Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosafinn ... - Ordbøgerne: S - singletree ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
Mosafinn—Mosdok
882
sand) og undertiden af en ophobning af større eller
mindre blokke, blo k-m. Om m.s dannelse og inddeling,
se Bræ. Se forøvrigt Norge, geologi.
Mosafinn, Ola (1828—), Voss, Vestlandets bedste
spillemand, eier en særdeles klar og afsleben kunst med
rigdom paa sjeldne slaatter. [Litt.: Bjørndal, «Norske
slaattar>.]
Mosaikk betegner i videste forstand maleri, fremstillet
ved hjælp af makroskopiske legemer. Er arbeidet udført
i træ eller ben, benævnes det i almindelighed intarsia
(s. d.), saa m. i snævrere betydning alene bruges om
billeder, som er udført i sten, 1er eller glas. I ældre
tider fremstilledes m. paa den maade, at gulvet eller
væggen, som skulde udsmykkes, paaførtes et lag af mørtel,
hvori de enkelte sten- og glasbiter eller lerfliser trykkedes
ind. Nu for tiden udføres billederne oftest i rammer,
som hele lægges paa grunden. Overfladen jevnes
omhyggelig og poleres, og billederne bliver meget
modstandsdygtige. — Kunsten var kjendt allerede i oldtiden. I
Esters bog omtales saaledes et gulv med ornamenter
forarbeidet i porfyr og marmor. I Grækenland begyndte
man i det 3 aarh. f. Kr. at udføre billedlige fremstillinger,
og romerne udviklede denne kunst videre. Det mest
bekjendte arbeide fra denne tid er «Alexanderslaget» i
Pompeji (s. d.). I den oldkristelige kunst fandt m. stor
anvendelse; pragtfulde arbeider i byzantinsk stil sees i
kirken San Paolo udenfor Rom, i Sofiakirken i
Konstantinopel samt i Ravenna. Betydelige verker fra det 11
aarh. findes paa Sicilien samt i Markuskirken i Venedig.
Senere traadte m. i skyggen for oljemaleriet, der tillader
en ganske anden kunstnerisk frihed i udførelsen. En
selvstændig udvikling har m. faaet paa maurisk grund.
Mosaisk, hvad der stammer fra eller vedrører Moses
eller bekjender sig til den jødiske religion.
Mosambi’k (portug. Moçambique), Sydøst-Afrika,
portug. koloni (provins) ved det Indiske hav mellem tysk
Øst-Afrika i nord og Natal (britisk) i syd, indover
begrænset af britisk Central-Afrika, Rhodesia og Transvaal
Colony; 761100 km.^ med 3120 000 indb. (ca. 4 pr. km.^).
Kysten, som har faa gode havne, er en lav, ofte sumpig
mangrove-kyst med tropisk vegetation. Det indre land,
som for det meste er savanner, er i nord en del af
Nyassa-plateauet (middelhøide 600 m. med ^’elde indtil
2450 m.), i midten et lavt og sumpigt alluvialland
omkring Sambesis munding og nedre løb, længer inde
plateau om Sambesis midtre løb til Zumbo, endelig i
syd et af Sabi og Limpopo gjennemstrømmet sletteland
foran det sydafrikanske plateau, hvis randbjerge danner
M.s vestgrænse. Kystens og de lave egnes klima er usundt
for europæerne. Befolkningen er bantu-negre.
Næringslivet ligger endnu nede, akerbruget staar tilbage, ligesaa
bergverksdriften (guld, jern, kul). De faa europæere driver
handelen; der indføres bomuldsvarer, perler, glasvarer,
spirituosa, øl og vin; der udføres gummi, guldstøv, voks,
ibenholt, elfenben. Koloniens jernbaner (488 km.), fra
Beira ind i Rhodesia og fra Lourenço Marques ind i
Transvaal Colony, skyldes transithandelen. De vigtigste
kystbyer er Ibo, Mosambik (7000 indb.) i nord, Quelimane
og Chinde (ca. 2000) ved Sambesis mundinger, i syd
Beira (7200), Sofala, Inhambane, Lourenço Marques (ca.
10 000). Den sidste, som har trukket mere og mere af
singletree—sinister
handelen til sig, er nu M.s hovedstad og
generalguvernørens residens. Kolonien styres dels af den portugisiske
stat (5 distrikter), dels af to handelsselskaber
(M.-kom-paniet og Nyassa-kompaniet). M.-kolonien grundlagdes
1507 ved besættelsen af byen M. og udvidedes dels ved
erobring af de arabiske faktorier paa kysten, dels ved
anneksion af det indre land. M. var tilslut et stort
om-raade, men med ubestemte grænser. Det indskrænkedes
ved grænsereguleringer mod britisk Syd-Afrika 1891 og
mod tysk Øst-Afrika 1886 og 1890. [Litt.: Negreiros,
«Le Mozambique» (Paris 1904).]
