- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
839-840

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Momos ... - Ordbøgerne: S - sieghaft ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

839

sift-sige

Moncaliërî, Italien, by i prov. Turin, ved Po, kort
’ovenfor (s. f.) Turin, ved jernbanen fra Turin sydover;
4000 indb. Gammelt slot. Fyrstikfabrik, teglverker,
kalkbrænderier.

Monchique [moi]si’ke], Portugal, by inde i landet i
den vestlige del af prov. Algarve, i Sierra de M.; 7000
indb. Svovlkilder (31—34°).

Moncton [m^’ijktdnJ, by i Canada, Ny Brunswick,
ligger ved elven Petitcodiac, 30 km. fra Fundybugten;
.9026 indb. (1901).

Mondonedo, Spanien, by i prov. Lugo (Galicien), ved
Masma, 20 km. indenfor kysten; 10 000 indb. Bispesæde.
Fabrikation af kniplinger.

Mondövi, Italien, by i prov. Guneo, ved Ellero og
nordfoden af Sjøalperne og jernbanen fra Guneo østover;
12 000 indb. Bispesæde med borg og katedral. Maskin-,
papir- og lervarefabriker. Her seirede franskmændene
under Augereau og Masséna 1796 over østerrigerne og
sai dinierne.

Mondsee, Østerrige, alpesjø i erkehertugdømmet Øvre
Østerrige, ved Schafberg, 479 m. o. h., 14 km.^, afløb
mod øst til Attersee. Ved nordbredden landsbyen M.,
luftkursted ved jernbanen fra Salzburg. Gammelt
benediktinerabbedi, nu slot. Ysteri, tilvirkning af Ijaaer.

Mondæn (fr.), som hører hjemme i de høiere
selskabs-kredse.

Monet [månæ], Glau de (1840—), fr. maler, en af
impressionismens foregangsmænd,, M. har for det meste
malet landskaber og har her opnaaet, ved hjælp af en
gjennemført lys farveskala og ublandede farver direkte
paa lærredet, at gjengive luftens og lysets vibreren med
en kunstnerisk kraft som vel neppe nogen anden. M.
har været bosat paa landet (i Vétheuil og Giverny) og
har stadig drevet intense naturstudier, har saaledes malet
serier af samme motiv, seet paa forskjellige dagstider o. 1.
Af hans verker kan nævnes «Marken om vaaren»
(Stuttgart), «Prospekt fra Vétheuil» (Berlin) o.a. Kunstmuseet
i Kristiania eier «Fransk kyst, regnveir» (1886). M. har
øvet stor indflydelse, til og med paa Manet, impressio
nismens betydeligste kunstnernavn.

Monëta, Er neste Teodoro (1833—), it.
freds-politiker og forfatter. Deltog 1848 i kampen mod
østerrigerne, blev officer og kjæmpede 1859—60 blandt
Garibaldis tropper. 1861 —67 officer i den italienske hær. Senere
redaktør, historisk forfatter og ivrig virksom for
fredssagen, navnlig efter 1870. 1867—96 chefredaktør for
dagbladet «Secolo» i Milano og siden 1898 udgiver af
tidsskriftet «La vita internazionale». Grundlagde 1878
Italiens efterhaanden mægtigste fredsforening «Unione
Loinbarda», hvis formand han blev 1891. Modtog 1907
sammen med L. Renault Nobels fredspris.

Monëta, tilnavn til Juno; da den romerske mynt laa
ved templet for Juno M., fik den navnet M.; derfra er
ordet gaaet over i nyere sprog i betydning mynt.

Monforte (M. de Lemos), Spanien, by i prov. Lugo
(Galicien), ved jernbanen fra Lugo sydover til grænsen
af Portugal, 13 000 indb.

Monge [möz], Gaspard (1746—1818), fr.
matematiker, først lærer i Mézières, 1783 i Paris, 1780 medlem
af akademiet, marineminister 1792—93, 1795 professor
ved École normale og siden ved École polytechnique,

Moncalieri—Mongoliet

840

hvis oprettelse for en væsentlig del skyldes ham. M.
ledsagede Napoleon til Ægypten, udnævntes til senator
og greve, hvilke værdigheder han mistede ved Napoleons
fald. M. har grundlagt den deskriptive geometri;
her-igjennem og som lærer for elever som Dupin, Brianchon,
Poncelet fik han stor betydning for den moderne
geometris udvikling. Hans andre arbeider omfatter
væsentlig analytisk geometri og differentialligninger.

Monghyr, by i Indien, prov. Bengalen, ved Ganges
130 km. øst for Patna, 35 880 indb. (1901). Fabrikation
af indigo. M. er hovedstad i et distrikt M. med over
2 mill. indb.

