- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
949-950

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mykoser ... - Ordbøgerne: S - skibsverft ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

949

Myköser-Müller

950

déer, lyng, saprofytiske blomsterplanter o. a. Endvidere
hos en del sporeplanter, saaledes i forkimen af bregner
og kraakefødder og endog i thallus af nogle halvmoser,
som f. eks. hos marchantia. Hos flydende og helt
nedsænkede vandplanter er der ikke iagttaget m., heller
ikke hos en del familier af blomsterplanter, som
korsblomstrede og star. Om arten af de soppe, som danner
m., ved man endnu meget lidet. Ligeledes er
m.-for-holdets betydning for vertplanten ikke tilfredsstillende
forklaret, og der hersker forskjellige meninger herom.
At soppen maa have nytte af samlivet, er indlysende.
Mere tvilsomt er det, om vertplanten har nytte af
soppen. Frank mener, at vertplanten ved at fortære
soppen faar kulstof- og kvælstofholdig næring, medens
andre forskere antager, at soppen er en snylter, som
hverken gjør sin vert skade eller nytte.

Mykoser, sygdomme, som skyldes sop (trøske,
mug-sop o. L). Er hos mennesket sjeldne.

Mylady [mailèdi] (eng.), Deres herlighed. Deres naade,
tiltale til en eng. dame, der bærer titelen Lady (s. d.).

Mülhausen (fr. Mulhouse), Tyskland, by i Øvre-Elsass,
ved 111, Rhin-Rhône-kanalen og jernbanelinjerne
Strassburg—Basel og Belfort—Freiburg, 240 m. o h., 95 000
indb., mest katoliker (20 000 protestanter, 2400 jøder).
M. har betydelig tekstil-, maskin- o. a. industri, er
saaledes vistnok Mellem-Europas første bomuldsfabrikby.
M. var i middelalderen rigsstad, blev 1648 schweizisk,
1798 fransk, 1871 tysk.

Mülheim, Tyskland. 1. M. (am Rhein), by i distriktet
Köln, ved mundingen af Strunder i Rhinen, med
skibsbro over til det kort ovenfor liggende Köln, ved
jernbanen Köln—Berlin, 53 500 indb. Tekstil- og
jernindustri, fabrikation af kabler. Rhinskibsfart. M. var
tilflugtssted for protestanterne fra Köln. — 2. M. (an der
Ruhr), by i distriktet Düsseldorf, ved Ruhr, som her
skjæres af jernbanen Düsseldorf—Dortmund, 113 000 indb.
(41 000 katoliker, 700 jøder). Jern-, maskin-,
tekstil-o. m. a. industri i forbindelse med stenkulsudvinding.
Skibsfart og handel med kul.

Mylius Erichsen, Ludvig (1872—1907), d. forfatter
og Grønlands-forsker, debuterede med skuespillet «Tatere»
(1898), hvorefter fulgte en del novellistiske skildringer
fra Vest-Jylland, «Strandingshistorier» (1901) og «Nye
strandingshistorier» (1905) o. a., samt digtsamlingen «
Is-blink» (1904), digtet under hans lange vinterophold i
Grønland og indeholdende stemninger fra polaregnene,
ofte af stor digterisk kraft. I aarene 1902—04 ledede
M. E. den danske litterære Grønlands-ekspedition, som
bereiste hele Grøndlands vestkyst. 1906 afseilede M. E.
atter til Grønland som leder af «Danmark»-ekspeditionen,
der havde til maal at kartlægge det endnu ukjendte
stykke paa østkysten fra ca. 77 ° n. br. til Grønlands
nordspids. Ekspeditionen naaede sit maal, men M. E.
med to ledsagere fandt døden paa tilbageturen fra sin
længste slædereise.

Müllenhoff, Karl Victor (1818—84), t. filolog og
oldgeograf, f. i Ditmarsken, blev professor i tysk sprog
og litteratur 1854 i Kiel, 1858 i Berlin; udgav «Sagen,
Märchen und Lieder der Herzogtümer Schleswig, Holstein
und Lauenburg» (1845), stridsskriftet «Zur Geschichte
der Niebelunge Not» (1855), samlingen «Germania antiqva»

skibsverft-skiff

(1873) og med Scherer «Denkmäler deutscher Poesie und
Prosa aus dem 8 bis 12 Jahrhundert» (1864); posthumt
udkom « Beowulf» (1889) og fuldførtes M.s hovedverk
«Deutsche Altertumskunde» (1870—99).

Müller, Adam August (1811—44), d. historiemaler,
elev af Eckersberg. 1839—42 i Italien. Af hans billeder
hænger et vindende lidet barneportræt i Statens
kunstmuseum, Kbh., «Luther i Worms» i Helligaandskirken,
Kbh. (skissen hos Hirschsprung), «Kristus velsigner
evangelisterne» i Thorvaldsens museum. M. var en drømmende
kunstnerbegavelse, blid, vek og næsten blodløs i sin kunst.

