Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myrklæg ... - Ordbøgerne: S - skjeg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
Myrklæg—Myrmænd
970
skjeg-skjellig
jord ved dens store porøsitet og deraf følgende
vand-opsugningsevne, som dog er sterkere i mosemyren end
i græsmyren. Tørstoffets rumvegt er ringe. Det udvider
sig og bliver tungere, naar det optager vand, og trækker
sig sammen og bliver let, naar det tørker. M. udvider
sig, naar vandet fryser, og har stor evne til at opsuge
vand fra undergrunden. Den mørke farve foranlediger
stor indsugning og udstraaling af solvarme, og
vandfordampningen fra myroverfladen bliver stor, hvorved
opstaar fare for nattefrost. M. siger sammen, naar myren
bliver tørlagt, bliver løs og let, naar den bearbeides, og
giver daarlig rodfæste for kulturplanterne. Af disse grunde
maa m. behandles anderledes end den mineralske jord.
My r klæg (pedicularis), urter
af de maskeblomstredes familie
med lappede til fligede blade
og gule eller røde blomster i
aks eller klase. Alle arter er
halvsnyltere. I Norge syv arter,
af hvilke alm. m. (p. palustris)
er mere eller mindre udbredt
gjennem hele landet. Kun i
de sydligere kystegne vokser
skog-m. (p. silvatica), der
skiller sig fra foregaaende
væsentlig ved det opblæste, glatte
bæger. De øvrige arter er
fjeldplanter. Af disse kan
næv-; nes den iøinefaldende, ranke
vakre kongsspir (p.
sceptrum caroliiium), som kan
blive indtil 1 m. høi og har
store lysegule kroner.
Fjeld-m.(p.lapponica) med hvidgule,
vellugtende blomster er den
almindeligste af fjeld arterne.
Myrkongle, «vild kalla» (calla palustris), en
sumpplante med tyk stængel og hjerteformede, blanke blade.
Blomsterne mangler blomsterdække og er tæt
sammenstillet paa en tyk, kjødfuld akse, der ved grunden har
et stort^ indvendig hvidt hylsterblad. Rød bærfrugt. Er
i Norge ikke sjelden ved vandbredder i Østlandets
lavere egne.
Myrmalm kaldes en jernerts, som optræder paa
over-fladelfiesteder, hyppigst i myrer, tjern og sjøer, og som
i kemisk henseende er et med sand eller andre
forurensninger blandet, vandholdigt jernoksyd (jfr.
Brunjern-sten). M. forekommer i forskjellige former, drueformet,
nyreformet, drypstenslignende, slaggagtig, i smaa runde
kugler, i flade korn el. kager, ogsaa porøs eller
sinteragtig. Efter udseendet har den forskjellige navne som
f. eks. bønnemalm, perlemalm, pengemalm. — 1 ældre
tider anvendtes m. meget til fremstilling af jern i de
saakaldte jernblæstre. Fra oldtiden til Kristian Ill’s tid
var m. endog den eneste erts, som anvendtes i Norge
til fremstilling af jern, og man finder rundt om i landet
en mængde affaldshauger efter saadanne jernblæstre.
Anvendelsen af m. til jernfremstilling holdt sig paa
enkelte steder lige til omkring midten af forrige aarh.
Efter den gjældende norske berglov er ikke m. gjenstand
for muting. [Litt.: Ole Evenstad, «Afhandling om jern-
IJJ
Almindelig myrklæg
(pedicularis palustris).
malm, som findes i myrer og moradser i Norge, og
om-gangsmaaden med at forvandle den til jern og staal»
(i det Kongelige danske landhusholdningsselskabs skrifter
1790); Amund Helland, «Hedemarkens amt» (bd. I, s. 546).]
Myrmecodia echinäta, en epifytisk halvbusk,
tilhørende de kransbladede. M., som findes paa Java, er
etslags myreplante, s. d., den har sterkt knoldformig
opsvulmet stammebasis, der udvendig er tornet, men
indvendig er delt i en masse smaa kamre, som er beboet
af beskyttende myrer. Gives der knolden et stød,
kommer myrerne frem i vild hast, og tilfældig besøgende
insekter angribes hurtig af dem. Det er dog ikke
bekjendt, hvorvidt planten yder myrerne nogen slags
næring.
Myrmekofïle insekter, se Myrmekofiler.
Myrmekofïle planter, d. s. s. myreplanter (s. d.).
