- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
943-944

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muslingforgiftning ... - Ordbøgerne: S - skatteyder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

943

skeet—sketch

Mussomeli—Mutesarrif

944

à Lamartine» og i den
pretentiøse, lialvt
kjedelige «La confession d’un
enfant du siècle». Som
prosaist gjorde han
ogsaa megen lykke : «Contes
et nouvelles». Vidundere
af aand og fin lyrisk
poesi er nogle af hans
komedier og proverber
(«On ne badine pas avec
l’amour», «Il ne faut
jurer de rien», «Les
caprices de Marianne»,
«Le Chandelier»,
«Fan-tasio»). Med rette
kaldtes M. «kjærlighedens og
ungdommens digter».
Men drik og udsvævelser
forkortede hans dage.
1852 fik han plads i
akademiet; han ansees
nutildags som en klassiker. — Oversat paa svensk og
dansk; paa norsk: «Frederik og Bernerette», ved M.
Selmer; «Mariannes capricer», ved G. A. Dahl. [Litt.:
Arvède Barine, «A. de M.» (1908); Söderman, «A. de M.»
(Sthm. 1894y

Mussomeli, Sicilien, by i det vestligste af provinsen
Galtanissetta, 888 m. o. h., 11000 indb. Borgruin, antik
«gravby». Salt- og svovlbergverker.
Mussorgski, se Moussorgski.
Mustad, Hans (1837—), n. industridrivende.
Ind-traadte i et af faderen i Vardal ved Gjøvik 1832
grundlagt traadtrækkeri med
søm- og valseverk. Denne
bedrift oparbeidede han
hurtig til betydning, og
den blev udgangspunktet
for en række andre
industrielle anlæg. M. er en
af de mest initiativrige
foregangsmænd i vor
industri. Efterhaanden har
han faaet en mængde
fabriker paa forskjellige
steder i Norge, Sverige,
Tyskland, Frankrige og
Spanien. M. er bl. a. en
af verdens største
producenter i hesteskosøm og
har meget betydelige
fabriker for kunstsmør.
Han beskjæftiger (1911)
meget over 2000
arbeidere og er Norges største
private industridrivende.
1 firmaets ledelse deltager flere af hans sønner.

Mu’stafa, tyrkiske sultaner. 1. M. I, sultan 1622—23,
aandssløv og uduelig, afsat ved en paladsrevolution. — 2.
M. II, sultan 1695—1702, søn af Muhammed IV, førte den
uheldige krig med Østerrige, der endte med freden i

Hans Mustad.

Karlowitz 1699. Afsat ved et oprør. — 3. M. III, sultan
1757—74, søn af Achmed III, retsindig, flittig og
sparsommelig uden at kunne hindre Tyrkiets tilbagegang.
Uheldig krig med Rusland 1770—74. — 4. M. IV, sultan
1807—08, søn af Abd-ul-Hamid I, indsat, afsat og dræbt
af janitsjarerne under stadige oprør.

Mu’stafa, Kara, se Kara Mustafa.

Mustang, halvvild hest fra Mexicos og Kaliforniens
prærier.

Mustëla, se Maar.

Musvaage, se Vaageslegten.

Musvit, se Meiser.

Musvoldsæteren, sæter med turisthytte vest for
Atnesjøen ved den østlige indgang til Rondane. Fra M.
fører opvardede fjeldveie gjennem Ilmanddalen til
Mysu-sæteren i Gudbrandsdalen og gjennem Langglupdalen til
Døraasæteren ved Døra.

Musäus, Johann Carl August (1735—87), t.
forfatter, fra 1769 til sin død lærer ved gymnasiet i
Weimar. Han har skrevet et par satiriske verker:
«Gran-dinson der zweite» mod forgudelsen af den engelske
forfatter Richardsons følelsesfulde romaner og
«Physio-gnomische Reisen», der var rettet mod Lavater. Mest
bekjendt er han blevet ved sine «Volksmärchen der
deutchen». De var i sin tid meget yndet, men føles
nu forældede især paa grund af de indflettede talrige
moraliserende betragtninger i «oplysningstidens» aand.

