Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mukden ... - Ordbøgerne: S - sjøforsikring(sselskab) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
Mukden—Mulhouse
Mukden (kin. Føngtien), hovedstaden i Mandsjuriet,
150 km. fra Gulehavet (Liautungbugten) ; omtr. 160 000
indb., næsten alle kinesere. Ved sin beliggenhed ved
den store mandsjuriske jernbane og som knudepunkt
for veiene fra det nordlige Mandsjuri til Kina er M.
blevet en meget vigtig handelsby. Fra gammel tid af
er byen omgivet med en indre og en ydre mur, og
udenfor disse ligger i nordvest mandsjukeisernes berømte
gravsteder. M. er bekjendt fra det fjorten dage lange
slag mellem russerne og japanerne 24 feb.—10 mars
1905. Efter en række heftige kampe, bl. a. ved Liaujang,
havde russerne under general Kuropatkin maatte opgive
den søndre del af Mandsjuriet og bag Hunho Indredet
en sterkt befæstet stilling med henved 90 km. lang front.
Den russiske styrke (310 000 mand med 1250 kanoner)
var delt i tre arméer, første under general Linjevitsj paa
venstre fløi, der strakte sig op i fjeldene i øst, tredje
under Bilderling i centrum og anden under Kaulbars
paa høire fløi. Paa Hunhos søndre bred havde
japanerne under marskalk Ojama ligeledes forskanset sig.
Styrken var omtrent lig russernes og var grupperet med
første armé (general Kuroki) paa høire fløi, fjerde (Nodzu)
i centrum og anden (Oku) paa venstre fløi. Derhos
rykkede femte armé (Kavamura) frem gjennem fjeldene
i øst, medens Port Arthur-arméen (tredje) under Nogi var
reserve for overkommandoen. Kuropatkin havde for 25
febr. planlagt overgang til offensiv, men japanerne kom
ham i forkjøbet, idet de 24 febr. indledede angrebet med
sin høire fløi. Deres fjerde og anden armé lod foreløbig
kun sit artilleri spille, medens Nogi paabegyndte en
om-gaaende bevægelse i vest for at naa udenom russernes
høire fløi. 1 mars svingede Nogi østover, samtidig med
at Oku og Nodzu gik paa fra s.v. og syd, uden at de
dog fik sterkere fremgang. 6 mars forsøgte Kuropatkin
en offensiv herimod, men afvistes, og da saa en af Nogis
divisioner naaede ind mod russernes tilbagetogslinje n.ø.
for M., maatte russerne 7 mars tiltræde retræten mod
Tjelin under dækning af Linjevitsj’s tropper, der først
gik nordover 10 mars. Japanerne havde et tab af ca.
70 000 mand, russerne ca. 90 000.
Mukhtär pasha, Ahmed (1832—), tyrk. general;
deltog i Krimkrigen og 1868 i en ekspedition til Jemen.
1875 slaaet af montenegrinerne i Dugapasset. Kjæmpede
med dygtighed mod russerne i Lilleasien 1877—78, sendtes
s. a. til Kreta og dæmpede opstanden der. 1885—1909
tyrkisk overkommissær i Ægypten.
Mula, Spanien, by midt i provinsen Murcia; 13 000
indb. Mineralkilder.
Mulahacën (el. Mulhacen, Cumbre de M., kaldt efter
Mulai Hassan, konge af Granada), Spanien, høieste top i
Sierra Nevada (og paa halvøen), 3481 m. Her Europas
sydligste (ubestigelige) jøkel.
Mulatter, afkom af hvide og negre.
Muld, se Formuldning.
Muldal, Sylfest (1872—), n. forfatter, siden 1900
lærer ved Kra. folkeskole. Sin første fortælling «Olai»
offentliggjorde han 1895 i «Verdens gang» (1897 udkom
den som bog under titel «I fangende arme»). Senere
fulgte «Anelser» (1896) og «Offer» (1897). Sammen med
L Alnæs udgav han 1905—07 en «Lærebok i norsk»,
som har vundet stor udbredelse.
910
sjøforsikring(sselskab)—sjømerke
Muldalsfossen, vakkert 150 m. høit vandfald i den
lille Muldalselv nær bunden af Tafjorden; Norddalen
herred, Søndmør. M. opgives for tiden (1911) at
repræsentere 410 eff. hk.
