- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
827-828

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molde ... - Ordbøgerne: S - side ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

827 Molekylårkræfter—Molière

sidelomme- siderite

Molekylårkræfter. Efter molekylarhypotesen antages
materien at være opbygget af yderst smaa stofdele,
molekyler, som ikke udf^’^lder rummet kontinuerlig, men
har større eller mindre indbyrdes afstande. Mellem
molekylerne antages kræfter at virke, m., som betinger
fænomener som kohæsion, adhæsion, elasticitet,
kapil-laritet, absorption, adsorption, diffusion o. s. v. Man kan
enten antage, at m. er saakaldte afstandskræfter (i lighed
med f. eks. gravitation) eller resultat af
molekylår-bevægelser, som frembringer stød mellem molekylerne
o. s. V. Den sidste antagelse er fuldkomnest udformet
i den kinetiske gasteori (se Gas) og bestyrkes ogsaa ved
de nye undersøgelser over Brown’ske bevægelser (s. d.).

Molekylärmagnet, se Magnetisme.

Molekylårteori, se under Molekyl.

Molekylårvarme, se Varmekapacitet.

Molekylårvegt, se under Molekyl.

Molekylärvegtsbestemmelse, se under Molekyl.

Molekylärvolum, kemisk udtryk for kvotienten
mellem et legemes molekylarvegt (se Molekyl) og
specifike vegt; m. bet« gner altsaa det volum i cm.^, som
et grammolekyl (s. d.) indtager. M. er efter Avogadros
lov det samme for alle gasarter, naar tryk og temperatur
er ens. For flydende stoffe opviser m. visse
lovmæssigheder, der særlig er studeret i den organiske kemi.
Det viser sig her, at variationer i m. hænger sammen
med et stofs struktur (s. d.).

Molenaer, Jan M i ense (ca. 1610—68), holl. maler
fra Haarlem, sandsynligvis elev af Frans Hals, senere
paavirket af Rembrandt. Han har malet genrebilleder,
væsentlig med emner fra bøndernes liv. Billederne fra
hans yngre og ældre periode afviger temmelig sterkt fra
hinandtrn. Nævnes kan bl. a. «Vertshusscene» (Haag),
«Bordbønnen» (Amsterdam) og billeder i Statens museum
og i Moltkes samling, Kbh. — M. var gift med malerinden
Judith Leyster(d. 1660), der ogsaa var elev af Frans
Hals, og som i flere af sine billeder, som f. eks. «Den
lystige svirebroder» (Amsterdam), viser et bredt, dristigt
strøg, der ikke lader ane en kvindelig haand.
Nationalmuseet i Stockholm eier en god «Fløitespillende gut».

Moler er en hvidgraa jordart, dannet af skaller af
kiselalger. Den indeholder en mængde tynde, mørke lag
bestaaende af vulkansk aske. Alderen er antagelig
oligo-cen. Forekommer i Danmark paa Mors, Fur og syd
for Thisted.

Moleschott, Jacob (1822—93\ holl. fysiolog, 1856
professor i fysiologi i Zürich og 1861 i Turin, hvor han
grundlagde en skole for eksperimentel fysiologi og
fysiologisk kemi. 1879 prof. i fysiologi i Rom. En af de
største repræsentanter for den videnskabelige materialisme.
Leverede undersøgelser om blodet, respirationen, galdens
daonelsessted, de histokemiske metoder, hjertets
innervation etc.

Moleskin [mölskin], tykt, tætvævet, som regel hvidt
bomuldsstof, benyttes ofte til arbeidsklæder, f. eks. af
murere.

Mole^st (lat.), ulempe, overlast; molestere,
forulempe, tilføie overlast.

Molesworth [molzwdp], Robert (1656—1725), eng.
politiker og skribent, var gesandt i Danmark, 1689—92.
1693 udgav han skriftet «An account of Denmark, as it

828

was in thie year 1692», livori han i tillinytning til en
ensidig nedsættende skildring af Danmark og danskerne
forfegtede sine antihøikirkelige og antiabsolutistiske
meninger. Bogen, der viser en del iagttagelsesevne,
fremkaldte et par modskrifter (se Brinck og King). M. var
senere i mange aar medlem af Irlands geheimeraad.

