Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murshidabad ... - Ordbøgerne: S - skare(sne) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
Murshidabad—Muscidæ
934
(Ca(N03)2,4H20), der særlig findes paa mure af
staldbygninger o. 1.
Murshidabäd, by i Indien, prov. Bengalen, ved
Bagi-rati, 180 km. nord for Kalkutta, 15186 indb. (1901).
Mursten, sten skikket til at danne mur, saavel
brudsten, dannet ved sprængning eller udkiling af fjeld, som
teglsten (s.d.) og anden kunstig sten.
Mursuk, Nord-Afrika, hovedstad i det tyrkiske
oasestrøg Fessan. Ligger i Sahara under ca. 26° n. br., 500
m. o. h. i en usund, ufrugtbar og lidet tiltalende egn,
hvor nærliggende saltbækkener forpester luften. M. er
et vigtigt knudepunkt for karavaneveiene gjennem Sahara
og har ca. 7000 indb.
Mursvalerne (cypselidæ), familie af smaa svalelignende
skrigefugle (s. d.) med meget kort, svagt og ved roden
bredt neb, korte, svage ben med fjærklædte tarser, meget
lange, spidse vinger med kun 7 armpenner, som er meget
kortere end de store vingedækfjær, kort, kløftet stjert
med 10 penner. De lever af insekter, som fanges i
flugten. Redet klistres sammen af et seigt spyt, som snart
størkner i luften. Herhen hører mursvaleslegten
(cypselus), Salanganen (collocladia) og træsvalerne
(macropteryginæ) (s. d.).
Mursvaleslegten (cypselus) karakteriseres ved, at alle
fire tær er rettet fremad og forsynet med krogede, spidse
klør, hvorved foden bliver et
ypperligt klamreredskab.
Mursvalerne hører til verdens bedste
flyvere, men maa altid kaste sig
ud fra et ophøiet sted for at faa
luft under vingerne. Herhen
hører vor velkjendte taarnsvale
(c. apus), der er brunsort med
grønagtig metalglans og hvidagtig strube. Længde ca. 180
mm. Den hækker i Norge alm. paa hustage og
kirke-taarne op til Ranen. Trækker om vinteren til Afrika.
Lægger 2—4 hvide eg (længde ca. 30, tykkelse 18 mm.).
Murten (fr. Morat, lat. Moratum), Schweiz, by i kanton
Freiburg, ved østbredden af Murtenersjøen og jernbanen
Lausanne—Solothurn, 2200 indb. Slot fra 13 aarh.,
ur-industri. Ved M. de edsforbundnes seier over Karl den
dristige 22 juni 1476. — Murtenersjøen, en af Juras
randsjøer, 433 m. o. h., 27>5 km.’^, har tilløb af Broye,
som ogsaa danner dens afløb til Neuchatellersjøen.
Murtvang, se Bygningslovgivning.
Murverk fremkommer ved, at stene i mere eller mindre
bearbeidet form i lag eller i «murskift> anbringes i et
bestemt forband, saaledes at fugerne i et skift dækkes af
stenene i det over- og underliggende skift, hvorved der
dannes et sammenhængende hele. Man benytter til m.
naturlig sten (brudsten) eller kunstig sten (teglsten,
cementsten o. 1.). Ved kunstig sten lægges denne i mørtel
af kalk eller cement. Mur af brudsten kan enten være
«tørmur» med eller uden fugning med cementmørtel
(spækning) eller cementmur, som helt er lagt i
cementmørtel. Ved tykke mure kan den indre kjerne
dannes af en ved mørtel sammenstøbt masse. I moderne
bygverk udføres m. ofte af beton (puksten eller singel
støbt sammen i cement og sand). Skal man have
vandtæt m., benyttes som oftest haardbrændte teglsten (klinker),
muret i sterk cementmørtel.
skare(sne)—skarp
Muræne (muræna), en siegt af aalefamilien uden
skjæl og uden parrede finner. Dens ca. 80 arter lever
i tropiske og subtropiske have. Den bl. a. i
Middelhavet forekommende art (m. helena) blev paa grund af
sit kjød høit vurderet af oldtidens romere. Dens
slange-lignende, gulbrunt marmorerede legeme bliver 1.5 m.
langt og kan veie 6 kg
Mus, familie tilhørende gnavernes orden, der
ud-merker sig ved visse fælles træk i gebisset, i. \ m.
