Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mykoser ... - Ordbøgerne: S - skibsverft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skifret-skiføre
951
Müller
952
der kysser Amor» (1862, kjøbt af dronning Victoria af
England), «Faun med maske» (1870) o. a.
Müller, Friedrich, kaldt Maler-M. (1749—1825),
t. maler, kobberstikker og digter. Hans raderinger af
dyr, hyrdescener o. 1. gjorde ham bekjendt. Blandt hans
malerier kan særlig nævnes billeder med djævlescener.
Størst interesse har han dog som digter; han begyndte
med mytologiske idyller, men tilhørte senere i udpræget
grad <î^Sturm- und Drang)>-perioden, hvad der særlig
frem-gaar af skuespil som Fausts Leben» og «Golo og
Genoveva», der udmerker sig ved en kraftig, ofte kras
karaktertegning. Til hans bedste arbeider hører idyller
fra den senere tid som «Die Schafschur» og «Das
Nuss-kernen». M. opholdt sig fra 1778 i Rom.
Müller, Friedrich M ax (1823—1900), t.-eng.
orientalist og religionsforsker, studerede i Leipzig og ved
biblioteket i Berlin, specielt beskjæftiget med indologi;
for dette studiums skyld opholdt han sig senere i Paris
som discipel af Burnouf (s. d.). I 1846 reiste han til
England, hvor han fra 1848 af blev boende i Oxford;
her blev han 1850 professor i sammenlignende
sprogvidenskab. Blandt hans omfattende videnskabelige,
indologiske og religionshistoriske, verker bør nævnes hans
tekstudgaver af «Rig-Veda» og hans «History of ancient
Sanskrit literature», samt «Essays on comparative
mythology», «Chips from a German workshop», «Selected essays
on language, mythology and religion», «Lectures on the
origin and growth of religion», «Gifford lectures» (fire
forelæsningsserier af religionsvidenskabeligt indhold). M.
blev tidlig præget af romantiken og den Schlegel’ske
filosofi, og dette har ikke kunnet undlade i hans
produktion at sætte merker, der utvilsomt maa betegnes
som svagheder ved hans arbeider. Men ligesaa sikkert
er det, at han i det store hele har indlagt sig
uforgjænge-lige fortjenester af indologien og religionsvidenskaben,
I sidstnævnte henseende maa endnu, sidst men ikke
mindst, nævnes hans grundlæggelse af den bekjendte
serie «Sacred books of the East», indeholdende
oversættelser (antallet er nu ca. 100 bd.) af de forskjellige
religioners hellige skrifter.
Müller, Gustav, se Müller, Carl Hermann Gustav.
Müller, Henrik Jakob (1821-86), n. sjøofficer,
blev sekondløitnant 1840 og var ved sin død
kommandør og chef for sjømilitære korps og for sjøkrigsskolen.
M. gjorde 1846—49 engelsk orlogstjeneste og var senere
i mange aar lærer ved sjøkrigsskolen i taktik og
sjøkrigs-historie m. v.; virkede ogsaa som oversætter og
sjømilitær forfatter: «Sjøkrigshistoriens vigtigste begivenheder»
(1863\ «Sjøkrigen i Amerika 1861—65» (1868).
Müller, Hermann (1829—83), t. naturforsker. Har
skrevet betydelige botaniske arbeider, hvoraf særlig hans
«Die Befruchtung der Blumen durch Insekten» (1873) er
bekjendt.
Müller, Iwan von (1830—), t. filolog, siden 1893
professor i München. Udgiver af «Handbuch der
klassischen Altertumswissenschaft» (1885 ff.) og mangeaarig
redaktør af «Jahresbericht über die Fortschritte der
klassischen Altertumswissenschaft ».
Müller, Jacob Worm, se Wo r m-M ü 11 e r.
Müller, Jochum Nicolaj (1775—1848), n.
viceadmiral, blev sekond-løitnant i den dansk-norske marine
1796 og deltog i slaget paa Kbh.s red 2 apr. 1801 som
chef for stykprammen «Haien». Efter flaadens
bortførelse af engelskmændene i 1807 gjorde M. tjeneste i
Norge dels ved kanonbaadsflotillerne og dels (1810—11)
som chef for en sjøstyrke paa nogle brigger og
kanon-skonnerter, der var stationeret i det nordlige Norge til
vern mod engelske krydseres herjinger. Efter adskillelsen
fra Danmark blev M. kaptein i den norske marine og
chef for Fredriksværns verft, hvilken stilling han,
samtidig med at han i mange aar var chef for
sjøkadet-korpset, indehavde indtil 1836, da han udnævntes til
kontreadmiral og chef for marinekommandoen ; blev
viceadmiral 1841 og tog afsked 1845. M. var bl. a. medlem
af den første unionskomité 1839—40.
