Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moroni ... - Ordbøgerne: S - sindslidelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
877
Moroni—Mortensen
878
halvbroder til Napoleon III. 1849 medlem af den
lovgivende forsamling, hvor han straks, maaske i haab om
at komme ud af sin fortvilede økonomiske stilling,
arbeidede for Louis Napoleon. Var dennes fortrolige raadgiver
ved forberedelserne til statskupet 1851 og blev
indenrigsminister, men gik af allerede jan. 1852, fordi han
misbilligede inddragelsen af de Orléans’ske familiegodser.
Blev saa medlem af den lovgivende forsamling, hvor han
ved sin slebne dannelse og sit vid øvede megen
indflydelse, om han end ikke nød nogen stor tillid. Hans
spille- og svindlertendenser tog ofte magten fra ham,
og nogle mexikanske spekulationer medvirkede til det
for bonapartismen ødelæggende mexikanske felttog.
Moroni, Giovanni Battista (ca. 1520—78), ital.
maler fra Bergamo, elev af Moretto (eg. Bonvicino). M.
naar ikke høit i sine religiøse billeder, men er som
portrætmaler ved den skarpe individuelle karakteristik
og monumentale ro, der præger hans billeder, en af de
betydeligste mestre inden den venetianske skole. Blandt
M.s portræter er «Skrædderen» (National gallery, London)
det mest berømte, endvidere billeder som «Den lærde»
(Uffizierne, Florens) o. a.
Morosini, Francesco (1618—94), venetiansk sjøhelt,
der med straalende tapperhed 1667—69 forsvarede Kreta
mod tyrkerne, indtil han endelig blev nødt til at
overgive sig. 1684 førte M. kommandoen i den nye
tyrker-krig og gjorde god fremgang paa Morea, hvor han vedblev
at føre kampen til sin død, skjønt han 1688 var blevet
udnævnt til doge.
Morphy [mådfi], Paul (1837—84), amer. schakspiller,
sagfører i New York, beseirede baade i sit hjemland og
i Europa 1858—60 datidens fineste spillere. Død sindssyg.
Morra, se Mora.
Morray [må’ri], se Murray.
Morris, Sir Lewis (1833—1907), eng. digter, født i
Wales, studerede jus og blev fredsdommer i sin
hjemstavn. Blandt hans digtsamlinger kan særlig nævnes:
«Songs of two worlds», «The epic of Hades», «Songs
of Britain», «Songs without notes», «The ode of life».
Desuden to dramaer «Gwen» og «Gycia».
Morris, William
(1834—96), eng. digter,
kunstner og social
reformator, medgrundlægger
af et firma for
kunstindustri, grundlagde
senere selv et bogtrykkeri,
The Kelmscott
press,hvorfra der udgik adskillige
kunstnerisk udførte
bogtryk. Som digter vælger
han fortrinsvis emner fra
oldtid og middelalder,
som han behandler i
et let antikiseret sprog.
Saaledes behandler hans
første digtsamling «The
defence of Guenevere and
other poems»
arthursagnene, «The story of
Sigurd theVolsung» (skre-
sindslidelse-sing
vet efter en reise til Island) vølsungesagnene, og endelig
bestaar hans hovedverk «The earthly Paradise» af en
samling fortællinger fra oldtid og middelalder, knyttet
sammen i en ramme, der minder om Chancers
Canterbury-fortællinger. Prosafortællinger af lignende art slutter
sig til disse digtninge. Endelig er han social reformator.
I «The dream of John Bull» og «News from nowhere»
skildrer M. ideelle samfundstilstande.
Morrison [må’risdn], Robert (1782—1834), eng.
missionær i Kina, udsendt 1807 til Kanton. M. fuldendte
1819 den kinesiske bibeloversættelse, 1821 den første
kinesiske ordbog. 1814 døbte han den første kineser.
M. er alm. anerkjendt som banebryder for den
evangeliske mission i Kina.
Morristown [må’ristaun], by i de Forenede stater,
New Jersey, 40 km. vest for New York; 11267 indb.
(1900). Sommeropholdssted for folk fra New York.
Mors (lat.), død.