Mutabel (lat.), foranderlig; mutabilitét,
foranderlighed.

Mutanabbî, al- (arab., «profet-prætendenten»), eg.
Abu ’t Taijib Achmed ihn Husain (død 965 e. Kr.),
berømt arab. digter; gjorde først et forgjæves forsøg
paa at optræde som religionsstifter; kom 948 til hove
hos hamdâniden Saifaddaula, som i Halab havde
grundlagt sig en selvstændig liden stat; derfra begav M. sig i
957 til Ægypten; derfra igjen siden til Bagdad og
Persien. De digteriske forsøg, der tidligere var kommet til
orde i den gamle qasîdeform (se bd. I, sp. 398), blev af
M. ført videre, ja tildels drevet ud i svulstighed og unatur.

Muta Nzige, se Albert Njanza.

Mutation, stemmeskiftningen (s. d.) i overgangen fra
barnealderen til voksen. I musik en forandret benævnelse
af noterne, naar disse i heksakkorden oversteg seks.

Mutationer. 1. I palæontologien betegnelse for
saa-danne, i de geologiske lag paa hinanden følgende
form-stadier, som danner sammenhængende (fyletiske) rækker.
— 2. Betegnelse for sprangvise variationer, d. e. arvelige
variationer, som optræder pludselig og i fremtrædende
grad adskiller sig fra stamformerne, ikke er forbundet
med disse ved mellemformer og helt fra begyndelsen af
ved renavl viser sig arvefaste. Efter den af den
hollandske botaniker Hugo de Vries (1901) opstillede
muta-tionsteori har m. afgivet det materiale, af hvilket ved
naturligt udvalg nye arter er fremstaaet, medens de
almindelige smaa individuelle variationer ved
uindskrænket indbyrdes krydsning atter vil udslettes.
Muta-tionsteorien er saaledes en modifikation af den Darwin’ske
selektionsteori.

Mutatis muta’ndis (lat.), med de nødvendige
ændringer.

Mutesarrif, tyrk. embedsmand (se Kai m m ak am).

n — @ aqua fortis, nitric acid —
(D eau forte f.

skeet @ (sjøudtr.) gytrer, slags
lang øse; gytre.

skefuld - ® Löffelvoll m
-@ spoonful — (f) cuillerée f.

Skeg @ slags vild plomme ; (pl)
slags havre.

skegger (e) laksunge,
skeie: S. ud - (t) ausschweifen,

ausschweifend leben — @ lead a
dissolute life - ® se livrer à la
débauche.

skein @ fed, hespel, dukke,
skelet — (t) Gerippe, Skelett n
— (e) skeleton — (f) squelette m.
skeletal (e) skelet-,
skeleton © benrad, bengrind,
skelet; skema, omrids, skisse ; net,
ved cpmaaling.

skelettere — ® skelettieren
-© skeletonize — (?) décharner.

skema — (t) Schema n (e) form;
skeleton; scheme — (f) modèle.

skematisere - ®
schematisieren — @ reduce to foim(s) —
(D schématiser.

skematisk — ® schematisch
- @ skeletonlike — ® schématique,
skepsis — (D Skepsis f, SkepU-

cismus, -zismus m — ©scepticism
— (£) scepticisme m.

skeptiker — ® Skeptiker m —
© sceptic — (f) sceptique m.
skeptisk - (t) skeptisch - @

sceptic(al) — ® sceptique,
skerry © skjær, klippeø,
sketch © skisse; (mil.) kroki;
(tegne i) (om)rids, udkast ; skissere;
(op)tage skisser, krokier.

Alfred de Musset.
(Efter M.lle Marie Moulins miniatur.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free