Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myreeg ... - Ordbøgerne: S - skinneben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
Myreeg-^Myrer
966
skinneben— skipperskrøne
Myrepindsvii
Myreeg, folkeligt navn paa myrernes pupper.
Myrekryben er en fælles betegnelse for en række
forskjellige sygelige fornemmelser i huden (paræsthesi).
Myreløve, se Florvinger.
Myrens mekaniske verksted, se J e n s e n, Jens
Jakob.
Myrepindsvin udgjor den ene gruppe af de nulevende
kloakdyrs orden. Angaaende anatomien henvises til
Kloakdyr. M. er relativt smaa dyr, ikke fuldt dobbelt
saa store som det europæiske pindsvin, hvem de ligner
meget i kropsform. Kjæverne er omdannet til et
rørformet neb eller snabel med liden mundspalte og en
lang tunge, der
kan skydes ud og
fange termiter og
myrer, der udgjør
m.s føde.
Haar-klædningen er for
en stor del
omdannet til
kraftigepigge. Dyrene
kan i lighed med
det europæiske
pindsvin rulle sig sammen til en kugle. Fødderne
er korte, kraftige og forsynet med graveklør. M.
lægger smaa eg med pergamentagtigt skal, hvoraf
ungerne dog meget snart kommer ud. De spæde unger
bevares i moderens buggrube og ernæres af den melk,
der afsondres fra den primitive melkekjertel. M. er
begrænset til Australasien, og man kjender tre arter,
hvoraf den ene lever paa Ny-Guinea, en anden paa
Tasmanien. Bedst kjendt er den australske fastlandsart
echidna hystrix, der er udbredt over hele det australske
fastland. Den lever i sandige trakter i huler, som den
selv graver i jorden. I bjergfulde trakter bor den i
stenhuller og urer. Den er et udelukkende natligt dyr,
som gaar ud ved solnedgang og især om morgenen i
solrendingen. Deres kjød er, som de fleste insektædende
dyrs, fortrinligt.
Myreplanter el. myrmekofile planter kaldes en
del, især tropiske planter, som synes tilpasset til samliv
med myrer. Hos de mest udprægede m. bestaar der
et slags gjensidigt forhold mellem
planten og myrerne, saaledes at de er
til nytte for hinanden. Planten byder
myrerne opholdssted og næring, og
myrerne jager ved sin tilstedeværelse
andre for vedkommende plante
skadelige insekter væk. Meget bekjendte m.
er arterne af siegt n cecropia, der hører
hjemme i Sydamerika. Disse er med
forkjærlighed hjemsøgt af skadelige
myrearter (atta), hvis skik det er at
«skjære» stykke for stykke af bladene
og saaledes tilsidst afløve vekslerne.
Imidlertid har de bitre fiender i andre
myrer, som søger tilhold og næring hos
cecropia, og planten er, som det synes,
tilpasset til at give myrerne opholdssted og næring.
Ved bladbasis har planten en eiendommelig, fløielsagtig,
brun haarfilt, hvori der uafbrudt opstaar smaa, egformige.
Acacia
sphæro-cephala. a torne med
aabninger (o) for
myrer; b smaablad med
«myrebrød» (o) i
spidsen.
hvide korn (kaldt «Müller’s smaalegemer» efter Fritz
Müller, der først har opdaget dem), som er rige paa
eggehvidestoffe, og som danner udmerket næring for
myrerne. Den bolig, som bydes myrerne i
cecropia-planterne, bestaar i cellelignende hulrum i midten af
stammen. Herfra fører gange foruden til
nabohulrummene ogsaa udad gjennem bløde væv og munder i
overfladen i smaa gruber, der tjener som ind- og udgange
for dyrene. Andre merkelige m. er acacza-arter, som
huser myrer i hule torne og skaffer dem næring i form
af smaa «Müllerske korn», « myrebrød», som danner sig i
spidsen af smaabladene. Der kjendes ialt mange hundrede
som m. opfattede arter, hvis udbredelse især falder i
Centralamerika og Indien. Graden af tilpasning for
plantens vedkommende er dog hos disse meget forskjellig.
