- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
905-906

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mudîr ... - Ordbøgerne: S - sjæleliv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

905

Mudîr—Mugsop

906

sjæleliv-sjælløs

men er særlig skikket for ujevn, stenet bund. (Se
Gravemaskiner, hvor en ekskavatortype til gravning paa land
er fremstillet.) Grabber arbeider ved en enkelt
klo-formet skovl, ophængt fra en bevægelig kranbjelke. Ved
kjettinger kan kloen eller griberen hæves og sænkes,
aabnes og lukkes. Under arbeide sænkes griberen aaben
mod bunden. Idet den lukkes ved maskineriet, fylder
den sig og heises derefter op. Grabber anvendes bedst
i løsere bund og paa større dybder samt ved mindre
arbeider, idet der med disse kan træffes en forholdsvis
billig anordning. (Se Gravemaskiner, hvor en grab
er afbildet.) Pumpeapparater arbeider med kraftige
centrifugalpumper, hvis sugerør føres ned til bunden.
Den oppumpede masse føres enten paa land gjennem
rørledninger, baaret af pontoner, eller til egne brønde i
apparatets skrog, hvorfra stoffet tømmes. Disse apparater
anvendes mest i jevn bund og paa udsatte steder og er
i saa tilfælde bygget som sjøgaaende dampskibe, som er
i stadig bevægelse over det felt, som skal uddybes. Er
bunden haardere, bliver sugerørets nedre ende udstyret
med et skjæreapparat eller en trykvandsledning for at
løse massen. Ved mindre arbeider har tidligere været
anvendt haandapparater. Forsaavidt de nu anvendes,
benyttes en skeformet skovl, anbragt paa et skaft,
der manøvreres fra prammer eller flaader ved hjælp
af spil. ^

Mudîr (arab. «forstander»), tyrk. embedsmand, staaende
i spidsen for et nâhie (omtr. d. s. s. herred) og sorterende
under kaimmakamen (s. d.). I Ægypten har m. den
specielle betydning af provinsens øverste skatteopkræver.

Muezzin (Mueddin) kaldes inden islam den
moskétjener, som fem gange daglig gjennem sit raab (arab.
azan) kalder de troende til bøn.

Muffe, en cylinderformet, med indvendige gjænger
forsynet rørdel, som ved rørledninger af smedejern eller
Staal benyttes til at forbinde to rør, ved at disses ender
skrues ind i m. Har rørene forskjellig diameter, benyttes
overgangs-m., formet tilsvarende. M. betegner ogsaa
den udvidelse paa støbejerns- eller lerrør, hvori enden
af det tilsluttende rør stikkes ind, naar rørene skal
forbindes. I m. anbringes passende tætningsmateriale. En
m.-kobling forbinder to aksler ved en over begge
akselender rækkende m., som dog kan være forbundet med
akslerne ved andre midler end skruegjænger.

Muffe kaldes et cylinderformet hylle, oftest af
pelsverk, hvori hænderne stikkes for at holdes varme. M.
kom i brug i slutningen af 16 aarh. og blev indtil den
franske revolutions tid meget brugt saavel af herrer som
damer, men har senere været udelukkende damernes
eie og veksler i form og størrelse med moden.

Muffel, langstrakt beholder af jern eller chamotte
anbragt saaledes i et ildsted, at de varme
forbrændings-gaser strømmer omkring m. M. benyttes til optagelse
af arbeidsstykker, som under glødning ikke maa komme
i berøring med brændemateriale eller forbrændingsgaser.
M. anvendes ogsaa ved gasfabrikation til optagelse af de
kul, som ved opvarmning skal bringes til at afgive gas.
M. har da særskilt afløbsaabning for gasen.

Muflon, se Fa ar.

Mufti (arab.), en retslærd, som har at afsige juridisk
kjendelse (fetwa, s. d.).

Mug, mere eller mindre appreteret bomuldstøi, som
særlig anvendes til for, som regel ensfarvet og
diagonalvævet.

