Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montépin ... - Ordbøgerne: S - sikl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
silbenklauberisch—Silberquelle
Han vilde forstaa det menneskelige samfundslivs natur
og love. I 26 aar arbeidede han paa at skaffe sig
indsigt i dette altomfattende spørsmaal. Hans «Romerrigets
storhed og nedgang» (1734) er nærmest et udsnit,
gjæl-dende en bestemt tid og et bestemt samfund, af den
forestillingskreds, som han arbeidede sig ind i, og som
han søgte at give udtryk i sit berømte verk «Lovenes
aand» («Esprit des lois»), der udkom 1748. Skjønt
verket nu er forældet (bl. a. fordi M. umulig kunde have
rimelige forestillinger om uciviliserede, «vilde» folks
samfundsliv, og fordi han heller ikke var istand til
metodisk kritik af de historiske folks overlevering), var
det banebrydende for sin tid ved sine gjennemførte
forsøg paa at forklare de forskjellige folks love,
institu–tioner, vaner o. s. v. som resultater af naturlige aarsager
(naturforhold, klima, næringsveie o. s, v.), medens man
tidligere havde knyttet grundlæggelsen af samfundslivets
former til enkeltmænd (f. eks. Spartas love til Lykurg)
eller ganske simpelt ladet alt bero paa Guds indgriben.
I samme verk er det han giver sin berømte skildring af
Englands forfatning og formulerer den konstitutionelle
magtfordelingsteori, at individuel og politisk frihed alene
sikres ved statsmagtens deling mellem særskilte organer,
den udøvende, den lovgivende og den dømmende
myndighed, som ved gjensidig kontrol bringer politisk
lige-vegt tilveie. Denne teori har øvet indflydelse paa de
fleste moderne forfatninger, ogsaa den norske grundlov.
Monteverde, Claudio (1567—1643), ital.
komponist, kapelmester ved Markuskirken i Venedig, regnes
som en af de store foregangsmænd i
instrumentations-kunsten og optraadte ogsaa i operaen som den store
reformator, der fandt nje udtryksfulde former og
arie-agtig afveksling i modsætning til florentinernes tørhed.
Han skrev ogsaa i stor udstrækning kirkemusik.
Monteverde, Giulio (1837—), ital. billedhugger, elev
af akademiet i Genua. Blandt hans verker har hans
«Jenner indpoder sit eget barn med vakcine» (1873) vakt
stor opmerksomhed, det er et teknisk dygtigt,
naturalistisk arbeide. Forøvrigt kan nævnes hans barnegrupper,
kolossalstatuerne af Mazzini og Thalberg, rytterstatue af
Victor Emanuel i Bologna etc.
Montevideo, Sydamerika, hovedstad i republiken
Uruguay, Sydamerikas fjerde største by med ca. 300 000
indb. (hvoraf 60 000 fremmede), ligger i depart. M. under
34° 55’ s. br. ved La Platamundingen og M.-bugten ret
overfor den befæstede M.-høide (El Cerro 149 m.). Er
regelmæssig bygget med brede gader og store pladser,
har et universitet, en landbrugshøiskole, militærakademi
og polyteknisk skole, et bibliotek, nationalmuseum o. s. v.
M., hvis havn er dyb nok for de største skibe, er en
vigtig handelsby og har stor udførsel af kvæg, huder,
uld, tørret kjød, kjødekstrakt, ligesom den har stor
gjennemgangshandel til Paraguay og Central-Brasilien.
Norsk generalkonsulat.
Monte Vïso (Monviso), Italien, fjeld i de Gottiske
alper nær Frankriges grænse, 3843 m. Paa nordsiden
udspringer Po.
Montez, Lola (1820—61), var det paatagne navn paa
en i Skotland født eventyrerske, der i 1840-aarene
flakkede rundt i Europa som danserinde af meget let moral.
1846 vandt hun kong Ludvig I af Bayern og slog sig ned
Monteverde—Montgolfier
856
i München. Da ministeriet Abel vægrede sig ved at
udnævne hende til grevinde af Landsfeld, lod kongen det
falde og dannede istedet ministeriet Maurer, som
underskrev udnævnelsen. Kongen maatte dog abdicere 1848
efter først forgjæves at have fjernet M., som derefter
fortsatte sit omflakkende liv i Europa og Amerika.
