Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montépin ... - Ordbøgerne: S - sikl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Montépîn—Montesquieu
854
har store beiter. Megen kratskog, akerbrug kun paa
karstfjeldets «poljer» og «doliner» (s. d.) samt i elvedalene.
Bjørn, ulv, vildsvin forekommer. — Montenegrinerne
hører til den serbiske folkestamme og er for det meste
græsk-ortodokse under metropoliten (vladikaen) i Cetinje.
De 12 000 romersk katoliker falbanesere) har en
erkebiskop i Antivari. Hovedleveveien er kvægavlen: 500 000
faar og gjeter, 60 000 hon kvæg, 8000 svin, 3000 heste,
30 000 bikuber. Hovedkornsort er mais. Handelen, som
for det meste gaar over den dalmatiske havn Cattaro,
udfører kvæg, fisk, ost, huder, vin, frugt. Der indføres
korn, salt, petroleum, kaffe, jernvarer, ammunition. M.s
egne havne er Antivari og Dulcigno, men adgangen til
den kun 40 km. lange kyst er høist besværlig. Veinettet
(endnu ingen jernbane) opviser enkelte gode kjøreveie
(Gattaro—Cetinje, Skutarisjøen —Podgoritza o. a.l, paa
Skutarisjøen gaar dampskib. Maal og vegt er østerrigsk
og tyrkisk, mynt mest østerrigsk. M. er siden 1905 et
arvelig konstitutionelt monarki. Nationalforsamlingen
(skuptsjina) mødte første gang i 1906, skal sammentræde
aarlig og tæller 74 medlemmer, 12 i embeds medfør, de
øvrige valgt ved almindelig stemmeret. Hovedstad er
Cetinje, sommerresidens Niksjitsj. M. modtager
pengehjælp saavel fra Rusland som Østerrige til forskjellige
statsformaal. Hærens første opbud beregnes til 27 000
mand. [Litt.: Bl. a. flere arbeider af H. A. Angell (s. d.\]
— Historie. I 14 aarh. dannede M. et slavisk
fyrstendømme Zeta, afhængigt af Serbien; 1421 valgtes Stefan
Zrnogorac til voivod. Han udførte talrige bedrifter mod
tyrkerne, og M. («de sorte bjerge») fik navn efter ham.
Sønnen Ivan grundede ca. 1480 klosteret Cetinje; fra
1516 styredes M. af geistlige «vladiker», indtil Danilo
Petrovitsj gjorde vladikatet arveligt i sin familie efter
haarde kampe mod tyrkerne (1711). Samtidig begyndte
et intimt forhold til Rusland og deraf følgende afhængig
hed; Peter I Petrovitsj (1782—1830) gav en statslovbog
1798, men havde vanskelig for at tæmme de vilde
krigere, som med iver styrtede sig ud i alle rus.-tyrk. krige.
Peter H Petrovitsj (1830—51) fremmede civilisationen
trods den vedvarende krigstilstand. Brodersønnen Danilo I
(s. d.) fik ved stormagternes hjælp M.s grænser fastsat.
Efter hans mord 1860 fulgte Nikita (s. d.). Trods en
uheldig tyrkerkrig opnaaede M. ved Ruslands hjælp
gjen-nem en liden landstrækning at faa adgang til havet 1866,
og efter at have gjort store erobringer i den
russisktyrkiske krig blev landet mere end fordoblet ved
Berlinerkongressen 1878 og dets uafhængighed anerkjendt.
Siden har forholdet til Tyrkiet (indtil forsommeren
1911) været venskabeligt, hvorimod Østerrige er blevet
arvefienden, og 1908 var stemningen sterkt ophidset
mod dette land paa grund af Bosniens anneksion. Til
Italien er forholdet hjerteligt, i 1883 afsluttedes en
handelstraktat, fornyet 1900, og havnen ved Antivari
(1905) er bygget for italienske penge. Et stort fremskridt
i M.s økonomiske forhold var det, at fyrstens indtægter
1902 skiltes fra statens. Dec. 1905 indførtes en
konstitution, dog bevarede den patriarkalsk styrende fyrste
fremdeles stor indflydelse. 29 aug. 1910 proklameredes M.
som kongerige og har dermed ligesom sat slutstenen paa
aarhundreders udholdende frihedskampe. [Litt. : Coquelle,
«Histoire du M. et de la Bosnie» (1896).]
sikl—Silbenklauberei
Montépin [mÔtepœ’J, Xavier Aymon de, greve
(1824—1902), fr. forfatter, begyndte som antisocialistisk
journalist, kastede sig over romanen og lavede som
føljetonist i «Le petit journal» en utrolig masse
røver-litteratur (delvis oversat paa svensk og dansk), ofte grovt
uanstændig, saaledes blev hans «Les filles de plâtre»
beslaglagt af politiet. M. skrev ogsaa for scenen; flere
af hans bøger dramatiseredes for folketeatret Ambigu.
