Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monopoli ... - Ordbøgerne: S - signalisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Monopoli— Monroe
846
signalisere - signer
vendelse, hvor den fri konkurrance vilde foranledige
ødelæggende kraftspild, eller hvor der ndfordres saa stor
kapital, at denne ikke kan antages at ville blive
tilveie-bragt, medmindre virksomheden sikres ved et m., f. eks.
naar staten giver koncession paa en jernbane. Et
saa-kaldt naturligt m. foreligger, hvor nogen sidder inde med
en produktionsfaktor, som ikke er tilgjængelig for andre.
De store moderne kapitalsammenslutninger søger at skabe
et kunstigt m ved at slaa under sig alle eQer de fleste
bedrifter inden en enkelt af et lands produktionsgrene.
Eks herpaa afgiver en række af de store amerikanske
truster. Af særegen art er statens m., ofte kaldt regalier,
f. eks. postbefordringen, retten til at slaa mynt, til at
oprette telegraf- og telefondrift, bygge jernbaner etc.
Statens m. er altid af finansiel interesse, f. eks. tobaks-,
fyrstik-, brændevins-m.
Monopol!) Italien, by i prov. Bari, ved Adriaterhavet
og jernbanen Bari—Briniisi; 14 000 indb. Bispesæde.
Klippegrave, ringmur. Olivenavl. vinhandel.
Monotei’sme (græ.), troen paa én gud, modsat
polyteisme, troen paa flere guder.
Monotelëter (græ. monos, én; telema, vilje) kaldes
tilhængerne af den lære, at Kristus vistnok har to naturer
(jfr. Monofysitisme), men kun én vilje. Den strid,
der 633 80 førtes herom, skyldtes tildels politiske
motiver, idet regjeringen i Konstantinopel gjerne ved en
imødekommende formel vilde vinde de ægyptiske
mono-fysiter. Keiseren fandt støtte hos pave Honorius i Rom,
men den senere pave Martin I (ca. 650) og abbed
Maxi-mos holdt paa den modsatte opfatning, dyoteletismen,
der paa sjette økumeniske koncil i Konstantinopel 680
~81 fastsloges som kirkelære. Her saa man det særsyn,
at en synode fordømte en pave (Honorius).
Monoton (græ.), enstonig, ensformig; monotoni,
enstonighed, ensformighed.
Monotröpa, se Snylterod.
Mono’var, Spanien, by i prov. Alicante, inde i landet,
nær jernbanen fra Alicante nordvestover; 10 000 indb.
Handel med frugt og espartogræs.
Monrad, G al ly (1879—), n. sangerinde, debuterede
i 1899 paa en af Martin Knutzens koncerter i Kra. og
som dramatisk sangerinde i 1903 paa Nationalteatret
som Grethe i Humperdincks opera «Hans og Grethe».
Senere har hun paa samme scene med megen fremgang
optraadt som Garmen, Eurydice i Glucks «Orfeus» og
madame Butterfly, og paa andre teatre som Mimi i
«La Bohème», Tosca, Skjønne Helene, Jomfru Hook fra
Holland o. a. I aarenes løb har hun holdt en række
koncerter rundt i hele Norge og Sverige, hvor hun ogsaa
har gjestet paa Stockholms opera som Carmen. Under
sit sidste engagement ved Kgl. opera i Berlin har hun
sunget Garmens, madame Butterflys, Neddas («Pajazzo»)
m. fl. partier.
Monrad, Ditlev Gothard (1811—87), d. politiker
og geistlig. Søn af en nordmand og opvokset i trange
kaar. Student 1830. Ved siden af teologi, i hvilket fag
han 1836 tog en glimrende embedseksamen, studerede
han filosofi, æstetik og særlig østerlandske sprog,
hvorved han erhvervede magistergraden i 1838. I
1840-aarene udgav han en række opsigtsvækkende «Flyvende
politiske blade» og var virksom i pressen. 1848 blev
han oppositionens egentlige fører og indtraadte som
kirkeminister i «Marsministeriet» indtil nov. 1848
Hovedforfatter af dets grundlovudkast og talsmand heri for
almindelig politisk valgret og andre demokratiske reformer.
