Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modum bad ... - Ordbøgerne: S - shudes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
shyer-sich
Ringerike. Student 1830, teologisk kandidat 1839. Var
derpaa lærer ved flere skoler og 1849—50
universitetsstipendiat til indsamling og bearbeidelse af norske
folkedigtninger. Blev 1853 udnævnt til residerende kapellan
i Sigdal, sogneprest til Bragernes 1863, til Vestre Aker
1870, biskop i Kristiansands stift fra 1875. Det, som har
gjort M.s navn udødeligt i norsk litteratur, er hans
indsamling og mesterlige gjenfortælling af eventyrene. Fra
barndommen havde M. havt interesse for eventyr. Han
foretog 1835 en samlerfærd til Hallingdal, men allerede
tidligere var han begyndt at optegne eventyr. Under et
artiumskursus hos kapellanen paa Norderhov var M.
blevet kjendt med P. Chr. Asbjørnsen, og i 1837 traf de to
venner sammen og aftalte samarbeide for at udgive
eventyrene (om eventyrudgaven, forbillede, stil og betydning,
se artikelen Asbjørnsen, P.Chr.). Fra 1841—52 reiste
M. saagodtsom hvert aar i det sydlige Norge og
Trønde-lagen for at samle folketraditioner. En frugt af hans
arbeide med folklore er bl. a. den for sin tid udmerkede
indledning til eventyrudgaven af 1852. I 1840 udgav M.
«Sange, folkeviser og stev
i norske almuedialekter»,
som dog for en stor del
indeholder moderne
digtning af kjendte forfattere.
Paa sin færd gjennem
Telemarken og
Sæters-dalen 1841 opdagede M.
en hidtil uanet rigdom
af egte, gamle folkeviser,
og han optegnede mange
hvoraf nogle, bl. a.
«Draumkvæde», blev
trykt i hans
reiseindberetning. Det blev dog
Landstad, som kom til
at udgive den første store
visesamling. Da M. viede
sig til det geistlige kald
(han var bekjendt som
en dygtig og veltalende
geistlig), overdrog han
sine samlinger til Asbjørnsen og Sophus Bugge. — M.
begyndte tidlig at skrive lyriske digte, men hans
eiendommelige digterbegavelse udviklede sig langsomt, og
han frigjorde sig sent for sine forbilleder. Først var
hans forbillede Chr. Winther. Men i fortalen til sin
visebog 1840 udtalte M. sin tro paa, at folkepoesien kunde
give kunstpoesien et mere nationalt drag, og han satte i
saa maade sit haab til Welhaven. Ligesom denne skrev
M. i 1840 aarene en række fortællende digte med emne
fra norsk folkeliv og folketro, men rykkede den egte
folkepoesi nærmere i jevn og ukunstlet fremstilling. Først
1849 lod M. sine «Digte» samle og udgive. Senere udgav
han «At hænge paa juletræet» (1855), digtsamling af
religiøst indhold, atter udgivet 1860 under ny titel, «En
liden julegave», og forøget med en del allegoriske digte.
Over M.s lyriske digtning hviler der en blanding af
barnlig ynde og mandighed. Han skildrer helst de
enkle livsforhold og det vakre og milde i naturen. Paa
prosa har han skrevet en del barnefortællinger «1 brøn-
Moe—Moëro-
816
(Fot. af Fr. Klem.)
Jørgen Moe.
den og tjernet», som endnu hører til vor ypperste
barnelæsning, Hans «Samlede skrifter> er udg. i to bd. 1877.
Moe, Louis Maria Niels Peder Halling ^1859—),
d. kunstner, født i Norge, nær Arendal; besøgte 1876—
86 akademiet i Kbh. og lærte senere under Tuxen. M. har
især gjort sig kjendt som illustrator («Sakse», «Sagaer»,
10 «Børnebøger af L. M.») og siden 1900 som raderer;
hans fantasifulde og muntre blade fra en konstrueret
dyienes og smaatroldenes verden har skaffet ham mange
venner. M. har raderet ca. 60 blade. 1904 skrev han
bogen «Langt, langt bort i skoge».
Moe, Nils Green (1812—92), n. gartner, født paa
Modum. Han kom 1827 i lære i den botaniske have paa
Tøien, hvor han 1835 blev undergartner og 1857
overgartner, og fungerede som saadan til sin død. M. var
en ivrig plante- og insektsamler og vandt som saadan
stor anseelse. Flere planter er opkaldt efter ham. Han
udgav herbarier og insektsamlinger til brug i skoler.
