 42 903 indb. (1906). M. er
Alabamas eneste sjøhavn og har derfor betydelig handel.
Særlig er udførselen betydelig; den bestaar af tømmer,
bomuld, levende dyr, korn etc. og havde i 1909 en værdi
af 100 mill. kr. En stor del af handelen foregaar paa
norske skibe. I 1909 var af de 463 fra udlandet
ankomne dampskibe 358 norske og af de 176 seilskibe de
22 norske. Norsk vicekonsulat.
Mobïlgarde var et i Paris 1848 oprettet korps, som
skulde yde bistand under indre uroligheder. Den gjorde
god nytte under junioprøret, efter hvilket den opløstes.
Senere oprettedes den mobile nationalgarde, som 1870
—71 fik navnet M, og udgjorde en del af den mobile hær.
M. opløstes efter kommuneopstandens undertrykkelse.
Mobiiiärskat (af fr. mobilier, indbo, rørligt gods,
løsøre), skat lagt paa forskjellige slags løsøre, og som
supplerer skatterne paa fast eiendom (immobiliarskat) med
show-case @ udstillings-,
udhæng skasse, montre.
shower (e) I fremviser, a S.
of tricks taskenspiller.
shower (el II skur, byge, bøi ;
(fig.) flom; lade det regne, hagle
med; falde (i strømme), regne,
hagle, a deadly s. of arrows
pileregn.
shower-bath @ styrtebad, styrt;
(skabformjg) badeindretning, a S.
(of honours) stjernefald
(ordens-uddeling).
showeriness @ regnfuldhed,
bygethed.
Showery (g) regnfuld, byget,
showful (f?) (slang)
hansom-kabriolet; falske penge;
humbug-mager, bedrager; forloren, falsk,
showman © foreviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