1849—55 biskop over Lolland-Falster. Sad 1849—65 i
folketinget, i de første aar som leder. 1855—59
overdirektør for folkeskolevæsenet og som saadan
ophavsmand til folkeskoleloven 1856 og talrige reformer i
under-visningsvæsenet. Mai til dec. 1859 kirkeminister i
ministeriet Hall og paany i Halls andet ministerium fra
feb. 1860, indtil han 31 dec. 1863 selv overtog stillingen
som konseilspræsident med en række nye mænd i
regjeringen. Efter Dannevirkes fald vendte
folkestemningen sig afgjort mod M., som havde begaaet det
skjæbne-svangre misgreb at forkaste det engelske forslag om en
deling af Slesvig efter voldgiftskjendelse, og som derfor
tillagdes den væsentligste skyld for den ulykkelige krig
med Preussen. Nedbøiet af landets ulykker traadte M.
af som ministerchef 8 juli 1864 og udvandrede 1865 til
Ny Seeland for at gjenvinde helbred og sindsligevegt.
Vendte 1869 tilbage og fik 1871 sin tidligere bispestol
tilbage. 1881 -86 sad han atter i folketinget, hvor han
tilhørte venstre, men uden at opnaa større indflydelse.
Monrad, Marcus Jacob (1816—97), n. filosof.
Student 1834, cand. theol. 1840, universitetsstipendiat i
filosofi 1841, 1845 lektor, fra 1851 professor ved Kra.
universitet. Æresdoktor ved universitetsjubilæet i Upsala
1877. Frugtbar forfatter i forskjellige grene af filosofien.
Han vedblev i hele sit liv at være en tro tilhænger af
den Hegelske filosofi, blandt hvis sidste repræsentanter
han hørte, og hvis system hos ham tilslut antog en
konservativ, noget forbenet form. Blandt hans vigtigste
bøger er «Tankeretninger» (1874), som giver en aandfuld
fremstilling og kritik af de mere fremtrædende filosofiske
retninger efter Hegels tid, «Religion, religioner og
kristendom» (1885), hvori han udtaler anskuelser, som han
mener «fritænkerne vistnok vilde finde for ortodokse og
de ortodokse for frittænkende», og som han nærmere
udvikler i sine to sidste arbeider, «Kristendommens
mysterier fra fornuftens standpunkt» (1895) og «Den
menneskelige viljefrihed og det onde» (1897). Med
for-kjærlighed udbredte han sig ogsaa i skrift og tale om
æstetiske emner og skrev herom bl. a. «Tolv forelæsninger
om det skjønne» (1859), «Kunstretninger» (1883) og et
større verk, «Æstetik» (1889—90), der forfegtede
kunstidealer og teorier paa trods af kunstens egen historiske
udvikling. M. var en ivrig medarbeider i dagspressen,
men opnaaede aldrig virkelig politisk indflydelse; det var
han som anonymt i «Morgenbladet» 17 okt. 1882
op-for:lrede «en dristig regjering» til, «beraabende sig paa
nødvergets ret, Gud afvende varslet», at vove et «statskup»
for at redde unionskongens og den senere ved rigsret
dømte regjerings sag.
Mon radiât kaldes et finkornigt, gulagtigt, vandholdigt
silikatmineral, som er fundet i Bergens stift. Mineralet
er opkald^ efter apoteker L. Monrad (1762—1836) i Bergen.
Monreale, Sicilien, by i prov. Palermo, 5 km. s.v. f.
Palermo, 330 m. o. h. ; 16 000 indb. Erkebispesæde med
prægtig dom fra 12 aarh. Frugtavl.
Monroe [mmirö], James (1759—1831), nordamer,
præsident 1817—25; deltog i frihedskrigen som frivillig;
nalisere, melde (ved signal);
udhæve, udmerke; (f) ogs. lægge for
dagen, vise prøve(r) paa. S. qc à
(rattention de) q. ® gjøre en
opmerksom paa noget.
signalisere - ® signalisieren
- © signal(ize) - (f) signaler;
(intr.) faire un signal, des signaux,
signaller signalør.
signal-man (g) signal-,
flagmand; banevogter.
signalstation — (t)
Signalstation f — (é) signal station - (?)
sémaphore m.
signataire ® m, f,
underskriver, undertegner.
signatur — ® Signatur f —
@ signature; (etiket) label - (î)
marque f, signe m; étiquette f.
signature @ & ® f, tegn,
merke; underskrift; (mus.) fortegn;
signatur.
sign-board (ê) skilt,
signe — ® beschwören,
besprechen — (^ practise charms
(incantations),(for sygdomme)charm
diseases out of (man and beast)
— (D faire des incantations. Se
ogs. korse, velsigne.
signe (?) se sign,
signekjærring — (î)
Beschwörerin f — (e) wise woman — ®
nécromancienne f.
signen — ® Besprechen,
Beschwören n, Beschwörung f — @
charms, incantations, witchcraft —
® incantaUon(s) f (pl),
signer (g underskriver,
signer (?) underskrive, -tegne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