Mongoler, betegnelse med mangesidet betydning:

1. I videste forstand omfatter det den mongolske race,
der fra en oprindelig hjemstavn, antagelig i Central-Asien,
har bredt sig over hele Asiens østlige del og videre østpaa,
mod vest har den sendt sine udløbere ind i Europa
(finner, magyarer, tyrker o. a.). Den har fysisk seet et
særdeles ensartet præg og optræder da ogsaa i de
tidligste raceinddelinger (se Folkeracer); karakteristisk
er den lave vekst, den gulagtige hudfarve, det flade, brede
ansigt med de fremstaaende kindben og de smaa mørke,
skraatstillede øine; endelig det sorte, grove, glatte haar.
Sproglig falder den i to hovedafdelinger, en nordligere
med flerstavelsessprog (agglutinerende), herunder de
ural-altaiske folk, japanere og koreanere, og en sydligere med
enstavelsessprog: kinesere, tibetanere, bagindiske folk. —

2. Den ural-altaiske folkeæt kaldes ogsaa den mongolske;
den omfatter fire klasser : den tungusiske, den mongolske,
den tyrkiske og den finsk-ugriske. — 3. Den mongolske
folkeklasse falder i tre afdelinger: øst-m. eller de
egentlige m., burjæterne og kalmykkerne (s. d.), der kaldes
vest-m. De egentlige m. bebor Mongoliet. De er nomader;
der avles særlig fedthalede faar, heste og kameler; aaret
rundt bor de i det filtdækkede telt (jurte), som de om
vinteren deler med smaakvæget. Af karakter er de
godmodige, lidt dovne; kvinden indtager en lav stilling; ved
siden af hustruen holdes medhustruer. Religionen er
lamaisme. (Se pi. Menneskeracer II, bd. V, sp. 683.)

Mongoliet, kinesisk land i det indre Asien, ligger
mellem Sibirien 1 nord, Mandsjuriet i øst, det egentlige
Kina, Tibet og Øst-Turkestan i syd og russisk
Central-Asien i vest. Fladeindholdet er 2 800 000—3 500 000 km.^
(afhænger af begrænsningen), folketallet anslaaes til
1850 000—2 600 000. M. er, taget i sin helhed, et
plateauland af 800—1600 m.s høide. Det er omgivet af
randfjelde, som danner en naturlig afgrænsning, i nord Altai-,
Sajan- og Jablonoifjeldene, i øst Chingan, i syd
udgre-ninger af Kvenlun og i sydvest Tiensjan. De politiske
grænser falder ikke helt sammen med disse naturlige,
men griber flere steder over, især i øst og sydvest. Den
sydøstre del af M. er opfyldt af ørkenen Gobi eller Sjamo,
den nordvestre del er et fjeldland med dale og elve,
Irtisj, Jenissei, Selenga etc. Vinteren er meget kold,
sommeren mange steder varm, nedbøren meget liden. Paa
randfjeldene er der skog, men denne mangler paa
høi-sletten, som ofte har sterkt saltholdig jordbund, og hvis
plantevekst bestaar af stepprgræs og lave buske. Faunaen
(dyreverdenen) er besiegtet med faunaen i Mandsjuriet
og Japan. Den er forholdsvis rig og tæller mange store
pattedyr, aber, bjørne, katter, hjorte, vilde heste, gnavere

sift @ sælde, sigte; udskille;
(fig.) sondere; drøfte, granske.

sig - ® sich; (gen.) seiner,
ihrer; (af sig selv) von selbst
-@ one’s self (oneself), himself,
herseif, itself, themselves — (e) se, s’;
soi; lui, elle; eux, elles.

sigd - (t) Sichel f - © sickle,
reaping-hook — (î) faucille f
sige I — ® langsam hinab-

fliessen, sickern — (e) sink, settle,
glide (advance slowly) - ®
s’enfoncer, s’avancer lentement.

sige II — (t) sagen; sprechen;
melden; heissen, bedeuten; (s. ja
Iii) (etwas) bejahen; (saa at s.) ogs.
gewissermsssen ; (end s.) geschweige
denn; (s. sig fri for) zurückweisen;
(sig frem hvad . . .) sage an was . . .;
(s. imod) widersprechen; (s. op)

kündigen ; (have at s. paa) an etw.
auszusetzen, zu tadeln haben; (s.
en til) einen ansagen; (s. til i tide)
zur rechten Zeit Einspruch thun
— (e) say (to him), tell (him); state
(to one); (s. ja til) consent to;
wish, bid (one good night,
goodbye); speak (the truth); (det har
ingenting at s.) never mind! no
matter!; Uade sig s.) listen to

(hear) reason, be advised; (naa,
det maa jeg s.!) I declare; (betyde)
mean; (saa at s.) ogs. as it were;
(det har ingenting at s.) it is of
no consequence; (som sagt) as
before said, as I said before, I
repeat; (som sagt saa gjort) no sooner
said than done ; (det er ikke sagt. . .)
it does not follow ... ; (han har
meget at s. hos) he has great in-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free