Molest, se Em ol et.

Mole’tter, smaa hærdede staalhjul med fremspringende
ornamenter eller figurer paa kanten. M. føres i et skaft
og trykkes haardt mod arbeidsstykket, som derved
modtager tilsvarende ornamenter. Paa denne maade rittes
f. eks. kanten af stilleskruers hoveder.

Molfetta, Italien, by i provinsen Bari, ved
Adriaterhavet og kystbanen langs dette, 40 000 indb. Bispesæde.
Handel med olje, vin m. m. Fiskeri.

Molière [mûUœr], Jean Baptiste, eg. Poquelin
(1622—73), Frankriges klassiske komedieforfatter. Trods
de omhyggeligste biografiske undersøgelser kjender man
ikke helt hans liv. Han var søn af jevne
pariserborgerfolk; faderen drev møbelhandel og tapetseri.
Moderen, som har været
glad i at læse, og i hvis
familie man finder en
del musikere, døde, da
M. var 10 aar, og saa fik
han stedmoder. Han gik
paa den
jesuiterlatin-skole, som nu er
Louis-le-Grand. Han
studerede jus i Orléans og
tog en juridisk eksamen
1641. 1 1643 var han
skuespiller ved en
parisertrup i Rouen. Efter en
del flakken mellem Rouen
og Paris drog selskabet
ud paa en lærerig
provinsturné, som med
afbrydelser varede til 1658,
da han og hans trup for
første gang spillede for
Ludvig XIV, hvis gunst de
vandt. 1659 blev M. berømt ved «Les précieuses ridicules».
Dette stykke er med al sin sociale tendens samtidig en
farce; thi som italienernes lærling begynder M. med at
efterligne maskekomedien. Men han hævede gradvis denne
genre op til høi socialkomedie. Hid hører «L’école des
maris» og det beundringsværdige «L’école des femmes»
(1662), som vakte stor strid i den uforstaaende samtid
og gav M. anledning til at skrive to nye stykker til sit
forsvar. Han maatte ofte anvende sit talent til at lave
hofstykker for den forlystelsessyge konge og adel; nogle
af disse blev mesterverker, som «Les fâcheux»,
«Amphitryon», «George Dandin», «Le bourgeois gentilhomme» (den
honnette ambition), som ender i vild farce; den mest
løsslupne af hans farcer er «Monsieur de Pourceaugnac».
Uden paatryk fra kongen gav han den morsomme «Le
médecin malgré lui» og den grovere «Les Fourberies de
Scapin». Ved siden af alt dette fik skuespilleren og
teaterdirektøren M. tid til at udarbeide saa gedigne sager
som «Le Tartuffe» (1669), hvor han angriber det jesuitiske

Jean Baptiste Molière.

lange . . . her ; (for ... s.) vor
-@ since ; (s. efter) afterwards,
subsequently; (derpaa, dernæst) then;
(senere hen) by and by; (det er tre
aar s.) it is three years ago (since) ;
(for to dage s.) two days ago ; (for
mindre end en halv time s.) within
this half hour - (g depuis (ce
temps là); après, puis, ensuite;
isenere hen) plus tard ; (for ... s.)

il y a, depuis; (præp.) ogs. à partir
de; (konj.) depuis (après) que;
(eftersom, da) puisque.

sidensvans - ^Seidenschwanz
m ~ (g chatterer, wax wing — (g
jaseur m (de Bohême).

sideordne — (t) beiordnen,
beigeben, zur Seite stellen - @
coordinate - (D coordonner;
adjoindre.

sideordning — ® Beiordnung
f — (g co-ordination — (f)
coordination ; adjonction f.

sider @ meningsfælle; ven.
sideral (g, sidéral (î) stjerne-;
© ogs. fordærvelig.

sidereal sidérique (g
stjerne-; siderisk.

siderite (e^, sidérite (f) f,

sidelomme — (g Seitentasche
f ~ @ side-pocket - (f) poche (f)
de côt^.

sidelong ©: as. glance,

look et sideblik.

sidemand — (t) Nebenmann m
- © neighbour - © voisin m.

siden (t) später, darauf, seit ;
darnach; (konj.) weil, da, seitdem;
dass; (hvor længe . . . siden) wie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free