Mulde, Tyskland, venstre tilløb til Elben, dannes af
to hovedelve, Zwickauer M. og Freiberger M., som begge
udspringer paa ryggen af Erzgebirge og forenes ved
overgangen i det sachsiske sletteland. Blandt dens
tilløb er Chemnitz og Zschopau. M. munder nedenfor
Dessau, 309 km. lang, 7000 km.^ vanddistrikt.
Mulde, se Lagstilling.
Mulder [mø’Idd], GerardusJohannes (1802—82),
holl. kemiker, først læge i Rotterdam, 1840—68 professor
i kemi i Utrecht. Beskjæftigede sig især med
landbrugs-kemi, fysiologisk kemi og teknologi. Vigtigste verker:
«Physiologische Chemie» (1844—51), «Ernährung in ihrem
Zusammenhang mit dem Volksgeist» (1847), «Chemie des
Weines» (1856), «Chemie des Bieres» (1858), «Chemie
der Ackerkrume» (1862).
MuldstofFe, se Humusstoffe.
Muldvarpe (talpidœ) er en familie af insektædende
pattedyr, der udmerker sig ved, at hænderne er
omdannet til brede skuffelformede gravefødder med sterke, brede
klør. Lemmerne er ogsaa meget forkortet og leggens
knokler sammenvokset. Øine og ører er ikke synlige
uden-paa legemet. Snuden er forlænget til et snabelagtigt
tryne. De er alle gravende dyr, der kun yderst sjelden
kommer op til
jordens overflade.
Der kjendes en
række slegter med
tilsammen vel et
snes arter, fordelt
paa alle
verdensdele med
undtagelse af Australien. – . - - . .
Alle arter udmerker sig ved sin fløielsagtige pels, der
hos visse slegter har regnbuefarver. I Europa
forekommer den alm. muldvarp (talpa europæa), der er
udbredt over Mellem-Europa til og med Danmark, samt
i Nord-Afrika og Nordvest-Asien. Lever af insekter,
medemark, mus, frosk og firfisler. Bliver 16—17 cm. lang.
Muldyr, afkom af æselhingst og hestehoppe;
mulæsel, afkom af hestehingst og æselhoppe; i det ydre
er m. temmelig lig æslet; mulæslet er af langt mindre
værdi end m. (Jfr. Hesten.)
Mule, læberne og partiet mellem næseborene hos
husdyrene, især hos hest og kvæg. Hos det sidste er m.
haarløs.
Mule-maskine (mule-stol), de første
spindemaskiner med periodisk opdelt spindeproces; de blev drevet
af mulæsler, derfra navnet. Den af Hargreaves opfundne
og efter datteren opkaldte Mule-Jenny var forløberen for
selfactorspindemaskinen. (Se Spinding.)
Muley Hafid, se H af id, Muley.
Muley Hassan, sultan af Marokko 1873—94, søn af
Sidi Muhammed; søgte at fremme indførelsen af
europæisk kultur, men ophidsede derved fremmedhadet og
evnede ikke at beherske de krigerske stammehøvdinger.
Mulgedium, se Turt.
Mulhouse [mylûz], fr. navn paa Mülhausen.
Almindelig muldvarp (talpa europæa).
(lade optage s.) extend the protest
— (D procès-verbal (d’un sinistre),
rapport (m) de mer.
sjøforsikring(sselskab) —
(t) Seeversicherung(sgesellschaft) f
— (e) marine insurance (company)
— ® (compagnie (f) d’)assurance(s)
maritime(s) f (pl).
sjøgang - ® Seegang m,
Deining f — @ heavy (high) sea —
® mer (agitée, grosse), houle f;
roulis m.
sjøkadet — (t) Seekadett m —
@ naval cadet - (?) élève (m) de
l’École navale.
sjøkart — (t) Seekarte f — (e)
(sea-)chart — (|) carte (f) marine
(nautique).
Sjøkrig — (t) Seekrieg m — (e)
maritime (naval) war — ® guerre
(f) navale.
sjøkrigssk0le-(t)
Seekadettenschule f - (e) naval school — ®
école (f) navale.
sjømand — ® Seemann m —
(e) sailor, seaman, mariner,
seafaring man — (f) matelot, marin m.
sjømandshjem — (t) Seemanns-
heim n - (e) sailors’ home - ®
asile (home m) des marins.
sjømandskab — ®
Seewissenschaft f - (e) seamanship — (?)
science f (connaissances f pl)
nau-tique(s).
sjømil - ® Seemeile f - @
sea-mile - (f) mille (m) marin (de
mer).
sjømerke — ® Seekennung;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
