Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morbilli ... - Ordbøgerne: S - silveriness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
867
simpel—simple
rie» i den didaktiske manér. Deltog i julirevolutionen
og dens gadekampe og levede siden mest i elendighed.
Hans elegier indeholder smukke ting; senere forfaldt han
til «weltschmerz». Skrev ogsaa gode og dæmpede
fortællinger og noveller.
Moreau [mårå’], Jean Victor (1763—1813), fr.
officer, opr. jurist, 1790 i spidsen for en frivillig bataljon.
1793 brigade , 1794 divisionsgeneral, indtog Holland.
Efter Pichegrus’ afsættelse fik han overkommandoen over
Rhinhæren, men blev, da han flere gange led nederlag,
afsat 1797. Havde 1790 og 1799 en kommando i den
italienske hær, men havde uheld med sig, navnlig mod
Suvarow 1799, og blev kaldt tilbage til Paris. Her hjalp
han Bonaparte ved statskupet 9 nov. 1799 og fik derfor
1800 kommandoen over Rhinhæren. Seirede i flere slag
over østerrigerne (Hohenlinden) og bidrog derved
afgjø-rende til freden i Luneville 1801. Af skinsyge blev han
nu Bonapartes modstander. 1804 anklaget for
høifor-ræderi og landsforvist. Levede i Nordamerika til 1813,
drog da, kaldt af Alexander I af Rusland, tilbage til
Europa og deltog paa Frankriges fienders side i slaget
ved Dresden, hvor han blev dødelig saaret.
Morecambe [mådkdmh], England, by i Lancashire
ved østbredden af Mo-bai; 12 000 indb. Badested.
Morel [måiæl], Eustache, se Deschamps.
Morella, by i Mexico, hovedstad i staten Michoacan,
1950 m. o. h., 220 km. vest for byen Mexico; 37 278 indb.
(1900). Sæde for en erkebiskop, bomulds- og
tobaksindustri.
Morella/more’/jaJ, Spanien, by i det nordligste af prov.
Castellon (Valencia); 7000 indb. Sterk borg, vakker
akvædukt; M. har spillet en vigtig rolle i krige og
revolutioner i Spanien. Cabrera (s. d.) fik titelen greve af M.
Morelli, Domenico (1826—1901), ital. maler. Hans
billeder, oftest med historiske eller religiøse emner, viser
livlig kolorit og opfindsomt arrangementstalent og er
blevet meget populære, uden kunstnerisk seet at være
særlig betydelige. Blandt hans verker kan nævnes «Cæsare
Borgia», «Antonius’ fristelse», «Mater dolorosa» o. a.
Morelli, Giovanni (1816—91), ital. kunsthistoriker.
M., der oprindelig var læge og naturforsker, og som har
spillet en rolle i de italienske frihedskampe, har som
kunstforsker virket epokegjørende ved sin
eksperimentelle, stilkritiske metode, der søger at bestemme et
billedes mester ikke efter et omtrentligt indtryk, men efter
et indgaaende detaljstudium, idet han var blevet
op-merksom paa, hvorledes enkeltheder som tegningen af
et øre, en haand, et draperi o. s.v. somoftest for hver
mester har sit eiendommelige særpræg. M.s bøger,
udgivet under pseudonymet Ivan Lermolieff, behandler
italiensk renaissancemaleri i forskjellige gallerier. Hans
mange «omdøbninger», der ved sin fremkomst vakte
heftig modstand, er senere blevet alm. anerkjendt.
Morelly [måræW], fr. forfatter omkring midten af
18 aarh., en af kommunismens merkeligste forløbere.
Om hans liv ved man omtrent intet. Han udviklede
sine socialfilosofiske idéer i et stort fantastisk læredigt
paa prosa: «Naufrage des îles flottantes ou la basiliade
de Pilpaï» (1753), men navnlig i hovedverket «Gode de
la naturo (1755), som indeholder et i sin friske
umiddelbarhed genialt angreb paa det bestaaende samfund.
Moreau—More^sker
868
Dets forfatterskab blev længe tillagt Diderot. Skriftet
skisserer, hvorledes en kollektivistisk stat skal
organiseres med naturen selv som læremester. Det øvede stor
indflydelse, navnlig under revolutionen, da det blev
paa-beraabt af St. Just og Babeuf. Senere faar det gjenklang
hos Fourier og Louis Blanc. [Litt.: A. Lichtenberger,
«Le socialisme au 18 siècle» (1895).]
