Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mobilier ... - Ordbøgerne: S - show-rooms ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
809
Mobilier—Moder
810
tilhørende «mur- og nagelfaste indretninger». Hvor m.
faar anvendelse, har den gjerne, som i Frankrige, form
af en direkte boligskat, hvis størrelse beregnes efter
leieværdien.
Mobilier (lat.), løsøre, rørlig eiendom.
Mobîiisëring, hærens og flaadens overgang fra fredsfod
til krigsfod (s. d.). Naar m.s-ordren udstedes, indkaldes
dels ved særskilt ordre til hver enkelt person, dels ved
almindelig alarmringning fastlønnet og ulønnet befal,
vernepligtige mandskaber samt udskrevne heste og
kjøre-toier til vedkommende afdelings mobiliserings-(alarm-)
plads. Her kontrolleres fremmødet, holdes lægevisitation
af udygtige, foregaar fordeling af personel og materiel
til feltafdeling og depotafdeling, foretages udlevering af
beklædning, udrustning og bevæbning, slibning af blanke
vaaben,. pakning af afdelingens vogne, repetitionsøvelser
i marsch og skarpskydning o. s. v. Naar afdelingen er
færdigmobiliseret, foregaar efter særskilt ordre dens
transport eller marsch til sammendragnings- eller
disposi-tionsstedet. Under m. foregaar endvidere opsætning af
høiere staber, etapevæsen, feltpoliti og andre hærorganer,
som ikke findes opsat i fred.
Moccoli (ital.), smaa lys (bruges ved karnevalet).
Mocker, landsby i Øst-Preussen, nu en del af Thorn.
Modalen, flere steder forekommende navn paa dale
og gaarde, særlig nævnes M. i Hosanger, n.ø. for Bergen.
M. danner fortsættelsen af Osterfjordens inderste arm,
den ca. 13 km. lange, trange M ofj or d. Dalen, der er
spredt bebygget, strækker sig først i nordøstlig, senere i
nordlig retning, ca. 25 km. indover mod grænsen til
Nordre Bergen hus. M. udgjør et eget Mo annekssogn
under Hosanger prestegjeld.
Modalitet, hvad der anga ar modus, d. e. art og maade.
I Kants logik inddeles dommene efter m. i
problematiske, assertoriske og apodiktiske (svarende til mening,
tro og viden).
Mode. I det civiliserede samfund er der hos
overklasserne tilstede en sterk trang til at forme de ydre
livsvilkaar, og i ganske særlig grad klædedragten, efter
stadig skiftende smagsretninger. De former, som derved
opstå ar, kaldes m. I det øieblik en m. er blevet alm.
udbredt og har fundet indpas overalt, ophører den at
være m., og en form, en ny m, skabes. Man opfatter
m. som udslag af overklassernes trang til at fremhæve
standsforskjel; underklassernes stadige forsøg paa at
efterligne formerne for livsførselen i de høiere samfundslag
betinger den uophørlige skiften af m. Den lunefulde,
paa forhaand ubestemmelige vekslen af m. er ikke
afhængig af æstetiske krav, af fornuft og smag, men trodser
tvertimod ofte de almindeligste fordringer til skjønlied
og sundhed. M. skabes gjerne i det land, som har den
ledende politiske stilling, eller har bevaret traditioner
som m.-an gi vende land. Livligt samkvem med
uden-verdenen begunstiger m.-dannelse, medens afsondrede
distrikter ofte bliver hængende ved en tilfældig
indkommen m. Saaledes kan en m.-dragt undertiden gaa over
til at blive en afstængt bygds «nationaldragt». En
tilfældig m., som f. eks. pibekraven, kan paa lignende vis
stagnere til embedsdragt for prester.
Modell anvendes for fremstillingen af en sandform
(se For m), hvori skal støbes støbejern, messing, bronce
show-rooms—shrink
o. 1. M. udføres som oftest af træ, ofte delt i flere dele
og alle maal saameget større som den støbte gjenstand
kryber ved afkjølingen fra støbningstemperaturen.
M.-halvdele kan ved formmaskiner (s. d.) være fæstet til en
m.-p 1 a d e.
Modellering er betegnelsen for den udformning af
figurer og ornamenter i 1er, voks eller andet dertil skikket
blødt stof. der udføres med fingrene eller modellerpinden.
Mode’lsnedker, snedker, som forfærdiger træmodeller
til støbebrug.
Mode’l-yachter, smaa, fuldt udriggede modeller af
seilskibe, lavet for gjennem praktiske forsøg at vise de
forskjellige typers hurtighed, stivhed og sjodygtighed.
