Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montaigne ... - Ordbøgerne: S - sigte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
sikker—sikkerlig
Montcalm de Saint Véran—Montenegro
852
Montcalm de Saint Véran [môka’lm dd sœ verä],
Louis Joseph, marki af (1712—59), fr. feltherre;
1756 chef for de franske tropper i Canada. Trods stor
uorden i administrationen vandt M. flere seire over
englænderne, men uden undsætning maatte han
indeslutte sig i Quebec og faldt under et heltemodigt forsvar
mod Wolfe.
Montceau-les-Mines [mosålemi’n], Frankrige, by i
departementet Saône-et-Loire, ved Bourbince,
Ganal-du-centre og jernbanen Dijon (—Montchanin—M.—St.
Val-lier)—Roanne, 9000 indb. Jern- og kobberverker,
granit-brud og kulgruber.
Montchrestien [môkretjœ], Antoine de (ca. 1575
—1621), fr. forfatter. Skrev i sin ungdom nogle
ufuldkomne tragedier, som blev forbilleder for det klassiske
dramas mesterverker. Større betydning har M. ved sin
merkelige udredning af samfundshusholdningens
grundsætninger «Traité de l’æconomie politique» (Rouen 1615),
ved hvilket verk han blev en af de betydeligere forløbere
inden den økokomiske videnskab. Allerede M. ser i
arbeidet nationalvelstandens kilde. Han er ogsaa
talsmand for gode folke- og fagskoler.
Mont de Marsan [mö-dd-marsä’], Frankrige,
hovedstad i departementet Landes, ved sammenløbet af Midour
og Douze, jernbaneudstraalingspunkt (til Marmande,
Tarbes, -Rayonne og dyneranden i vest), 12 000 indb.
Tømmer- og hestehandel.
Montdidier [môdidié], Frankrige, by i depart. Somme,
ved jernbanen mellem Amiens og Gompiègne, 4000 indb.
Mont Dore [modå’r], Frankrige. 1. Fjeldgruppe i
Auvergnes høiland, som omfatter det indre Frankriges
høieste top, Puy de Sancy (1886 m.), den halvt
indstyrtede kraterrand af en sluknet vulkan. Fra M. kommer
Dordognes hovedkildeelv, — 2. Les Rains du M.,
badested ved Dordogne i den nordre del af fjeldet, 1050 m.
o. h., 2000 indb. Aarlig søger 6000 lungesyge kurgjester
til de 42—47° varme kilder.
Monté, international benævnelse for den fra havet i
vasdragene opstigende spæde aaleyngel. (Jfr. Aal.)
Monte Argentario, Italien, distrikt i provinsen
Gros-seto, en halvø mellem Givitavecchia og Piombino, 7500
indb., stiger i fjeldet af samme navn 635 m. o. h.
Montebello, hertug af, se Lan nes.
Monte Carlo, se Monaco.
Monte Cassino, benediktinernes moderkloster, bygget
529 af Renedikt af Nursia, ødelagt 587 af langobarderne,
gjenopført 718, ødelagt 842 af saracenerne, gjenopført
ca. 950. 1872 gjorde den italienske klosterlov det til
« nationalmonument».
Monte Cristo, Italien, granitisk klippeø syd for Elba,
hører til provinsen Livorno, 10.5 km.^, naar 648 m. o. h.,
har kongeligt jagtslot og et halvt snes indbyggere.
Montecu^culi, Raimund, greve, hertug af Melfi
(1609—80), østerr. feltherre, af gammel italiensk adel,
ud-merkede sig i trediveaarskrigen paa keiserlig side, blev
1658 feltmarskalk og sendtes s. a. til Danmark som fører
for den keiserlige hjælpehær. M. skrev flere militære
verker af interesse.
Monteflascöne, Italien, by i prov. Roma, nær (syd
for) Rolsenasjøen og jernbanen fra Viterbo, 614 m. o. h.,
3000 indb. Rispesæde. Rerømt for sin muskatvin («est est»).
Montefiöre, Sir Moses (1784—1885), jødisk
filantrop, bankier i London, virkede opofrende for sine
trosfæller, især i Palæstina, Rusland, Polen, Rumænien og
Marokko og arbeidede for at sikre dem mod forfølgelse.
Montefrîo, Spanien, by i prov. Granada, ved Rilano,
vest for Granada, mellem Sierra Parapanda og Sierra de
Priégo, 10 000 indb.
Montegnée [môiœné], Relgien, by i prov. Lûttich, ved
jernbanen kort vestenfor Lûttich, 9000 indb. Kulgruber.
Monteleöne di Calabria, Italien, by i prov.
Gatan-zaro, 557 m. o. h. Kort indenfor Eufemiabugten, 9000
indb. Her ligger en forfalden borg fra Fredrik II’s tid.
Silkeindustri. Herjet af jordskjælvene 1783 og 1908.