Morëlos, en af staterne i Mexico, syd for byen Mexico,
omtr. 7100 km.^ med 160115 indb. (1900). M. ligger paa
den sydlige skraaning af det mexikanske fjeldland og er
opfyldt af vilde fjelde. Producerer sukker, ris, mais.
Moreltræ, se Kirsebærtræ.
Moren, Sven (1871—), n. forfatter, født i Trysil.
Virkede en tid som lærer, men begyndte allerede i midten
af 1890-aarene at optræde som forfatter. Hans første
arbeider, digtsamlingen «Vers» (1895), «Hildring» (1897),
«Sogor» (1897) samt et lidet skuespil «Naar vaaren kjem»
(1897), er temmelig ubetydelige, men fortællingen «Paa
villstraa» (1898) vakte adskillig opmerksomhed, og
dramaet «Hvilens vande» (1901) er en alvorlig, af Tolstois
forkyndelse paavirket
livsskildring. Med
fortællingen « Storskogen »
(1904) havde M. sin første
afgjørende sukces. I dette
verk saavel som i det
følgende «Svartelva» (1907)
er det
landskabsbillederne og
naturstemningerne, som har værdi,
de er udformet med en
fin, lyrisk beaandet
sprogkunst. Kompositionen og
den psykologiske
karakteristik af personerne er
derimod svag og usikker.
Hans sidste bøger er
«Den store tømmerdrifta,
forteljingar for baan»
(1909) og «Aust or
mar-kom» (1909). M. var et
par aar formand i Norigs
ungdomslag og er en skattet foredragsholder. Han har
fortrinsvis behandlet husflid, kunst i hjemmet og andre
nationale emner.
Morëna, Sierra, det sp. høilands sydlige randfjelde,
strækker sig over ca. 400 km. med en høide af op til
1000 m. Danner med de tilstødende fjelde, Sierra Alcaraz
(1802 m.), Sierra de Aracena (1035 m.) og tilsvarende
portugisiske høidedrag (Serra de Monchique o. fl.) det
Marianske fjeldsystem, som skiller Nykastilien,
Estrema-dura og Alemtejo fra Andalusien og Algarve. Her er
ogsaa vandskillet mellem Guadiana og Guadalquivir. M. er
rig paa kobbermalm og kviksølv, men fattig paa vegetation.
More^ndo (mus.), hendøende, sterkt aftagende.
Mores (lat.), seder, karakter; lære en m., d. e. lære
en at bære sig ordentlig ad.
More^sker (af maurisk) er ligesom arabesker
betegnelsen for de dekorative planteslyngninger, som anvendtes
i arabernes ornamentik, hvor fremstillingen af dyr og
menneskefigurer var banlyst.
(Fot. af llilfling-Rasmussen
Sven Moren.
simpel — ® einfach, schlicht;
gemein; ordinär; schlecht — ©
(ligefrem) simple, plain;
(almindelig) common; (ringe) ordinary,
inferior, bad; humble; vulgar; (s.t,
adv) ogs. meanly, shabbily - ®
simple; (ringe, lav) bas, commun;
(tarvelig) ogs. vulgaire; plat,
trivial; (s.t hen) ogs. tout
bonnement.
simpel (t) simpel, ligefrem,
enkel, enfoldig.
Simpel ® m, tosk, fjog, fæ,
dumrian.
Simpelei (t) f, enfoldighed.
Simpelfransen ® pi,
pande-haar.
simpelhed - (^ Einfach-,
Gemeinheit f — (e) simplicity,
commonness, plainness; vulgarity —
(?) simplicité; bassesse; vulgarité;
trivialité f.
Simpeln (t) bære sig ad som
en tosk, et fæ. Familie s. dyrke
familielivet (ironisk).
simper © smile affekteret;
affekteret smil.
Simpkin © Pierrot i
pantomime.
simple © & ® enkel, usammen-
sat, simpel, letfattelig, ligefrem;
enfoldig, troskyldig ; prunkløs,
tarvelig; (?) ogs. almindelig, jevn;
ukunstlet, naturlig; menig;
taabelig, dum; alene, blot og bar;
eneste.
simple © & (g) m, simplex,
noget usammensat, enkelt; læge’
plante ; (j^ ogs. tema, melodi (mods.
variationer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