Mors, Danmark, ø i Limfjorden; 367 km.^ med 23 087
indb., hvoraf 6060 i kjøbstaden Nykøbing. Kun V^o af
M. er skog, ^/3o ubenyttet areal (noget hede). Hører til
Thisted amt og Aalborg stift; udgjør to herreder.
Morse/ma’as7, Samuel Finley Breese (1791—1872),
opfinder af den første praktisk brugbare
elektromagnetiske telegraf, studerede kunst i London, blev efter sin
tilbagekomst til Amerika 1826 direktør for National
school of design og 1835 professor i arkitektur ved New
Yorks universitet. 1832 fik han idéen til det
telegrafsystem, som har bevaret hans navn, og 1844 blev det
første telegram udvekslet mellem Washington og Baltimore.
Morsealfabet, se Telegraf.
Morskogen, en lang, spredt bebygget skogstrækning paa
østsiden af Mjøsen, mellem Minne og Tangen paa grænsen
mellem Hedemarkens og Akershus amter. Langs Mjøsen
gaar hovedvei og jernbane til Hamar med stationen M.
Mort, se Karpefiske.
Mort (saltvands-), ung sei (gadus virens), af optil ca.
20 cm.s længde. Paa Norges sydvestlige kyst, hovedsagelig
omkring Stavanger, udgjøres m. hovedsagelig af seiens
endnu ikke aarsgamle unger. Den er her fra sep. til jul
gjenstand for et ikke ubetydeligt fiskeri. Den fiskes dels
med glip og dels med not. En del sælges fersk paa
byernes fisketorve, men hovedmassen saltes i tønder og
forsælges til fjordenes og dalenes befolkning, for hvem
den udgjør et vigtigt og billigt næringsmiddel. For
Ryfylkes og Jæderens befolkning spiller saaledes m. en
vigtig rolle, ligesom den ogsaa blandt kystbefolkningen
i stor udstrækning anvendes til føde baade for mennesker
og kreaturer. Paa grund af, at den længere nordover
langs kysten vokser senere, bliver seiyngelen paa de
færreste steder fra Romsdal til Finmarken brugbar m.
i løbet af det første leveaar, og den spiller heller ikke
i disse distrikter den store rolle som i det sydvestlige.
I fjordene og langs kysten anvendes den dog nordover
mangesteds bl. a. ogsaa til kreaturfoder og til agn.
Mortalitet (lat.), dødelighed.
Morten-Müller, se Müller.
Mortensdag, 11 nov., se Martin fra Tours.
Mortensen, Andreas (1849—1904), n. prest. Efter
en tid at have været lærer ved Kristiania borgerskole
var han fra 1880—85 sjømandsprest i New York og blev
William Morris.
(Efter maleri af G. F. Watts.)
sound mind — (f) égarement (m)
d’esprit; folie f.
sindslidelse - ®
Gemütsleiden n - © mental suffering —
® affection (f) mentale.
sindsligevegt — (t) Gleichmut
m, Gleichmütigkeit f - ©
equanimity, balance - (F) égalité (f)
d’âme.
sindsoprør — ® Aufruhr (m)
des Gemüts — © tumult of the
mind — ® altération f.
sindsro — (t) Gemütsruhe f —
© peace, tranquillity (serenity) of
mind - ® tranquillité (f) d’esprit,
d’âme; calme; sang-froid m.
sindsstemning — ®
Gemütsstimmung f — © (frame of) mind,
humour, mood, temper — ® hu-
meur; disposition f (d’âme); état
(m) mental.
sinecural © sinekuremæssig.
sinecure © anbringe i en
sinekure.
sinecurist © sinekurist.
sinekure — (t) Sinekure f —
© sinecure - ® sinécure f.
sinew © sene; (fig.) kraft, nerve;
forbinde, sammenknytte.
sinew-shrunk © som trækker
paa manen (hest).
sinewy © sene ; senesterk.
Sinfonie (î) f, symfoni,
sinful © ugudelig; syndig,
sinfulness © syndighed.
Sing (t) m: mit S. und Sang
med sang og klang.
sing © synge; male (kat); suse,
pibe ; (af)synge ; besynge, synge om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
