- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
849-850

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montaigne ... - Ordbøgerne: S - sigte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

849

Montaigne—Montbrîson

850

sigte-Sikhs

skabt hende et lignende navn i engelsk litteratur som
Madame Sévignés i den franske. Efter sin hjemkomst
boede hun 1718—39 i Twickenham i nærheden af Pope,
som først var hendes beundrende tilbeder, senere hendes
bitre fiende. 1739 forlod hun sin mand og bosatte sig
i Italien. Hun var virksom for at indføre vakcinationen
i England mod tidens fordomme. Hendes breve er
udgivet af hendes sønnesøn («Letters and other works of
Lady M.»).

Montaigne/>27Ô^cén7, Michel Eyquem de (1533—92),
fr. skeptiker, forfatter af en række «Essais», af hvilke et
par, om pedanteri og om barneopdragelse, er oversat paa
dansk af Carl Michelsen i «Vor ungdom» 1898 (tillæg).
Han taler den legemlige opdragelses sag, er imod
kund-skabspropning, der ikke øver den selvstændige
dømmekraft og tænkeevne, og endelig angriber han tidens
barbariske skoletugt. Han vil ligesom Locke og Rousseau,
at en hovmester med mildhed skal lede barnet til
praktisk livsvisdom.

Montalba’n el. Montalvan, Juan Pérez de, eg.
Juan Pérez (1602—38), sp. prest ogforf., Lope de Vegas
elev og protegé; lavede en panegyrik over sin lærer efter
dennes død. Efterlignede Lope i manér som i
frugtbarhed; skrev i den svulstige culteranismestil. Den mest
bekjendte af hans komedier er «Los Amantes de Teruel».
Hans digt «Orfeo» var, sagdes der, i virkeligheden skrevet
af Lope. M.s prosafortællinger gjorde megen lykke i
«Sucessos y prodigios de amor» (fr. overs.); «Para todos»
giver noveller og moralisering.

WontsAemhevt [motalåhær], Charles Forbes, greve
af (1810—70), fr. politiker og skribent. Var i
restaura-tionstiden som arveligt medlem af pairskammeret
talsmand for katolske og klerikale interesser, men sluttede
sig efter februarrevolutionen, af mistillid til aristokratiets
sedelige og religiøse alvor, til republiken og blev
medlem baade af den grundlovgivende forsamling 1848 og
af den lovgivende forsamling, men gik, atter misfornøiet
med republikanerne, snart tilbage til reaktionen, ihvorvel
han var en modstander af Napoleon III. 1851 medlem
af akademiet. Hovedverker: «Den hellige Elisabeth af
Ungarn» i 5 bd., «Munkevæsenet i Vesteuropa» i 7 bd.
«Samlede verker» (Paris 1861—68).

Montalembert [motalåhær], Marc René, marki af
(1714 — 1800), fr. general, som efter at have deltaget i
adskillige felttog og mange beleiringer særlig har gjort sig
kjendt paa befæstningskunstens omraade. I sine mange
verker fremhævede han manglerne ved den hidtil anvendte
bastionære tracé og foreslog det polygonale grundrids og
et kraftigt artilleri. Hans system karakteriseres ved
anvendelsen af fleretages kasematbygninger, indrettet
til artilleri. M.s ideer mødte sterk modstand og er kun
bragt til udførelse ved mindre anlæg. Han fremhævede
nødvendigheden af fremskudte forter.

Montalva’n, Juan Pérez de, se Montalban.

Montana, en af de Forenede stater, ligger i det
vestlige, grænser til Canada i nord og er forøvrigt omgivet
af Idaho, Wyoming og Dakota; 379 607 km.^ med 325 000
indb. (anslag 1909). Den vestlige del er vildt fjeldland
opfyldt af Rocky Mountains, som her har en høide af
2500—3500 m. Fjeldene rækker op over snegrænsen, og
smaa bræer findes her og der; de lavere fjeldskraaninger

er dækket med naaleskog. Missouri og dens bielve har
gravet sig dybe, canonagtige dale gjennem fjeldlandet.
Den østlige del er en høi prærie, som sænker sig østover
fra omkr. 1500 til 600 m. Sommeren er hed, vinteren
meget streng; temperaturen kan synke lige til -f-50°.
Nedbøren er meget liden, og det af naturen frugtbare
prærieland er derfor værdiløst, hvor ikke kunstig vanding
kan ske. Store vandingskanaler er bygget flere steder,
og endnu flere er planlagt, saa at det dyrkede land
stadig vokser. Af husdyr holdes især sauer, i 1908 over
mill. M. er meget rigt paa mineraler. I 1908 blev
der produceret guld for omtr. 12 mill, kr., sølv for 20
mill, kr., kobber for 120 mill. kr. (120 000 tons), videre
kul, bly etc. Jernbanenettet var 1908 omtr. 6000 km.
(to pacificbaner). Af befolkningen 1900 (omtr. 243 000),
var 67 000 født i udlandet (Canada, de Britiske øer,
Tyskland, faa i Norge). Der er flere indianerreservationer
med tilsammen omtr. 10 000 indianere. Hovedstaden er
Helena, største by Butte. Til kongressen i Washington
sendes to senatorer og én repræsentant.