Moe, Olav (1872—), hardangerfiolinist fra Valdres,
har givet koncerter også a i Amerika og Danmark, besidder
stor færdighed og sin hjembygds spils dramatiske foredrag.
Moe, Olefirie (1850—), n. sangerinde, elev af fru
Stenhammar, debuterede paa Chra. theater 1868 og virkede
senere i et par aar ved operaen i Stockholm, hvor hun
blev gift med en musiker, Oskar Torsell, og nu er bosat. I
midten af 1880-aarene ledede hun sammen med fru Mattis
Lundström et operaforetagende paa Tivoli i Kra. Her
opførtes for første gang i Norge «Lohengrin», med fru M.
som Elsa.
Moe, Oscar (1846—), n. teolog. Efter at have taget
teol. eksamen 1871 var han først lærer paa Kongsberg,
derpaa 1873—80 kaldskapellan til Modum og udnævntes
1880 til sogneprest til Kampens menighed i Kra. M. har
skrevet meget, navhlig paa kirkehistoriens omraade. Ved
siden af hans arbeide om Augustins «Civitas Dei» («Theol,
tidsskrift», ny række, VII) bør nævnes «Vor
høimesse-gudstjenestes historie siden rtformationen», «Katekismus
og katekismusundervisningen fra reformationen, især i
Norge og Danmark», «Den antike stat, synagogen og
kirken», «Die AposteUehre und der Dekalog im
Unterricht der alten Kirche>, «De tolv apostlers lære» og
«Troesregelen og den ældste daabsliturgi» («Norsk theol,
tidsskrift» 1909—11). Fra 1897 til 1905 var M. lærer i
kateketik ved det praktisk-teologiske seminar.
Moe, Sigurd (I860—), n. landskabsmaler, f. og bosat
i Stavanger, har studeret i Kjøbenhavn. Han henter
sine emner fra Jædernaturen og har malet dygtige, noget
melankolske billeder som «Graaveirsdag paa Jæderen»
(1895), «Udsigt over Hafrsfjord» etc.
Moelven, jernbanestation med post, telegraf og skyds
ved elven af samme navn, Ririgsaker herred.
Hedemarkens amt. Ved M. tæt samling huse: fabriker, apotek,
meieri, sygehus, flere hoteller m. v. Blandt brugene
nævnes M. brug (kjøreredskaber). Brovold garveri. Kvisla
sagbrug, M. cellulosefabrik, M. jernstøberi, Strand
brænderi, Strømmen vognfabrik foruden en række af
mølle-og sagbrug.
Moëro- el. Mweru-sjø, Central-Afrika, paa grænsen
af Bdtisk Nordøst-Rhodesia og Belgisk Kongo, dannes af
Kongos sydøstlige kildeelv Luvua, har et areal af 5200 km.^
og ligger 972 m. o. h. Opdaget af Livingstone 1867.
(slang) flygtig, ustø, uberegnelig;
(vb) skvætte, være (blive) sky ; (fig.)
steile; skvæt, kast; kiie, kaste;
(slang) kast; sidehug, hib.
shyer @ skvætten (sky) hest.
shyness (e) undselighed,
skyhed, generthed.
si (g (ders)om, hvis ; nsar; hvad
nu om, sæt at; (adv) saa;
(bekræftende partikel) jo. des sis
(et des mais) m pl,
betænkeligheder, indvendinger. si bien
que saa at. si . . . que hvor
, . . end, saa . . . end.
slalisme (^ m, (med.) spytflaad.
sialogogue © spvtdrivende
middel.
Siam — (D & © & ® Slam.
siameser — ® Siamese m —
© Siamese — (f) Siamois m.
siamesisk — ® siamesisch —
© Siamese ~ (f) siamois.
sibilant © & ® hvislende,
pibende; (e) ogs. hvislelyd.
sibilation © & f, hvislen,
piben.
Sibyl©, Sibylle (t)f, sibylle
(f) f, sibylle, profetinde; spaakvinde.
sibyllin (î), sibylliïîe (e)
sibyllinsk.
sic © saaledes; «saa staar der»
(ved anførsler).
sicaire (f) m, (leiet) snigmorder,
sicca © (indisk) en vegt, ca.
1.2 gram. S. rupee ca. kr. 1.81.
siccatif (f (m), siccative ©
tørkende (middel); tørringsmiddel,
sîccité d) r, tørhed,
sice © seks(er), i terningspil.
Sich(t) sig; hinanden, hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