Müller, Carl (1818—99), t. botaniker. M. var bryolog
og har især gjort sig fortjent med studiet af eksotiske
bladmoser, hvoraf han har beskrevet flere tusen nye arter.
Af hans talrige arbeider over moser skal kun nævnes
det bekjendte «Deutschlands Moose, oder Anleitung zur
Kenntnis der Laubmoose Deutschlands, der Schweiz, der
Niederlände und Dänemark» (1853). Hans store
mossamling (ca. 12 000 arter) findes nu i det botaniske museum
i Berlin.

Müller, Carl Arnoldus (1818—93), n.
skolemand. Han blev filologisk kandidat i 1844, rektor ved
Throndhjems katedralskole 1851 og Kristiania
katedralskole 1874. M. var medlem af skolekommissionen af
1865 og formand i undervisningsinspektionen;
stortingsrepræsentant 1871—73. M. var en høit anseet
skolemand, fremragende latiner, har udgivet latinske
forfattere til skolebrug og var ogsaa en smagfuld oversætter
(Dante og Holbergs latinske epigrammer).

Müller, Carl Hermann Gustav (1851—), t.
astronom, assistent ved det astrofysiske observatorium i
Potsdam 1877—82, observator sammesteds 1882—88, derpaa
hovedobservator sammesteds. Prof. M.s hovedverk er
«Die Photometri der Gestirne» (1897), men i forening med
prof. P. Kempf har han anstillet talrige spektroskopiske
og fotometriske iagttagelser.

Müller, Carl Ludvig (1809—91), d. numismatiker
og arkæolog, inspektør ved Thorvaldsens museum, hvis
oldsager han beskrev, senere ansat ved mynt- og
antiksamlingerne i Kbh. M. har publiceret udmerkede
arbeider især over klassiske mynter.

Müller, Charles Louis (1815—92), fr. historie- og
genremaler. Hans billeder, der for størstedelen henter
sine emner fra den franske revolution, har ved sin
dramatisk virkningsfulde komposition mere end ved sit
kunstneriske værd erhvervet sig adskillig popularitet.
Dette gjælder saaledes hans bedst kjendte billede
«Terrorismens sidste ofre». Museet i Lille eier hans «Haidées
Vanvid», galleriet i Washington «Charlotte Gorday i
fængslet» (1875). M. blev 1850 direktør for gobelinfabriken.

Müller, DavidHeinrich (1846—), orientalist, siden
1885 professor i semitiske sprog og epigrafik ved
universitetet i Wien. Hans specialstudium angaar de
sydarabiske indskrifter. Blandt hans arbeider kan merkes
«Epigraphische Denkmäler aus Arabien» (1889) og hans
udgave af Hamdanis arabiske geografi.

Müller, Eduard (1828—95), t. billedhugger.
Studerede i Antwerpen, opholdt sig senere i Bryssel og Rom.
Hans kunst er elegant og virtuosmæssig udført, saaledes
hovedverket «Prometheus og Okeaniderne» (1868—79,
Nationalgalleriet i Berlin). Videre kan nævnes «Nymfe,

skibsverft — ® Schiffswerfte
f — © wharf, dock-, ship yard
-(?) chantier m (de construction).

skid (e) (sjøudtr.) (baad)sliske,
pl ogs. lastebro; (stoppe med)
stop kjede, paa vogn.

skidden — ® schmutzig,
unrein, unflätig; (fig.) ungewaschen
— (g dirty, filthy; (fig.) coarse,
gross — (f) sale.

skiddenfærdig — ®
unreinlich, unsauber, unflätig — (e) dirty,
slovenly, sluttish — ® sale.

skiddenfærdighed - ®
Unsauber-, Unflätigkeit f - (ê) dirti-,
slovenli-, sluUishness, dirty habits,
inattention to cleanliness — ®
sa’eté f.

skiddenhed - ® Schmutzig-

keit f - @ dirtiness, filthiness —
(f) saleté f.

skidnetøi - ® schmutzige
Wäsche f — (e) foul (dirty) linen
- ® linge (m) sale.

skidt — ® Dreck, Kot; (fig.)
(der wahre) Quark m; (adj) schlecht;
(s. i det!) ich schere mich den
Teufel darum — (§ dirt, filth;
(fig.) trash, rubbish; (adj, adv)

baddy); (det gaar s.) it is but a
bad affair; (s. i det!) a fig for it!
never mind! — (f) ordure(s) (pi);
(gade-) boue; (noget s., fig.) de la
camelote, de la drogue ; (adj)
mauvais; (s. i det!) je m’en moque.

skifer - ® Schiefer m - ©slate,
schist — (D ardoise f; schiste m.

skiff (e) liden baad, sjegte. s.
over færge (sætte) over.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free