Montani’ster, en sværmersk, kristen sekt i 2 aarh.,
opkaldt efter frygeren Montanus; den profeterede om
parakletens (d. e. talsmandens) komme og verdens
undergang, men fastholdt iøvrigt kirkelæren. Se Tertullian.

Montargis [mötarzV], Frankrige, by i depart. Loiret,
ved Loing, Briarekanalen og jernbanen fra Orléans østover;
13 000 indb. HandeJ med læder, vin og landbrugsvarer.

Montauban [motåhå’]. Frankrige, hovedstad i depart.
Tarn-et-Garonne, ved Tarn og jernbanen Cahors—Toulouse,
17 000 indb. Bispesæde. Tekstilindustri, vin-, mel-,
olje-og frugthandel. M. var en af hugenotternes
sikkerheds-pladse.

Montbéliard [mobeliår] (fortysket Mompelgard, opr.
Mons Belicardus), Frankrige, by i depart. Doubs, ved
Allaine, Rhône—Rhin-kanalen og jernbanen Belfort—
Besançon, 322 m. o. h., 10 000 indb. Ur- og
bomulds-industri, tømmer- og ostehandel. M. var opr. (indtil 1748)
hovedbyen i et wûrttembergsk grevskab.

Montblanc [môblâ’J, Alpernes og Europas høieste
fjeldgruppe, et hjørnestykke i Vestalpernes ytre gneiszone,
paa grænsen af Frankrige, Schweiz og Italien, mellem
Arve (Ghamonixdalen) og Doire (Val Ferret, Entreves). I
den sydlige del af M.-gruppen, som strækker sig 45 km.
langt fra s.v. til n.ø. mellem Lille St. Bernhard- og Store
St. Bernhardveiene og dækker 400 km.^, hæver sig paa
fransk grund (i Savoyen) det krystallinske M.-massiv,
en protoginmasse, det eg. M., en 100 m. lang sneryg,
4810 m., fra flere sider lig en skinnende hvid kuppel
(blandt de øvrige enkelttoppe kan nævnes Aiguille
d’Argen-tière, 3900 m., paa schweizisk grund). Den er omgivet
af 23 gletschere, blandt hvilke den mest besøgte er Mer
de Glace. Snegrænsen 2860—3100 m. Bestigningen
(første av Balmat 1786, anden (videnskabelig) af
Saussure 1787) sker uden særlig vanskelighed fra Chamonix
(1050 m.). I en høide af 4362 m. staar det af
franskmanden Vallot opførte observatorium, paa toppen Janssens.
(Se Chamonix og Genf.)

Montbrison [môbrizô’J, Frankrige, by i departementet
Loire, ved Vizézy, i vestkanten af Forezsletten og ved
jernbanen Thiers—St. Etienne, 400 m. o. h., 7600 indb.
Mineralkilder, straahat- og uldindustri.

heit; Durchsichtigkeit
f—©clearness — ® clarté f.

sigte vb I — (t) beschuldigen,
bezüchtigen, bezichtigen, zeihen —
(e) accuse (of), charge (with) - (f)
accuser, inculper (q de qc).

sigte vb II — (S (paa; til) auf
einen, etw. zielen; (til) ogs. auf
etw. anspielen, auf einen gemünzt
sein - (e) (paa) aim, point (at);

(til) refer to; (paa, til med noget)
level smth at one - ® viser à;
viser q (au cœur, à la tête osv.);
(s. til) ogs. tendre à; avoir pour
but; s’adresser à.

sigte vb III — ® sieben, beuteln
- (e) sift; bolt - ® passer au crible
(sas, tamis); cribler, sasser, tamiser.

sigte sb — ® (maal) Ziel ; (syn)
Gesicht ; (paa en bøsse) Visier n ; (tage s.

paa) auf etw. zielen, etw. auf’s Korn
nehmen; (have i s.) vor Augen
haben, bezwecke n-© aim; (kun
fig.) object; (det at have i s. ; s.korn)
sight, (syn) view - (f) vue f; (maal)
but (de tir), blanc m, (fig.) ogsaa
fins f pl; (syn) vue; (s.korn) visière
f, guidon; (have i s., tage s. paa)
ogs. viser à qc; (faa i s.) ogs.
découvoir.

sigtekorn - ® Visier, Korn n
- © sight - (f) (point (m) de) mire f.

sigtelse — (t) Beschuldigung,
Bezichtigung f — © accusation,
charge - (f) accusation f.

sik (en fisk) — ® Schnâpel m,
Schnabeläsche f — (è) freshwater
herring, gwiniad — (?) lavaret m.

Sikhs © pi, sikherne, et
samfund i det nordvestlige Indien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free