Muggia [mûddza], Østerrige, havneby i Istrien, ved
en vik af Triesterbugten, syd for Triest, 4000 indb.
Skibsverfter, stenbrud, fiskeri, vinavl.

Mugning er madvarers etc. forandring ved mugsoppe.

Mugsop, en fælles betegnelse for smaa, som mug
optrædende soppe tilhørende alle soprigets klasser, dog
mest til de sæksporede (ascomyceterne). Tidligere delte
man soppene i store soppe, mugsoppe og gjærsoppe i
analogi med gartnernes «urter, buske og trær».
Betegnelsen m. er beholdt som meget praktisk betegnelse om
end uden botanisk værdi. I folkesproget skjelnes ogsaa
mellem mugning, gjæring og morskning etc. Som meget
almindelige m. kan nævnes mucor, aspergillus og
pénicillium. Mucor har et encellet, rigt forgrenet mycelium,
som lever
sapro-fytisk paa alleslags
organiske rester.
Fra myceliet sendes
søileformede grene
op i luften, og disse
danner i sin spids
runde sporehuse,
som indeholder en
mængde sporer.
Forplantningen er
kopulation og
fore-gaarpaa den maade,
at to myceliegrene
mødes og svulmer
kølleformig op mod
hinanden, dernæst
afgrænses deres
yderste opsvulmede
del ved en væg,
hvorved der
dannes to celler. Disse
smelter saa
sammen og danner en
ny, tykvægget celle,
som er en zygote,
der først spirer
efter en hviletid.
Mest udbredt af
alle m. er vistnok
aspergillus og
pénicillium ; disse er
nær besiegtet og
hører til
ascomyceterne, den synlige
del af soppene er
deres konidier, myceliet lever paa døde organiske rester.
Hos aspergillus svulmer de fra myceliet udgaaende lodrette
grene kugleformig op i spidsen og har paa sin overflade
tætstillede, radialt udstraalende, flaskeformede
«sterig-mer», som i spidsen afsnører konidierne; da disse
vedbliver at hænge sammen en tid, før de spredes, dannes
der radiale konidierækker af perlesnorlignende udseende.
Hos pénicillium deler mycelie-enderne sig kandelaber-

Mugsop : Mucor mucedo. Det rigt forgr^
nede mycelium er fremgaaet af en spore,
der sees i form af en liden opsvulmning
i myceliets midte, a, b og c
sporehus-grene af forskjellig alder.

Mugsop: Konidiedannende grene af

1. Aspergillus glaucus.

2. Pénicillium glaucum.

sjæleliv — ® Seelenleben n —
(e) life of the soul, soul’s life,
spiritual life - (f) vie (f) psychique,
spirituelle, morale.

sjælelære — ® Seelenlehre f
— (g) psychology, philosophy of
the mind - (f) psychologie f.

sjælemesse — ® Seelenmesse
f, -amt n — @ requiem, mass for

a departed soul — ® messe (f) des
morts; requiem m.

sjælenød - ® Seelenleiden n
— (e) mental (spiritual) distress
-® détresse f.

sjælesorg — ® Seelsorge f —
© care (cure) of souls, pastoral
care — (f) soin (m) pour le salut
des âmes.

sjælesørger — (t) Seelsorger
m — @ pastor, clergyman,
spiritual guide - (f) père spirituel;
pasteur m.

sjælevandring — (t)
Seelenwanderung f — @ transmigration
of souls, metempsychosis — ®
transmigration (f) des âmes.

sjælfuld — ® seelenvoll - (e)

instinct with feeling, full of
animation, animated, expressive — ®
plein d’âme ; expressif.

Sjælland - ® Seeland n —
© Zealand — ® la Seeland.

sjælløs - ® unbeseelt - @
soulless, lifeless, inanimated,
vacant - ® sans âme (vie,
expression); inanimé.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free