Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molde ... - Ordbøgerne: S - side ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Molde—Molekylarformel
826
side-sidelinje
Molde, kjøbstad ved nordbredden af Romsdalsfjorden
eller M.-fjorden, som den kaldes paa strækningen ved M.;
2145 indb. (1910). M. har en vakker beliggenhed opefter
en svagt skraanende, skogklædt li med glimrende udsigt
mod Romsdalsfjorden og Romsdalsfjeldene (M.-panoramaet)
i syd. Byen med sine mange blomsterhaver har en
langstrakt form langs den mod nord svagt krummede M.-fjord.
Bebyggelsen er af træ. Omtrent midt i byen, i dens øvre
del, ligger kirken, raadhuset og brandstationen; nærmere
havnen skolen og toldboden. I den østre bydel ligger
store hoteller, bryggeriet m. m., i den vestlige del
dampskib sbryggerne, sygehuset. Reknes sanatorium for
brystsvage og Alexandra hotel. Omegnen er kjendt for sin
frodige og vekslende vegetation. Mange vakre villaer især
øst for byen langs Fannefjorden. M. er et gammelt
handels-sted og den ældste af Romsdals amts byer. I reskript af 1614
nævnes den som ladested under Trondhjem. I 1660
fratoges dog byen igjen sine handels- og toldrettigheder til
fordel for Trondhjem. Men allerede i 1742 blev den egen
kjøbstad med eget vaaben og toldsted. I 1702 var der 500
indb., i 1825 750. Den vigtigste udførselsvare fra M. har
1:250 000,
12 3^ B’h:
i-,–i-i
Kart over Moldes omegn.
været og er fremdeles fisk og sild; i de senere aar udføres
ogsaa adskillige landbrugsprodukter, særlig smør. Der er
ingen nævneværdig industrivirksomhed. Toldindtraderne
udgjorde i 1909 79 709 kr. En ganske væsentlig
indtægtskilde har M. af turisttrafiken, der om sommeren er meget
livlig. Norske, engelske og tyske turistskibe bringer i
turisttiden liv og rørelse i byen og paa havnen. M. er
sæde for Romsdals dampskibsselskab. Handelsflaaden
udgjorde i 1909 6 skibe, hvoraf 2 dampskibe, paa
tilsammen 390 tons. Den antagne formue opgives for 1910
til 2 353 400 kr., indtægten til 898 370 kr. Byen har eget
vandverk og brandvæsen. Bygningernes assurancesum
opgives for 1910 til 3 323 010 kr. M. har høiere
kommunal almenskole og folkeskole. Der udkommer tre
aviser («Romsdals budstikke», «Romsdals tidende» og «M.
annonceblad»), hver to gange ugentlig. Tre banker
(M. sparebank, oprettet 1839, Romsdals veksel- og
landmandsbank og H aand ver kernes sparekasse). M. vælger
sammen med Aalesund 1 stortingsrepræsentant. Byen
er sæde for amtmanden i Romsdals amt og standkvarter
for Søndmør regiment af 5 brigade. M. anløbes af de
fleste rutegaaende dampskibe. [Litt. : J. A. Schneider,
«M. og Romsdalen, en historisk oversigt» (Kra. 1905).]
Moldefjorden benævnes den brede, dybe fjord mellem
Molde og Vestnes i Romsdalen. M. fortsætter mod
sydøst i Romsdalsfjorden og mod ost i Fannefjord og
Langfjord. Mod syd forgrener den sig i flere arme i Tresfjorden
og Tommerfjorden. Storartede omgivelser. I nord dejevne
former omkring Molde med yppig vegetation, i syd de
vakre Romsdalsfjekle. — M. er ogsaa navnet paa en
liden gren af Sildegabet, straks syd for Stad, Selje
herred. Nordre Bergen hus amt.
Moldøen, dampskibsanløbssted med post og telegraf
i dampskibsleden straks syd for Stad ved mundingen af
Nordfjorden. Navnet M. skriver sig fra en liden holme
med gammelt handelssted i det trangeste af Ulvesundet
mellem Vaagsøen og fastlandet. Paa Vaagsøen ved
sundets vestside er adskillig bebyggelse og en del mindre
fabriker. M. er kommunikationsknudepunkt med livlig
trafik af kystdampskibe og lokalruteskibe paa Nord fjord.
