Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monopoli ... - Ordbøgerne: S - signalisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
signere - sigtbarhed
847
Monrovia—Montagu
848
1783 medlem af naiionalkongressen, modstander af den
føderalistiske unionsforfatning, 1790—94 senator; 1794—
96 gesandt i Paris og paany 1803 for at underhandle
om kjøbet af Louisiana, 1799—1802 Virginias guvernør,
1811—17 statssekretær og 1814—15 tillige krigsminister
under krigen mod England. 1816 valgt til præsident.
Anerkjendte 1822 de nye spanske republiker og
fremsatte i sit aarsbudskab til kongressen 2 dec. 1823
M.-doktr inen: at de Forenede stater ikke vil taale nogen
europæisk indblanding i de amerikanske staters indre
anliggender, et princip, som de europæiske stater praktisk er
nødt til at anerkjende, ligesom det danner basis for de
Forenede staters stræben efter et virkeligt hegemoni i Amerika.
[Litt.: Edington, «The M. doctrine» (Washington 1904).]
Monrovia, Vest-Afrika, hovedstad i negerrepubliken
Liberia paa Pepperkysten (Øvre-Guinea). M., som viser
en underlig blanding af europ.-amer. kultur og afrikansk
forfald, er et handelscentrum og har (1905) ca. 8000 indb.
Mons [mô, mos] (flamsk og tysk Bergen), Belgien,
hovedstad i prov. Hennegau (Hainaut), ved Trouille, tre
kanaler og jernbanen Brüssel—Quiévrain—Valenciennes;
27 000 indb. Stor kul , jern- og staalindustri, fabriker
for chokolade, naale, bryggerier m. m. Bergmandsskole
og polyteknisk fakultet. — M., oprindelig en leir fra
Cæsars tid, skal have sit nuværende navn efter det øde
fjeld, hvor den hellige Waudru, grevinde af Hainaut,
650 byggede sit kloster. Var i middelalderen en
betydelig by, har oftere høit til Frankrige.
Monseigneur/m0sæ7ijø’77(fr.), min herre, d. s. s.
monsieur, men udtrykker større ærbødighed (naadige herre,
strenge herre, Eders naade, høiærværdighed), bruges nu
næsten kun om og til biskoper og erkebiskoper.
Monsen, Christian Martin (1815—52), n.forfatter.
Han var uddannet som farmaceut, men levede som litterat,
blev 1842 redaktør af «Drammens adresse» og ledede fra
1846 til sin død «Trondhjems stiftsavis». Han har leveret
oversættelser («Fritjofs saga»), udgivet nytaarsgaver,skrevet
romaner («Dronning Gyda», 1850), et skuespil
«Gudbrands-dølerne» (udkom efter hans død 1857) samt talrige lyriske
digte («Samlede digte», 1854). I sin lyrik er han paavirket
af Wergeland, som han beundrede, og hvis biografi han
har leveret i «Portræter af merkelige nordmænd», 1 række.
Monsieur [mosjø’] (fr.), min herre, er nu i Frankrige
den alm. høflighedsformel overfor alle mennesker
(undtagen høie geistlige), tidligere kun overfor fine folk. Før
1789 hed kongens ældste broder altid m.
Monsignore [siåå’re] (ital.). min herre, bruges i
tiltale til og omtale af høie geistlige.
Monsigny [mosini’], Pierre Alexander (1729-1817),
fr. komponist, godsforvalter hos hertugen af Orléans og
generalinspektør for kanalvæsenet, mistede alt ved
revolutionen og fik en pension af Opéra comique. Han blev
med sine talrige sceneverker en af grundlæggerne af den
franske komiske opera. Medlem af akademiet.
Monstra’ns (lat. monstrare, vise) kaldes i den katolske
kirke den ofte kostbart udstyrede kapsel, hvori den
indviede hostie, «det allerhelligste», stilles til skue, dels under
messen, dels ved processioner, (se billede næste sp.)
Mo’nstrum (lat.), vanskabning, misfoster, uhyre;
monstrøs, vanskabt, uformelig, uhyrlig ; monstrøsitet,
misdannelse, uformelig afvigelse fra det normale.
signere (maleri, traktat). se S.
korse sig, slaa kors for sig.
signere — ® signieren - ©
sign - ® signer.
signet — ® Siegel, Petschaft n
— (e) seal, signet — ® cachet m.
signet ® m, bogmerke,
signetring - ® Siegelring m
- @ signet ring — (f) bague (f) à
cachet.
signifiant, signicatif (î),
significant, significative @
betegnende ; betydningsfuld, vigtig.
significance ©
betydningsfuldhed; betydning.
signification @ & ® f,
betydning; (jur.) tilkjendegîvelse,
forkyndelse: © ogs. betegnelse.
significator © betegner;
betegnelse.