Montezuma (ca. 1480—1520), keiser i Mexico 1502
—20; var en dygtig kriger og førte heldige krige mod
toltekerne, men var lidet afholdt paa grund af sit
hovmod og tunge skattepaalæg. Modtog spanierne som guder
og gav dem rige gaver, lod sig helt overliste af Cortez
(s. d.), af hvem han blev taget til fange og saaredes
dødelig under et oprør af sine egne undersaatter.
Efterkommerne fik titel greve af M., og siegten uddøde
først 1836.
Montfaueon [môfâkô’], Bernard de (1655—1741),
bekjendt fr. oldforsker, udgav store samlerverker over
antik kunst og litteratur og er skaberen af den
palæo-grafiske videnskab.
Montferrand/môfôBm7, Augustin Ricard de (1786
—1858), fr. arkitekt, ledede gjenopførelsen af Isakskirken
i St. Petersburg.
Montferrat [môfœra’] (ital. Monferrato), tidligere
markgrevskab i Piémont; omfattende prov. Alessandria
og en del af Cuneo.
Montfort l’Amaury [mofår lamåri’], fr. adelsslegt.
Simon af M. l’A. blev af pave Innocens III sat til anfører
for korstoget mod albigenserne (s. d.). Med sine rovgriske
krigere udførte han 1209—18 et rædselsfuldt
ødelæggel-sesverk i S3^d Frankrige. Hans brodersøn Simon af M.
FA., greve af Leicester, var gift med Henrik III af
Englands søster og gjorde arvekrav paa grevskabet Leicester
i England. Han kom i spidsen for de oprørske baroner
og overvandt og afsatte kocg Henrik 1264. Han var en
kort tid den mægtigste mand i England. 1265 indkaldte
han til parlamentet, foruden baroner og prælater, fire
riddere fra hvert shire og to borgere fra hver af de
vigtigste byer, saaledes at han kan gjælde for skaberen af
Englands underhus. Men endnu s. a. faldt han i et slag
mod kongens søn ved Evesham.
Montgelas [môMâ], Maximilian Josef (1759—
1838), bayersk statsmand, blev 1785 privatsekretær hos
kong Maximilian I, 1795 regjeringsraad, 1799
udenrigsminister, 1803 finansminister, 1806 indenrigsminister,
1809 atter finansminister. Han var indtil 1813 den
ledende mand i Bayern og gjennemførte store reformer,
ligesom han havde væsentlig del i landets ophøielse til
kongerige. Gik af 1817.
Mont Genèvre [mo Zdnœvr], pas i de Gottiske alper,
1854 m. o. h., med gammel vei (hospits) fra Briançon i
Durances dal (Frankrige) til Casana og Susa i Dora Riparias
dal (Italien).
MonigoX^ev [mogålfie’J, Joseph Michel de (1740—
1810) og Jacques Étienne de (1745—1799), var to
geniale brødre, der tilhørte en gammel anseet fransk
familie, der helt siden korstogene havde drevet som
papirfabrikanter i Vidalon les Annonay i Frankrige. I
besiddelse af store kundskaber og med levende interesse
for fysik, kemi og naturkræfternes anvendelse drev de
ved siden af papirfabrikation fysiske og kemiske forsøg.
Under disse fik de i november 1782 idéen til varmlufts-
silbenklauberisch,
-steche-risch ® pedantisk.
Silbenmass ® n, stavelsemaal,
kvantitet.
Silbenmessung (t) f,
skandering,
Silbenrätsel ® n, stavelse
gaade, karade.
Silber ® n, sølv.
Silberbach (t) m, sølvklar bæk.
Si I barbart ® m, sølvhv idt skjeg.
Silberbergwerk ® n, sølvverk.
Silberblick ® m, sølvglans;
(fig.) lysglimt, solglimt.
Silbererz ® n, sølvmalm.
Silbergehalt (j) m,
sølvholdighed.
Silbergerät, -geschirr ® n,
sølvtøi.
Silberglätte ® f, sølverglød.
Silberhaar® n, sølvhvidt haar.
silberhaft, silberig ®
sølvagtig.
silberhell, -klar ® sølvklar.
Silberhochzeit ® f,
sølvbryllup.
Silberleuchter ® m,
sølvlysestage.
Silberling ® m, sølvskilling,
-mynt.
Silbermohr ® m, sølvmor.
Silbermöwe ® f, sølvmaage,
graamage.
silbern ® af sølv, sølv .
Silberpaar ® n, sølvbrudepar.
Silberpappel ® f, sølvpoppel.
Silberplattierung ® f,
sølv-plettering, sølvplet.
Silberquelle ® f, sølvklar
kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