Mosambi’k-kanalen, Sydøst-Afrika, stræde mellem
den portug. koloni Mosambik og øen Madagaskar (fransk),
1700 km. langt, 400—888 km. bredt. Skibsfarten her
hindres en del af den sterke sydgaaende Mosambikstrøm.
Mosander, Carl Gustaf (1797—1858), sv. kemiker;
først farmaceut og læge, elev af Berzelius og en dygtig
analytiker, derpaa professor i kemi og mineralogi ved
det Carolinska institut i Sthm. Opdagede
grundstof-fene didym og lantan, arbeidede desuden især med
andre sjeldnere grundstoffe.
Mosandri^t, et sjeldent mineral, som forekommer i
lange, flade krystaller paa nefelin-syenitiske pegmatitgange
paa øerne i Langesundsfjorden. Mineralet bestaar i
kemisk henseende af et indviklet bygget silikat af
ceriummetaller og kalcium med noget titan, zirkon, fluor og
vand. Farven er rødligbrun indtil graabrun.
Mosasaurus, siegt af fossile svømmende krybdyr
(havøgler) fra kridtformationens øvre afdelinger i Europa og
Amerika. Det var sterkt langstrakte dyr af betydelig
størrelse, optil 10—12 m., forsynet med svømmehud
mellem tærne og talrige kegleformede tænder i kjæver
og gane.
Mosby, jernbanestation ved Sætersdalsbanen, 10 km.
nord for Kristiansand med tætbebygget fabrikstrøg; særlig
nævnes Høie fabriker, Skraastad teglverk og Ugland
sagbrug; Oddernes herred.
Moschèles, Ignaz (1794—1870), böhm. komponist
og klavervirtuos, af jødeslegt, elev af Dionys Weber,
Albrechtsberger og Salieri, professor ved konservatoriet
i Leipzig, begyndte allerede tidlig i tyveaarene sine
kunst-reiser og vakte overalt overordentlig begeistring ved sit
ildfulde spil, sine aandrige og effektfulde kompositioner
og glimrende improvisationsevne. Virkede ogsaa i flere
aar i London. Hans pianokompositioner, særlig etuderne,
hævder endnu sin plads i den efterbeethovenske litteratur.
En Beethovenbiografi og klassikerudgaver.
Moscherosch, Johann Michael (1601 - 69), t.
forfatter. M. levede som embedsmand i forskjellige tyske
smaastater. Under trediveaarskrigen havde han rigelig
anledning til at iagttage soldaterlivets raahed og alle
ufredens rædsler, og hans had til krigen og alt det, som
til den hører, inspirerede ham til hans hovedverk
«Wunderliche und wahrhaftige Geschichte Philanders von
Sittewald» (1643). I denne bog spotter han forøvrigt
ogsaa tyskernes lyst til at efterabe alt fremmed. Et
sympatisk indtryk af M.s personlighed faar man gjennem
hans «Christliches Vermächtnis>, et opdragelsesskrift,
som han skrev for sine børn.
Mosdok, by i Rusland, i Terekdistriktet (Kaukasien)
ved elven Terek; omtr. 15 000 indb. Dyrker vin og silke.
singletree (e) løshommel.
singlings © pl, luUer,
for-draaber.
singlo (e) slags fin te med store,
flade blade.
singly (e) hver især, enkeltvis;
alene; uden hjælp (af andre).
Singrün ® n, gravmyrt,
vintergrønt.
Singsang (t) m, sing-song (e)
synging, (slet) sang; @ ogs.
dræ-gen(de), slæben(de); klingklang ;
monoton.
Singschwan ® m, sangsvane.
Singspiel ® n, syngestykke.
Singstimme (J) f, sangstemme.
Singstunde ® f, sangtime,
time i sang.
Singular(is) ® m, (gram.)
ental.
singular singulier (g
eiendommelig, særegen, eneste (i sit
slags); ualmindelig, merkelig,
sjelden, udmerket; besynderlig,
afstikkende, original; (gram.) entals ,
af ental. Sb m, ental, singularis ;
@ ogs. original, raring, combat
(m) S. (f) tvekamp.
singularité ®f, singularity
© eiendommelighed ; (sær)egenhed,
ualmindelighed ; besynderlighed ;
originalitet.
singulièrement (D besynderlig;
aparte, rart; meget, i høi grad.
Singvogel (t) m, sangfugl.
Singweise (t) f, melodi,
sinister ©venstre (i heraldiken);
(poet.) ulykkebringende; ond, slet,
urigtig, forkastelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