Modelyachtklubben i Kra., stiftet 31 okt. 1904, har
ved foredrag, tegnekonkurrancer, udstillinger, kurser o. s.v.
udført adskilligt til fremme af norske m.
Modèna, Italien. 1. Provins i landskabet Emilia;
2600 km.’^ 331000 indb., deles i kredsene Mirandola, M.
og Pavullo nel Frignano. — 2. Provinsens hovedstad
(oldtidens Mutina) mellem Pan a ro og Secchia (høire tilløb
til Po), ved jernbanen Bologna—Parma; 28 000 indb.
M. er en godt bygget by med vakre gadeanlæg. Den
vakreste gade er Via Emilia, som fra vest til øst deler
byen i to næsten lige store dele. Romansk dom (ca. 1100)
med det berømte høie klokketaarn (ghirlandinal,
storartet slot (1634), Estebiblioteket (300000 bd.), universitet
(1683), samlinger af oldsager og malerier, botanisk have,
observatorium. Erkebispesæde. Metal- og tobaksindustri,
korn-, frugt- og fjærfæhandel. — Det tidligere suveræne
hertugdømme M. strakte sig mellem Po og det Li gu riske
hav, omfattende de nuværende tre provinser M., Reggio
neir Emilia og Massa e Carrara og udgjorde over 6000
km.^ med over 600 000 indb. Byen M. var i slutn. af
13 aarh. kommet under huset Este, som uddøde 1803,
hvorefter erkehertug Ferdinand af Østerrige (-Este) arvede
og 1814 fik tilbage hertugdømmet M. Hans søn Franz V,
som 1859 sluttede sig til østerrigerne, blev derfor afsat,
og hertugdømmet 1860 forenet med Sardinien.
Moder bruges ofte i betydningen livmoder (s. d.).
Moder (lat. maier), en kvinde i forholdet til hendes
barn. M.-forholdet har været og er tildels endnu hos
endel folkeslag paa et lavere kulturtrin det sociale
grundforhold (se Matriarkat). I den nyeste tid har
m.-forholdet givet anledning til i flere lande at søge indført
den saakaldte m.-skabsforsikring. Denne har til
forma al at beskytte den ubemidlede kvinde som m. (t.
Mutterschutz, Mutterschaftsversicherung), særlig i den sidste
tid af svangerskabet og i de første uger efter nedkomsten,
da hun nødtvunget sættes helt eller delvis ud af sit
erhverv. I de fleste kulturstaters sociallovgivning er det
vistnok nu barselkvinder i den kritiske tid forbudt at
deltage i saadant industri- og haandverksarbeide, som er
fabrik- og verksted tilsyn underkastet, men dette er en
rent negativ forholdsregel, som ikke kan naa det maal
saa vidt gjørligt at beskytte den høist frugtsommelige
og nylig nedkomne m.s liv og helse. Den fattige og
arbeidende kvinde er ogsaa i denne tid henvist til sit
erhverv for livsopholdet. Særlig efterat kvindens
medvirkning i fabrikindustrien er blevet almindelig, begynder
denne nye art af socialforsikring at trænge sig frem.
Den opgave, den har at løse, er at yde kvinden som
show-rooms @ pi,
udstillingslokale.
showy © pralende, glimrende;
smuktfarvet; pyntet, udstafferet.
shrapnel (e): as. shell
granatkardætske.
shred @ op-, finskjære, skjære
i smaa strimler; smaabite;
strimmel ; trase.
shreddy (ë) som bestaar af
smaabiter, strimler.
shreetaly @ talipotpalme.
shrew (e) havgasse. Xantippe;
spidsmus.
shrewd @ skarp, kritisk anlagt;
slu, ful; fin. a s. guess,
suspicion en sterk formodning,mistanke.
shrewish© skjendende,
skjen-desyg.
shrewmouse © spidsmus,
shriek © skrige; skrig. a
piercing s. et hvin.
shrievalty © fogedembede,
-bestilling; fogderi.
shrike © (zool.) tornskade;
varsler.
shrill © skingrende, hvinende,
gjennemtrængende,skarp; lade
skingre; gjennemtrænge, gjennembore.
shrillness@skarphed,skingren.
shrimp © ræke; (pi, skotsk og
irsk) slags aabent linstof; fange
ræker.
shrimper © rækemand, - fanger,
shrine © (relikvie ,
helgen)-skrin; helligt sted, alter,
(helgen)-grav.
shrink © (bringe til at) krympe,
krybe (ind), trække sig sammen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
