Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mumiebilleder ... - Ordbøgerne: S - sjøsyg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915
skaane—skaate
skillig sammenhæng med den i
1880-aarene herskende virkelighedskunst, idet
han dog allerede nu lægger en langt
sterkere vegt paa stemningsindholdet
end tidens malere i almindelighed.
Blandt disse billeder, der viser hans
eiendommelige, koloristiske begavelse,
og som ved sin fremkomst vakte
adskillig forargelse, er at nævne «Det syge
barn» (1885; replik fra 1890-aarene i
Kunstmuseet, Kra.), «Vaar» (1889,
Kunstmuseet), det verk, hvor han vel er naaet
høiest, og som er et af standardverkerne
i norsk kunst, fremdeles «Dagen derpaa»
(Kunstmuseet, Kra.). Imidlertid fjerner
M. sig mere og mere fra
virkeligheds-gjengivelsen, kunsten bliver for ham
først og fremst et sjæleligt
meddelelsesmiddel; «hans kunst er en
temperamentudfoldelse», «tanken og stemningen er
ham væsentligere end
formen» (Jens Thiis).
Ver ker ne fra
1890-aarene, som «Aske»
(Kunstmuseet i Kra.),
«Kys», «Vampyr»,
«Madonna» (Kunstmuseet,
Kra.), «Puberté» (1892,
Kunstmuseet i Kra.),
«Skrig», «Døden i
værelset» (Kunstmuseet i
Kra.) etc. giver intense
stemningsbilleder af
menneskelig drift,
livsangst, sygdom og død, i
en summarisk malerisk
form, der dog ofte ved
sit brud med gjængs
opfatning for mange
har gjort hans kunst
vanskelig tilgjængelig.
Ikke mindst har det
pessimistiske livssyn, der gjør sig gjældende i disse
verker, bidraget til at vække den enorme forbitrelse,
der fra mange hold har gjort sig gjældende overfor
hans kunst. Samtidig har han dog erhvervet sig ivrige
tilhængere. Karakteristisk for dette forhold er den
strid, som hans udstilling i Berlin 1892 vakte; den
ledede til, at en række yngre kunstnere med Max
Liebermann i spidsen skilte sig ud og dannede den
saakaldte «Secession». Ved siden af arbeider af den
her omtalte art har M. ogsaa dyrket landskabet og
portrætet. Landskaber som «Sommernat», «Stjerner»,
«Hvid nat» (1901, Kunstmuseet, Kra.) rummer stor
stemningsrigdom og viser usedvanlig koloristisk
begavelse. I M.s portræter finder vi de samme egenskaber,
der udmerker hans fantasikunst, ofte forenet med
overordentlig skarp sjælelig karakteristik; til hans bedste
produktion hører et selvportræt, søsterens portræt, Hans
Jæger (1889), alle i Kunstmuseet, Kra. Fra de senere
aar er arbeider som «Marats død», «Trøst», de fem felter
Munch
916
vl’ot. at U. væring.)
Edvard Munch. (Selvportræt.)
Edvard Munch: Yaar,
med livsaldrene (badende mænd), af
hvilke midtfeltet er kommet til
Helsingfors museum ; af portræter endvidere
Nietzsche, « Franskmanden » (M. Archimard,
i Kunstmuseet, Kra.), «Tyskeren»
(tegneren Schlittgen) o. a. En række af sine
verker har han føiet sammen til en frise,
«18 motiver fra det moderne sjæleliv»
(udstillet 1902). Blandt M.s udkast til
udsmykning for universitetets nye festsal
gjorde særlig «Historien» (den gamle
mand og gutten under træet) sig
gjældende som en stemningsrig, storstilet,
dekorativt følt komposition. M. udfører
nu (vaaren 1911) dette billede i fuld
maalestok, i konkurrance med Emanuel
Vigeland. M. har ogsaa udført en mængde
raderinger, litografier og træsnit,
gjengivelser af hans malerier eller
selvstændige verker inden samme motivkreds,
portræter o. s. v.
Kunstmuseet i Kra. eier vel
den største samling af
M.s billeder, væsentlig
forøget ved Olaf Schous
gave i 1910. I
privatgallerier som Rasmus
Meyers, Bergen, Thiels,
Sthm., og Lindes i
Lübeck er han ogsaa rigt
repræsenteret. M. har
fra 1890-aarene af og
indtil 1909 stadig
opholdt sig i udlandet,
væsentlig i Tyskland,
hvor ogsaa hans ry er
størst. Han har holdt
en række
separatudstillinger, saaledes i Paris,
Berlin, Wien,
Kjøben-havn, Stockholm etc.
I Kristiania har han
siden sin hjemkomst i 1909 udstillet hvert aar.
Overalt vækker hans kunst fremdeles modsigelse; dog
anerkjendes han efterhvert som aarene gaar mere og
mere som en af de betydeligste malere, som Norge
har eiet. [Litt.: Jens Thiis, «Norske malere og
billedhuggere» II; H. Esswein, «E. M.» (München og Leipzig
1906); M. Linde, «E. M.» (Berlin 1902); Gustav Schiefler,
«Verzeichnis der graphischen Werke E. M.s bis 1906»
(Berlin 1907).]
Munch, Jacob (1776—1839), n. maier, kaptein i
arméen. M. gik paa akademiet i Kjøbenhavn 1804—06,
foretog derefter en udenlandsreise med stipendium, fra
hvilken reise hans portræter af Oehlenschläger (malet i
Paris) og Thorvaldsen (malet i Rom) skriver sig. M. har
malet en række portræter, der dog gjennemgaaende har
større historisk end artistisk interesse; i Kunstmuseet,
Kra., hænger en større portrætgruppe. Hans hovedverk
er billedet af Karl Johans kroning i 1818 (kgl. slot, Kra.).
M.s hustru, Emerentze M., f. Barclay (1786—1868),
(Fot. af O.Væring.)
skaane — ® (ver)schonen — @
spare, treat with lenience ; be
careful of (one’s self) — (D
ménager; épargner (q); (se) soigner.
Skaane — (t) Schonen n — (e)
Scania — ® la Scanie.
skaansel — ® Schonung f —
(e) mercy, lenience, forbearance —
® ménagement(s) m (pl).
skaanselløs — ® schonungs-
los, unbarmherzig — (e) unsparing,
merciless, without mercy,
remorseless — (f) sans ménagement(s) ;
cruel, dur, impitoyable; sans pitié;
(adv) ogs. impitoyablement.
skaansom — ® schonend,
be-hutsalii — (e) lenient, forbearing
— (f) doux, modéré, indulgent.
skaansomhed — (g Schonung
f — (e) lenience, forbearance — (|)
ménagement m, douceur,
indulgence f.
Skaar - (t) (i træ) Schnitt m;
Kerbe; (i kniv, sverd; ogs. skyde-)
Scharte f; (af hø) Schwaden m;
(fig.) Abbruch, Eintrag m, Einbusse
f; (gjøre et s. i) ogs. stören,
schmälern ; (potte-) Scherbe f — (e) (snit)
cut, (indsnit) incision ; (i kniv
o. 1.) hack; (fig.) draw-back; (potte )
shard, sherd — (f) (af noget)
morceau; tesson m; (i noget) entaille,
coche, coupure; (i kniv o. 1.) brèche
f; (gjøre et s. i) gâter, troubler;
amoindrir, diminuer ; (indtægt)
rogner; (af hø, korn) javelle f;
andain m.
skaate sb — ® Riegel, Schieber
m, Querstange f, Querholz n — @ bar
— ® verrou m, barre f. Se ogs. lem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