Montepulciano [-pultsanå], Italien, by i prov. Siena,
i fjeldene vest for Valle di Chiana (med La go di M.
vest for Trasimenersjøen), 600 m. o. h., 3000 indb. Gamle
kirker og slotte, etruskiske oldsager. Vinavl.
Montere (fr.), indrede, udstyre; stille op en maskine;
den, der udfører dette arbeide, kaldes m o n t ø r.
Montereau(-faut-Yonne) [môtdrâ’], Frankrige, by i
departementet Seine et-Marne, ved Yonnes iløb i Seine,
jernbanekrydspunkt (til Fontainebleau, Romilly, Sens),
8000 indb. Lerindustri og mekaniske verksteder. I M.,
det gamle Condate, senere Monasterium, blev 1419 Johan
af Burgund myrdet. Februar 1814 seirede Napoleon her
over kronprinsen af Württemberg.
Monterey [månteié]. 1. By i Mexico, hovedstaden i
staten Nuevo Leon, ligaer i de østlige fjelde, 486 m. o. h.;
62 266 indb. (1900). Stort baneknudepunkt, bispesæde,
domkirke, jern- og staalverker. Blev grundet 1599. —
2. Bekjendt kursted ved Stillehavet, 130 km. syd for
San Francisco, ved bugten af samme navn. Var sæde
for Kaliforniens regjering, indtil landet blev taget af de
Forenede stater. Endnu har M. mange indb. af spansk æt.
Monte Rosa, Walliseralpernes (eller de Penninske
alpers sydøstlige del og mægtigste fjeldgruppe paa grænsen
af Schweiz og Italien (mellem Zermatt og Macugnaga).
Den høieste af de ni topper, Dufourspitze (4638 m.),
Alpernes næsthøieste, ligger i Schweiz og er dettes høieste
fjeld. Mod n.v. strækker sig Garner Gnat (3136 m.), op
til hvilken gaar en tandhjulsbane. M. er en fjeldmasse
med krystallinsk kjerne, særlig brat mod øst, hvor
styrtningen danner en vidunderlig vakker dalbotn.
Bestigning fra Zermattdalen, første gang 1855. I 3300 m.s
høide staar jordens høieste laboratorium.
Monte Sant’ Angelo [- andzélå], Italien, by i prov.
Foggia, paa sydskraaningen af Monte Gargano, 843 m.
o. h., 17 000 indb. Med den hellige Michaels
valfarts-kirke fra det 11 aarh.
Montespan/môtopâ7, Françoise Athénaïs de
Rochechouart, markise af (1641 — 1707), fr.
adelsdame, 1663 gift med markien af M , der indførte hende
ved hoffet, hvor hun ved sit muntre vid vandt Ludvig
XIV, saa han opgav sin elskerinde Madame de La
Val-lière og blev hendes elsker, skjønt hendes egteskab
vedblev at bestaa. Hun havde flere børn med kongen;
det var børnenes opdragerinde, M.me de Maintenon (s. d.),
der ved at vinde kongens tillid og agtelse drog denne
bort fra hende. Forholdet ophørte vistnok 1680.
Montesquieu [motæskiø’], Charles de Secondât,
baron af (1689—1755), fr. adelsmand og historiker. Hans
første litterære arbeide «Perserbreve» («Lettres persanes»)
1721 er en aandfuld, vittig satire over franske forhold
(politiske, sociale, kirkelige, sedelige), og dette verk
gjorde ham straks berømt baade i Frankrige og i Europa.
Men M. følte ingen tilfredsstillelse ved at være modeløve.
sikl - ® Speichel, Geifer m —
(e) drivel, slaver, slobber - ® bave,
écume f.
sikle - ® geifern, speicheln
-© dribble, drivel, slaver, slobber
- ® baver.
sikre — ® sichern, sicher
stellen - © secure, insure, guarantee
(smth to one); (s. sig imod, for)
shelter, screen, shield oneself
(against); (s. sig noget) ogs. make
sure of — (f) assurer (qc à q),
garantir; mettre en sûreté.
sikring (t) Sicher(stell)ung f
- (e^ securing, security - (f)
garantie; mise (f) en sûreté.
sikringsmiddel - (t)
Sicherungsmittel n — @ preservative,
prophylactic — (|) preservatif m.
siksak - ® Zickzack n; zick-
zack — © zigzag (line) - ®
zigzag (m).
siksakformig — ® im
Zickzack gebogen (laufend),
zickzack-förmig — ^e) in zigzag fashion, in
a zigzag line; zigzag(-shaped) - ®
en zigzag.
Sil - ® Sieb n, Seihe f — ©
strainer, filter — ® passoire f,
couloir(e) m (f).
Silbe ® f, stavelse.
Silbenbrechung ® f,
stavelsedeling = Silbenteilung,
-tren-nung f.
Silbenfall ® m, rytme.
Silbenklauber, -Stecher ®
m, ord-, haarkløver, flisespikker,
pedant.
Silbenklauberei ® f,
haar-kløveri, fiisespikkeri, pedanteri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
