Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molosser ... - Ordbøgerne: S - Sieb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
835
Sidepunkt—Siegeszeichen
generalløitnant og 1906 chef for generalstaben. Broderen
Frederik von M. (1852—) blev 1898
regjeringspræsi-dent 1 Oppeln, 1900 i Potsdam, 1903 i Königsberg; 1907
—10 var han preus. indenrigsminister.
Molto (ital.), meget, f. eks. m. appassionato, meget
lidenskabelig, allegro m., meget hurtig (mus.).
Molton el. m ult um, tætvævet grov uldflanel. De
finere sorter har bomuldsrending. Bomuld s-m. er ruet
sterkt paa begge sider og benyttes til underskjørter.
Moltzer, Henri Ernest (1836—95), holl.
litteraturhistoriker, 1865 prof. i Groningen, 1882 i Utrecht.
Foruden som udgiver af ældre litteratur har M. optraadt
med verker om middelalderens verdslige skuespil i
Nederlandene (1862), Shakespeares indflydelse paa
Nederlandenes litteratur (1874) og talrige mindre afhandlinger,
for en del samlet i «Studien en schetsen van
neder-landsche letterkunde» (2 bd., 1880—81).
Molukkerne, holl. øgruppe i Ostindien, ligger mellem
Celebes og Ny-Guinea og bestaar af en nordlig og en
sydlig gruppe. Den nordlige gruppe omfatter Halmahera,
Ternate, Morotai etc., den sydlige Buru, Amboina. Ceram,
Bandaøerne etc Størrelsen kan sættes til omtr. 55 000 km.^ ;
folketallet til omtr. 400 000. Øerne er opfyldt af optil
3000 m. høie fjelde, deriblandt flere virksomme vulkaner.
Indb. bestaar i det indre af de større øer af alfurer
(s. d.), langs kysterne bor der malaier, kinesere og
arabere. M. er fra gammel tid berømt som Krydderiøerne.
For at sikre sig monopol paa krydderier indskrænkede
hollænderne dyrkning af muskatnødder til Bandaøerne
og af kryddernelliker til Amboina, og først i 1863 blev
dyrkningen frigivet. Foruden krydderier dyrkes ogsaa
kaffe, indigo, tobak, kakao etc. Administrativt tilhører
M. to residentskaber, Ternate og Amboina. —
Portugiserne opdagede Amboina i 1512 og grundede en koloni
i 1521, som i 1605 blev taget af hollænderne.
Molva, se Lange.
Molybdæn (kem.tegn Mo, atomvegt 96 0), et forholdsvis
sjeldent metal, der væsentlig forekommer som m. glans
(s.d.), endvidere som gulblyerts, PbMo04. Det metalliske
m. faaes ved at reducere m.-trioksyd med kul i elektrisk
ovn, er sølvhvidt, af høi glans, meget haardt og endnu
mere tungtsmelteligt end platina. Det lader sig bearbeide
og polere som jern. Egen vegt 9.1. Opløseligt i
salpetersyre og koncentreret svovlsyre. Teknisk anvendes det
som tilsætning til staal for at forøge dets haardhed. Af
m.s mangeartede forbindelser kan merkes m.-trioksyd,
m.-syreanhydrid, M0O3, der faaes ved rostning af
m. glans. Opløst i ammoniak giver det m.-sur
ammoniak, der i kemien finder udbredt anvendelse som reagens
paa fosforsyre. I salpetersur opløsning giver det nemlig
med et fosforsurt salt eller fosforsyre et gult bundfald.
Molybdænglans, et i heksagonale tavler
krystalliserende mineral, som kemisk bestaar af svovlmolybdæn
(M0S2). M. er metalglinsende, rødlig-blygraa og har en
meget ringe haardhed —1), saa den med lethed ridses
af neglen. Den har megen lighed med grafit, men skjelnes
let fra dette mineral ved, at m. giver en blaalig graa
streg i modsætning til grafitens sortgraa. Forekommer
mest i krystallinske bergarter. Der er flere steder i
Norge drevet bergverksdrift paa m.; den mest kjendte
grube er ved Knaben i Fjotland.
Molto—Mommsen
836
Molybdænokker (molybdit) er et gult mineral, som
kemisk bestaar af molybdænoksyd (MoOg). Findes som
et pulver, dannet ved forvitring af molybdænglans.