sjeldnere | elier f, samt ved at hovedet er spidst med
kløvet overlæbe og relativt store brede ører. Øinene er
store. Kroppen er oftest langstrakt. Halen er lang
og enten behaaret eller nøgen. En fure mellem
næseborene. Musene er fordetmeste meget smaa gnavere, der
oftest lever i huler under jorden eller i menneskenes
boliger. Familien omfatter talrige slegter med et stort
antal arter og er udbredt over alle verdensdele. De fleste
har som gnaverne i det hele en overordentlig intens
forplantning. Mange arter har en lignende periodisk
talrighed, som karakteriserer lemæn og mange andre
gnavere, og kan optræde som rene landeplager. Blandt
familiens mange slegter kan fornemmelig merkes den
egentlige museslegt, hvis mest bekjendte arter er den
sorte rotte (mus rattus) og den brune rotte (mus
decumanus) samt husmusen (mus musculus), der er
udbredt over hele den beboede del af verden. Desuden
kan merkes skogmusen (mus sylvaticus), der oventil er
graa med skarpt hvid bug og hvide fødder og tær; den er
udbredt over hele Europa og det vestlige Asien. Lever i
skoge, haver og marker. Brandmusen (mus agrarius)
er trefarvet, oventil brunrød med sort rygstribe, hvid
bug, hvide fødder. Lever i Mellem-Europa og Sibirien.
Skadedyr i kornmarker. Dvergmusen (mus minutus),
oventil gullig rødbrun, under skarpt hvid med hvide
fødder. Den lever i Europa og Sibirien. [Litt.: Collett,
«Norges pattedyr».]
Musa i arab. d. s. s. Moses.
Musa, se Banan.
Musaceæ, se Pisangfamilien.
Musagëtes, Apollons tilnavn som musernes fører.
Musart, vigtigt pas over Tiansjanfjeldene i det indre
Asien, forbinder llidistriktet med Øst-Turkestan.
Museari, smaa løgplanter af liljefamilien med smale,
grundstillede blade og smaa, mere eller mindre
kugleformede, nikkende, oftest blaa blomster i aksformet klase.
Blomsterdækket er sambladet med seks smaa flige.
Ca. 40 arter, de fleste i Middelhavsegnene, enkelte arter
dyrkes som prydplanter, saaledes m. moschatum med
graa-blaa blomster, m. botryoides, « perleblomst med
mørke-blaa, hvide eller røde blomster. Den sidste er ogsaa
forvildet paa nogle faa steder i vort land.
Muscatine [mv’skdtai’nj, by i de Forenede stater,
Iowa, ved Mississippi, 40 km. vest for Davenport; 15 290
indb. (1906). Trælasthandel.
Muschaøerne, Øst-Afrika, smaaøer i fr. Somaliland
ved indgangen til Tadjurabugten, 165 km.^ Fransk 1887.
Muschir (arab., raadgiver) kaldes i Tyrkiet en general,
som kommanderer et armékorps.
Muscicåpa, se Fluesnapperne.
Muscidæ, den talrigeste familie af de eg. fluer (se
Flue r), indbefattende et overordentlig stort antal former,
skare(sne) — @ hart
gefrorener Schnee m — (g) snow crust,
hardened (frozen) snow — ® neige
congelée; neige portante f.
skarevis : (i) s. - (t)
schar(en)-weise, haufenweise — (e) in crowds
— (f) par troupes, en foule,
skarlagen — ® Scharlach m
— (ê) scarlet — ® écarlate f.
skarlagenfarvet, -rød — ®
scharlachrot — @ scarlet — ®
écarlate.
skarlagensfeber — ®
Schar-lach(fieber) m (n) — @ scarlaUna,
scarlet fever — ® (fièvre)
scarlatine f.
skarn - ® Mist, Kot, Dreck
m; (flg.) Bösewicht m — (e) dirt,
filth, muck, ordure; (fig.)
good-for-nothing, wretch ~ ® ordure(s)
(pi); boue, fange f; excréments m
pl ; (fig.) coquin(e) m (f) ; misérable,
skarnbasse se tordivel,
skarnsstykke — ®
Schurkenstreich m — (e) (piece of) villany
— ® tour (m) de coquin;
coqui-nerie f.
skarnsunge — ® Range m —
@ vicious child, young scapegrace
— ® mauvais garnement m.
skarntyde (bot.) — ®
Schierling m, Tollkraut n - @ hemlock
- ® ciguë f.
skarp — ® scharf; (kulde)
streng; (vind) schneidend; (smag)
herb - (e) sharp ; keen ; (lyd,
aands-evner) acute; (s.t) (load with)
ball-cartridge; (fire with) shot; (adv)
ogs. (look) hard (at one) — ®
aigu; tranchant; bien affilé; (fig..
Mursvale (cypselus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