Betydeligfisketrafik.
Molekyl. Saavel stoffenes fysiske som kemiske forhold
har ført til opstillelse af molekylarteorien, hvorefter et
materielt stof besta ar af overordentlig smaa dele, m. Et
m. er den mindste del af et stof, der kan optræde 1 fri
tilstand; ved mekaniske midler kan m. ikke yderligere
opdeles; derimod kan de ved kemiske midler spaltes i
atomer, og herved bevirkes de kemiske omsætninger, idet
nye m. dannes ved nye anordninger af de frigjorte atomer.
(Se iøvrigt under Atom.) I kemien har man ofte brug
for at kjende et m.s vegt i forhold til et bestemt m.s,
f. eks. surstoffets, der af praktiske grunde sættes til 32.
Man benytter sig da af Avogadros hypotese, hvorefter
lige volum af to gasarter ved samme temperatur og
tryk indeholder lige mange m. Hvis man kan bringe
det stof, hvis molekylarvegt man vil bestemme, i gasform,
behøver man blot at bestemme vegten af et vist volum
af stoffets gas og sammenligne den med vegten af det
samme volum surstof ved samme temperatur og tryk.
Da mange stoffe ikke lader sig bringe i gasform uden at
dekomponeres, men derimod lader sig opløse i en eller
anden vædske, kan man istedet bestemme vegten af den
mængde af stoffet, der opløst i et vist volum vædske
giver et osmotisk tryk (s. d.). Da dette tryk og
gastrykket er lige stort, behøver man blot at sammenligne
den fundne vegt med vegten af det samme volum
surstof under et gastryk, der er lig det ovennævnte
osmotiske tryk. Det osmotiske tryk bestemmer man paa
grund af eksperimentelle vanskeligheder ikke gjerne
direkte, men udleder det af den nedsættelse, som
stoffet fremkalder i det anvendte opløsningsmiddels
frysepunkt eller af den tilsvarende forhøielse af
kogepunktet.
Molekylårbevægelse, se Molekyl ar kræfter.
Molekylarformel kaldes i kemien en formel, der
angiver, af hvilke atomer et stofs molekyler er
sammensat. Saaledes er H^O vandets m. og udtrykker, at
ethvert vand molekyl er sammensat af to atomer vandstof
og et atom surstof.
s,n) ogs. de profil ; (s. om s ) côte
à côte, ved S.n af — (t) neben;
(her lige ved s.n) hier gleich nebenan
- (e) beside, next to. (fig.) along
with, collaterally with,
independent of; (her lige ved s.n) next
door - (?) à côté de, près de ;
(foruden) avec ; (ved s.n af mig) à mes
côtés ; (ved s.n) à côté ; (tout) près de
là, d’ici ; (desuden) en outre, de plus.
side @ side; sidehiigge, telgje
(tømmer). change s.s skifte
farve, standpunkt. at the S.S
bl. a. mellem kulisserne. S. with
gaa sammen (tage parti) med, staa
paa ens side.
sidebane — g) Zweigbahn f
-© branch line — (g voie (f)
secondaire; embranchement m.
sideblow © slag ira siden.
sideboard © buffet,
sidebygning - (t)
Seitengebäude n - © side-building, wing
- (f) aile f; pavillon ra.
SÎdecut © side-, bi vei ; bikanal.
sidedtsh © biret, hoss d’æuvre.
Sidegade - ® Seiten ,
Neben-strassn f – © by-road, by (off,
side)-street; (by-)lane — (f) rue (f)
latérale.
side-glance © sideblik,
sidegren - (t) Seiten-, Nebenast
m - © lateral (side-) branch,
offshoot — (f) branche latérale ; (slegts)
branche (ligne f) collatérale,
sideling © skraa(nende).
sidelinje - (t) Seitenlinie f —
© collateral line; (ætlinger i s.n)
collateral descendants — (g ligne
(f) latérale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