Müller, Johann, se Regiomontanus.
Müller, Johann Heinrich Jakob (1809—75), t.
fysiker, døde som professor i Freiburg, skrev de meget
benyttede haandbøger «Lehrbuch der Physik und
Meteorologie» (10 opl., bearbeidet af Pfaundler, 1905 ff.) og
«Grundrisz der Physik und Meteorologie» (14 opl., ved
O. Lehmann, 1896).
Müller, Johannes von (1752—1809), t. historiker
af Schweiz, siegt, udgav efter studier i Göttingen og Genf
1780 1 bd. af «Geschichte der Schweizer», siden
udkommet med 5 bd. 1786—1808. Han indtog forskjellige
stillinger ved administrationen i Østerrige, Preussen og
Westfalen; adledes 1791. Udgav fremdeles «24 Bûcher
allgemeiner Geschichten» (3 bd., 1810), en verdenshistorie,
der jevnsides Schweizerhistorien i sin tid har været
meget berømt og endnu er bemerkelsesværdig ved sin
livfulde fremstilling.
Müller, Johannes Marius Hartmann (1863—),
n. landskabsmaler, gjennemgik den kgl. tegneskole i Kra.;
i 1894 studerede han i Paris under Roll. M. malte især
landskaber fra de norske fjelddale, oftest i aftenbelysning,
med fin stemning og i milde farver. Kunstmuseet i Kra.
eier «Fra Vaage» (1897); videre kan nævnes
«Maane-opgang» (1896), i sin tid kjøbt af kong Oscar II. I
Bergens billedgalleri findes «En fjeldbæk» (1908).
Müller, Johannes Peter (1801—58), t. læge, en
af stifterne af den nyere fysiologi, 1833 prof. i anatomi
og fysiologi og direktør for det anatomiske teater og
anatomisk-zootomiske museum i Berlin. Banebrydende
som forsker navnlig paa den sammenlignende anatomis
og fysiologis omraade (nøiagtig beskrivelse af
refleksbevægelserne, medfornemmelserne og de ekscentriske
fornemmelser; paaviste analogien mellem tonedannelsen i
det menneskelige strubehoved og tungepiberne;
grundlagde læren om svulsterne, studerede ben-, brusk- og
fedtvæv etc.).
Müller, Karl Otfried (1797—1840), t. filolog og
arkæolog, prof. i Göttingen. Søgte at grundlægge en ny
forstaaelse af det klassiske Grækenland ved at samle
enkelthederne fra myter, sagn, kunstverker og oldsager
under en fællesbetragtning. Foruden talrige filologiske
arbeider skrev M. «Die Etrusker», «Handbuch der
Archäologie der Kunst» og paabegyndte udgivelsen af
«Denkmäler der alten Kunst».
Müller, Ludvig (1868—), n. skuespiller, søn af
forfatterinden Amalie Skram i hendes første egteskab,
op-traadte første gang paa Christiania theater i 1896 som
skifret - (t) schieferig - @
schistous - (?) schisteux.
skifte - ® Wechsel ra; (arve )
Teilung f - © change,
alternation; (deling) partition, division;
(nyt sæt) division, relay - (Î)
changement m; variation f; (nyt
sæt) relais; (deling) partage m.
skifte vb - (t) (ein Erbe) teilen,
(Wäsche) wechseln, (seine Gesinn-
ung) verändern - (e) change ; shift;
(dele) divide, partition ; administer
(justice) - (D (tage en ny) changer
de; (udveksle) échanger; (dele)
partager; (intrans.) alterner; se
suc-céder,se suivre; se renouveler; varier,
skiftes: s. til at — ® etwas
abwechselnd thun — (e) take turns,
do a thing by turns — ® faire qc
alternativement (à tour de rôle).
skifteforretning - ®
Erb-teilung, -Schichtung f - © legal
division of an inheritance — (f)
partage m (d’une succession).
skiften, skift(n)ing - ®
Teilung f, Wechsel m — ©
changing, change — (f) changement m.
skifteret - (t) Erbteilungs-,
Teilungsrecht n — © court for the
division of inheritances and bank-
rupts’ estates, court of probate,
dealing court - ® cour (f) des
partages.
skiftevis — (t) wechselweise —
© by turns, in turn, alternately
-® alternativement, à tour de rôle.
skiføre ~ ® Schneebahn f —
© snow-skating roads - ® neige
(f) portante; (det er s.) la neige
porte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