Myrmekofîler el. my re venn er kaldes forskjellige
slags insekter og andre smaadyr, som lever i myretuer
og ofte aldrig findes andre steder end der. Nogle af dem,
saasom bladlus- og skjoldlusarter, holdes af myrerne som
rene husdyr paa grund af de af dem udskilte vædsker,
som myrerne slikker i sig (se Bladlus). Andre synes
at gjøre sig yndet af myrerne ved at afsondre
eiendommelig lugtende stoffe, som disse finder behag i og derfor
viser dem gjestevenskab. Dette er tilfældet med
forskjellige smaa biller og larver, tæger, springhaler m. m.
Endelig forekommer ogsaa endel rene snyltegjester og
parasitter, som ikke lever paa nogen venskabelig fod med
myrerne, saasom snyltehvepse, midder og rundorme,
der nærer sig paa myrernes bekostning og staar i
fiendt-ligt forhold til dem, hvorfor de kun i uegentlig forstand
kan henregnes blandt m.
Myrmidöner, hos Homer en achaisk stamme fra
Thessalien under anførsel af Achilleus.
Myrmænd kaldtes i aarene omkring 1880 personer,
som under de dengang gjældende sterkt begrænsede
stemmeretsregler skaffede sig stemmeret ad omveie ved
at kjøbe eller bygsle værdiløse jordlapper, som overlodes
dem kun til dette brug for en bagatel; der fandtes
mange eksempler paa, at folk fik en saadan
eiendoms-eller bygselret for 2 kr. I grundloven af 1814 § 50 var
der ikke foreskrevet nogen bestemt størrelse eller værdi,
som jorden skulde have for at give stemmeret.
Pro-formaverket kunde derfor paaberaabe sig en slags
hjemmel i grundloven. Ved grundlovsbestemmelse af 4 juli
1884 bestemtes, at bereiter kunde jord ikke særskilt
matrikuleres og derigjennem blive stemmeretsgrundlag,
medmindre den kunde anslaaes til en salgsværdi af
mindst 20 kr. ; men denne bestemmelse var ikke
anvendelig paa jordstykker, som stod i matrikelen, før
loven udkom, og stortinget gav flere gange kjendelse
for, at slige i matrikelen indførte eiendomme hjemlede
stemmeret, selv om de som værdiløse ikke kunde
ansættes i skyld. Antallet af m. var navnlig forholdsvis
betydeligt ved valgene i 1882. Uvæsenet døde hen af
sig selv, da de politiske lidenskaber efter venstres store
seier ved rigsretten i 1883—84 lidt efter lidt kjølnedes.
Efterat stemmeretsreglerne i grundlovens § 50 ved
grundlovsbestemmelse af 30 april 1898 havde undergaaet en
gjennemgribende reform, var anvendelsen af m. allerede
forlængst gaaet i glemmebogen.
cadran m; (skyde ) cible f; (fig.)
plastron m, (être en) butte f (à).
skjeg - ® Bart m; (paa byg)
ogs. Granne f; (le i s.get) ins
Fäustchen lachen — (e) beard; (bot.)
barb; (le i s.get) laugh in one’s
sleeve — (î) barbe f; (le i s.get)
rire sous cape.
skjegget - ® bärtig (e)
bearded — (g barbu; (bot.) barbé.
skjegløs — (t) bartlos — @
beardless, unbearded — (g sans
barbe; imberbe.
skjel; ret og s. —(D Fug und
Recht m; (gjøre ret og s.) jedem
das Seinige geben ~ (e) (pjøre ret
og s.) give every one his due - ®
(gjøre ret og s.) rendre justice;
donner à q son dû. skjels aar
Og alder — (t) Grossjährigkeit f;
(komme til s.s aar og alder)
volljährig werden - @ years of
discretion — ® l’âge (m) du
discernement (cîe majorité).
skjelde — (t) schelten,
schimpfen ; (s. en huden fuld) eim. den
Kopf waschen - © (ud) scold,
abuse, rail at, revile — (?) se
répandre en injures, pester (contre),
gronder; (s. (en) ud) gronder, in-
jurier, invectiver (q); (s. en ud for
noget) traiter q de qc.
skjeldsord - ® Schelt-,
Schimpfwort n, Schimpfname m
- (ê^ abusive term, (term of) abuse
- (g injure, invective f, mot (m)
injurieux; (pl) des gros mots.
skjele - ® schielen ~ © squint
- ® loucher.
skjellig — (t) billig, triftig ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