Det er vel ogsaa i mange tilfælde meget tvilsomt, om
de indretninger, som tilsyneladende er saa
hensigtsmæssige, virkelig er tilpasninger af planten til samliv
med myrerne, eller om de ikke heller er rent tilfældige
eiendommeligheder, som myrerne har fundet praktiske
for sit behov (se ogsaa Myrmecodia echinata).
Myrer el. maur (formicidæ) er en familie af de
aarevingede (hijmenoptera), som udmerker sig ved at have
knæbøiede følehorn, hvis første led (skaftet) er meget
langt, og bagkropsstilken bestaaende af et led, der paa
ryggen har et opstaaende skjæl, eller af to, nærmest
knudeformige led. De lever i samfund, hvori der findes
tre former: hanner, hunner og arbeidere, hvilke sidste,
som ellers blandt de aarevingede, er smaa vingeløse
hunner, hvis kjønsorganer er reduceret. I den indre anatomi
merkes, at der paa spiserørets nederste del findes en
elastisk opsvulmning, en kro, som gjennem en meget
muskuløs formave (pumpemave) staar i forbindelse med
den egentlige chylus-mave. Formaven tjener dels til at
pumpe næring fra kroen til chylus-maven, dels ogsaa
til at lukke hermetisk mellem disse to, idet kroen
benyttes til midlertidigt oplagssted for næring, dels til eget
brug, dels ogsaa til senere fordeling mellem sultne
kamerater og larver. Ja blandt de amer. honning-m. slikker
visse individer sin kro om sommeren saa fuld af
honning, at hele bagkroppen bliver ganske kuglerund, og
disse individer anbringes da for vinteren i et
forraads-kammer, hvor de sultne m. under denne tid kan ty hen
og faa de levende honningsække til at gulpe op noget
honning, som de saa kan slikke i sig. — Alle m. har en
giftkjertel i bagkroppen, men kun de med to led i
bagkropsstilken har en giftbrod, saa at de kun behøver at
stikke og samtidig gyde gift i saaret. De m. med kun
ét led i bagkroppen, saaledes som den almindelige
tue-m. i skoge (formica rufa), har ingen brod og maa derfor
bide hul med sine kindbakker og derpaa bøie
bagkroppen fremefter og sprøite giften ud paa afstand. Giften
indeholder især m.-syre. — Blandt de tre typiske
m.-former er han og hun vingede, arbeiderne uvingede.
Parringen mellem han og hun sker oftest i luften midt
i de ofte uhyre sværme af mange hanner og faa hunner,
der til en vis aarstid hæver sig i luften fra m -boene.
Medens hannen dør straks efter parringsudflugten,
begynder hunnens liv nu først rigtig. Den opsøger sig et
sted, hvor den kan danne et nyt bo, lægger en del eg
og danner en første begyndelse til et bo, saaledes som
iron-band; (hjul ) tire; (jernbane )
rail, (pl) ogs. metals; (til brukket
ben) splint; (bens.r) greaves pl
-(D bande; (kirurg.) éclisse f;
(jernbane-) rail m; (s.rne) ogs. la voie f.
skinneben — (t) Schienbein n —
@ shin(-bone) — (f) tibia m.
skinnende: s. ren -
©blendend rein, weiss — @ blinding
white, of a dazzling whiteness —
(D luisant de blancheur; d’une
blancheur éclatante.
skinner (^ flaaer ; skindhandler,
skinny @ hud-; skindmager,
skinsyg — (t) eifersüchtig - (e)
jealous - ® jaloux.
skinsyge - (t) Eifersucht f —
(e) jealousy - (g jalousie f.
skip (e) hoppe, springe; springe
over, puffe (til eksamen) ; hop ;
puffing (til eksamen);
(bergverks-udtr.) kurv.
skip-jack @ smelder (insekt);
springstingsild, springstikling
(fiskeart); springbuk, brystben af fugl
(legetøi).
skip-kennel (e) lakei, tjener,
visergut.
skipper — (t) Schiffer,
Kauf-fahrteikapitän m ~ (e) master of
a vessel, shipmaster, master
mariner, skipper — (f) patron;
capitaine m.
skipper © skipper; hopper,
danser; makrelgjedde; springer, i
ost. to S. it sove i hækker, lader,
under aaben himmel osv.
skipperskrøne —
(gTartaren-nachricht f — false report - ®
grosse bourde; blague f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