MontéMmSLV[môteUmâr], Frankrige, by i depart. Drome,
ved Roubion nær Rhône og jernbanen langs Rhônes
venstre bred, 13 500 indb. Silkemanufaktur.
Montëlius, Gustaf Oscar Augustin (1843—),
fremragende sv. arkæolog, professor 1888, ansat ved
statens Historiska museum i Stockholm 1863 og
bestyrer af samme samt rigsantikvar fra 1907. Han er
skaberen af den typologiske undersøgelsesmetode i
oldsags-forskningen^ og har paa næsten alle den forhistoriske
arkæologis omraader leveret fremtrædende arbeider,
hvoraf særlig kan nævnes «La civilisation primitive en
Italie depuis l’introduction des métaux», «Ghronologie
der ältesten Rronzezeit» og «Kulturgeschichte Schwedens
bis zum XI Jahrhundert». M. er kjendt som en
ud-merket foredragsholder og har ved mangfoldige
leilig-heder været sin videnskabs og sit lands repræsentant
ved kongresser o. 1. M. har redigeret foruden svenske
fagskrifter det_Letterstedske «Nordisk tidskrift».
Montemayor, Jorge de (1523—61), spansk forfatter,
født i den portugisiske by Montemor, hvis navn han bar
med spansk tilsnit. Som sanger i det omreisende kgl.
kapel kom han videnom i Europa; fandt døden i en duel.
M. blev berømt som skaberen af den spanske hyrderoman:
«Diana» (paa prosa med iblandede vers, men ufuldendt).
Den gjorde overalt en kolossal lykke og fremkaldte
talrige efterligninger, saaledes den franske cAstrée» af d’Urfé.
«Diana»s forbillede er at søge i Italien og (sandsynligvis)
Portugal. Rlandt dem, som lavede en fortsættelse af den,
var Gil Polo. M. skrev ogsaa lyriske digte og nogle « autos >.
Montenegro (slav. Gznagora, tyrk. Kara Dagh, d. e.
«Svart fjeld»), uafhængigt kongerige i Ralkanhalvøens
vestflelde, mellem Østerrige (Dalmatien, Herzegovina),
Tyrkiet (Novibasar, Albanien) og Adriaterhavet, 9080
(offic. 8433) km.2; 250 000 indb., 25 pr. km.^ M. udgjør
et lidet frugtbart høiland, som sænker sig trinvis saavel
vestover mod havet som sydover mod det albaniske
lavland omkring Skutarisjøen og Rojanas munding.
Høi-landet bærer vældige, af dybe canons omgrænsede
kalk-stensbjerge. Den vestlige del hører til det øde karstfjeld, de
Illyriske eller Dinariske fjelde, kun med faa og smaa fede
«poljer» indimellem. Den østlige del er en fortsættelse
af det bosniske høifjeld og er et alpeland med skoge,
skummende elve og vilde canons. Her hæver sig paa
en sokkel af skifer stolte kalktinder (Dormitor 2553 m.).
Elvene er Drinas tilløb Tara, Piva og Lim og
Skutari-sjøens tilløb Zeta og Moratsja. Middelhavsklima ved
kysten, ellers med indlandspræg. Planteverdenen
omfatter ved kysten figen- og oliventrær, vinranke; karstlandet
sikker — ® sicher, gewiss,
zuverlässig; gesichert, geschützt (gegen
etw.) — © secure, sure, (tryg) safe;
(i optræden) confident;
(efterretning) certain ; (a) trusty,
reliable (man) — (?) sûr; certain;
(pas m) ferme; (mémoire f) fidèle;
(i optræden) assuré; (i
sikkerhed) en sûreté; (saa meget er
s.t at . . .) il est de fait que . . .;
(beskyttet mod) à l’abri de,
couvert de.
sikkerhed — (t) Sicher-,
Gewissheit; Bestimmtheit f — (ê)
safety, security; vished) certainty;
(selvtillid) assurance, confidence,
coolness — ® sûreté ; (vished)
certitude; (i optræden o. 1.) assurance
f, aplomb m; (for penge) ogs,
couverture, garantie ; caution f,
nantissement m ; (i s.) à l’abri (de),
à couvert (de).
[-sikkerhedsforanstaltnîng-(t)-]
{+sikkerhedsforanstaltnîng-
(t)+} Sicherheitsanstalt, -massregel f
- © precautionary measure - (f)
mesure (f) de sûreté.
sikkerhedslaas — ®
Sicher-heitsschloss n - © safety lock,
stop-lock - ® serrure (f) de sûreté,
sikkerhedsnaal - (t) Sicher-
heitsnadel f — © safe pin, safety
pin, baby pin — (f) épingle (f) de
sûreté.
sikkerhedsventil - ®
Sicherheitsventil n - © safety-valve;
(dampcylinders) escape-valve — (Î)
soupape (f) de sûreté.
sikkerlig — ® sicherlich,
sicher, gewiss — © surely — ®
sûrement, bien sûr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