Molyn [måldjnj. Pieter de (ca. 1600—1661), boll,
landskabsmaler, bosat i Haarlem. Hans kunst er
besiegtet med Jan van Goyens, ofte kraftigere end dennes.
Nævnes kan «Nattefest» (Brüssel), «Sandede høidedrag
med trær» (Braunschweig), en række billeder i
stockholmske privatsamlinger etc.
Molza, Francesco M a r i a (1489—1544), ital. digter,
førte et vildt og udsvævende liv, beskyttedes af de
tolerante renaissanceprælater. M. var en af sin tids
betydeligste lyrikere; han skrev sonetter, sange, stancer
(de mest bekjendte: «Ninfa tiberina», hvor han forherliger
en af sine mange elskerinder), berneske eller burleske
vers, latinske digte og noveller.
Mombasa, hovedstad i brit. Øst-Afrika, tillige i distr.
M. og prov. Seyidieh, ligger nordligst paa Sansibarkysten
i koloniens sydligste del. Udgangspunkt for Ugandabanen
til Port Florence ved Victoria Nyansa, er
dampskibs-anløbssted og har kabel til Sansibar. 116 aarh.
portugisisk, 1698 gjenerobret af sultanen af Oman (Arabien),
kom M. 1837 til Sansibar og blev 1890 britisk.
Mome^nt (mek.). En krafts statiske m. eller
drei-ni ngs-m. er produktet af kraften og den lodrette afstand
til kraftens retningslinje fra den linje, omdreiningsaksen,
som legemet staar i begreb med at dreie sig om.
Magnetisk m.,_se Magnetisme. Jfr. Træghedsmoment.
Momentän (lat.) øieblikkelig, forbigaaende.
Mome’ntlukkere, se Fotografi.
Momiers [måmiéj (fr.), «hængehoveder», spottenavn
for den strengt pietistiske kalvinisme i Genf og Schweiz
i det hele.
Mommsen, Ghristian Matthias Theodor (1817—
1903). t. historiker og oldtidsforsker, f. i Sønderjylland,
studerede i Kiel jus og filologi; 1848 ivrig slesvig-holstener;
efter forskjellige ansættelser 1858 prof. i oldtidshistorie i
Berlin; kort før sin død hædret med Nobelpræmien. Med
næsten enestaaende lærdom omfattede han saa godt som
hele oldtidsvidenskaben,
og paa mange omraader
skrev han banebrydende
verker: bl. a. «Römische
Geschichte», der i
glimrende fremstilling ligelig
behandler den politiskeog
kulturhistorien, og skjønt
undertiden skjæv i sine
domme, stadig lige
fængslende. Fjerde bind
udkom aldrig, idet det
færdige manuskript
tilintetgjordes ved en ildebrand ;
til gjengjæld blev femte
bind, som giver de
romerske provinsers
historie, det paa nyudnyttet
stof righoldigste i hele
verket. Særlig at
fremhæve er ligeledes
«Römisches Staatsrecht», ud-
Siedepunkt ^ m, kogepunkt.
Siederei ® f, kogeri,
siedig (t) sydende, kogende.
Sieg ® m, seier.
siegbedeckt (t) seierkronet.
siege ©, siège ® m, beleiring;
® Ggs. stol, sæde, bænk;
opholdssted, residens, le S. apostolique,
le saint-s. ® pavestolen, bain
(m) de s. ® siddebad.
Siegel ® n, segl (et), unter
dem S. der Verschwiegenheit
under tausheds løfte.
Siegelbewahrer (t) m,
segl-bevarer.
siegeln ® forsegle, lakke.
Siegelring ® m, signetring.
Siegelung ® f, forsegling.
Siegelwachs ® n, seglvoks.
siegen ® seire.
Sieger ® m, seierherre,
seier-vinder.
siéger ® have sæde, holde
mø-de(r); (fig ) have sit sæde sidde.
Siegerkranz ® m, seierskrans,
seierens krans == Siegeskranz.
Siegermiene ® f, triumferende
mine,
Siegesaufzug ® m, triumftog.
Siegesbeute ® f, trofæ.
Siegesbogen ® m, triumfbue.
Siegesgepränge (î) n, triumf.
Si eges pfo rte ® f, triumfport.
Siegespfosten (t) m,
dommer-pæl.
Siegespost ® f, seiersbudskab.
Siegeswagen (t) m, triumf-
Siegeszeichen (t) n, seierstegn,
trofæ.
Chr. Matthias Theodor Mommsen.
(Efter Lenbachs maleri, 1897.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