Monstrans.
(Se art. foreg, sp.)
Monsuner kaldes vinde, som
regelmæssig skifter retning med aarstiderne
(arab. mansim, aarstid). I første række
har vi m. i den nordlige del af det
Indiske hav, den Bengalske bugt og
det Arabiske hav. Om vinteren blæser
her nordøst-m., en fralandsvind.
Den overskrider ækvator, bøier til
venstre og bliver til en vest-m., som
navnlig er fremtrædende i den østlige
del af det Indiske hav og Sundaøerne.
Om sommeren blæser syd vest-m.
fra ækvator ind over Syd-Asien. Den
er af den største betydning for
Ostindien og landene ved den Bengalske
bugt, idet den giver regn (m.-regn),
der er nødvendigt for landbruget,
navnlig ris-dyrkningen. Den begynder
i juni («the burst of the monsoon»).
Dens udebliven eller ringe styrke er
aarsag til hungersnød i Ostindien. Den
giver nogle af jordens største
regnmængder, 4000 mm., maksimum 12 500
mm.i Cherrapoonge, nordenfor Kalkutta.
Øst-Asiens kyster har sommer-m. fra
sydøst og vinter-m. fra nordvest. I
Atlanterhavet er der en sydvest-m. ved og udenfor
Guineakysten i sommermaanederne. (Se ogsaa Vind.)
Mont [mo], Pol de (1857—), belgisk-flamsk digter,
siden 1872 professor i nederlandsk sprog og litteratur
ved Athenæum i Antwerpen. M., der staar som en af
lederne for den flamske sprogreisning, er en af flamskens
ypperste digtere og afgjort dens betydeligste
verskunstner. Af hans digtsamlinger skal nævnes «Gedichte» (1880),
«Leutesotternijen» (1881), «Loreley» (1882), «Idyllen» (s.a.),
«In Noord en Zuid» (1887) og «Claribilla)> (1893). I
prosa har han udgivet en samling idyller «Op mijn
Dorphen» (1886). Han har behandlet litteraturhistoriske
emner i «Losse schetsen» (3 bd. 1889 — 90) og «Drie
groote vlamingen» (d. v. s. Conscience, J. v. Beers og P.
Benoit) (1901), og har i de senere aar offentliggjort flere
kunsthistoriske arbeider, bl. a. store billedverker om
udstillingen i Brügge 1902 og om Vermeer van Delft.
Montagna [-tana], Bartolommeo (1445—1523),
ital. maler, hvis hovedvirksomhed falder i Vicenza, og
som viser paavirkning saavel fra venetiansk kunst som
fra Mantegna. Af hans mange madonnabilleder med
helgener eier Breragalleriet i Milano vel det bedste. I
kirkerne S. Lorenzo i Vicenza og S. Nazaro e Gelso i Verona
findes sterkt beskadigede fresker af ham.
Montagne(s) Noire(s) [mota’n-nwar], Frankrige,
høidedrag i Bretagne (326 m.), i nordvestgrænsen af depart.
Morbihan, syd for Aune og Ganal-de-Brest (Aune—Blavet).
Montagu [må’ntdgju], eng. adelsslegt, se Manchester.
Montagu [må’ntdgju], Charles, jarl af Halifax, se
Halifax.
Montagu [må’ntdgju], Lady Mary Wo r ti ey (1689
—1762), eng. forfatterinde, datter af E. Pierrepont, hertug
af Kingston, egtede Edward Wortley M. og fulgte ham
til Konstantinopel, hvorhen han var sendt som gesandt.
Fra denne reise stammer de udmerkede breve, der har
signifier signify © betyde;
betegne; tilkjendegive, betyde (en
noget); (jur.) forkynde (en noget);
© ogs. være af betydning.
sign-post © skiltstolpe;
opslagsstolpe.
sign-writer © skrift-, skilt-
maler.
sigt I (handelsudtr.) - (t) (drei
Tage nach; auf) Sicht f — © (at
three day’s; pay at) sight — (f) (à
trois jours de) vue; (à courte,
longue) échéance f.
sigt II ~ ® Sieb; (i kvern,
mølle) Beutel m, Mehlsieb n,
-trommel f — © sieve - (D crible, sas,
tamis m.
sigtbar - ® sichtig - © clear
- (f) clair.
sigtbarhed — (t) Helle, Klar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
