Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytteri ... - Ordbøgerne: S - skjæbnesvanger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977
Mytteri—Mægler
978
skjæbnesvanger- skjæmme
hos krønikeskrivere at holde os til. Fra vikingetiden
derimod har vi et righoldigt materiale, særlig fra Norge
og Island: gudekvadene i ældre Edda, kunstige
skaldekvad af mytologisk indhold, runeindskrifter, billeder,
fremmede krønikeskrivere. Fra den kristne tid kan
fortrinsvis nævnes Snorres Edda og oplysninger om
gudsdyrkelsen i islandske sagaer. Man tænkte sig jorden som
<midgard>, omgivet i nord af dødsriget Hel, i øst af
jøt-nernes land Jçtunheimar. Usikker er beliggenheden af
gudernes bolig Aasgard, hvortil broen Bifrost fører.
Indenfor denne verden foregaar der stadig en kamp mellem
onde og gode magter. Guderne har Odin til høvding.
Den poetiske m. taler om 12 æser og 12 gudeboliger,
men i gudsdyrkelsen er særlig Odin, Tor og Frøy
fremtrædende. Men ogsaa Ty, Njgrd og Ull og af gudinderne
Frigg og Frøyja har været paakaldt. Man henvendte
sig dog ogsaa til hele gudeskaren eller udvalgte sig en
af guderne og satte særlig lid til ham. Nogle af disse
guder, Odin, Tor og Ty samt Frigg, er fælles germanske
(t. Wodan, Thunor, Tiu, Frija), nogle er særnordiske, men
i gudernes historie er der endnu meget uopklaret. Guderne
laa i stadig strid med jøtnerne (se Jutul) og gjorde tog
til Jotunheim for at gjenvinde tabte skatte (Tors
hammer) eller for at røve noget fra jøtnerne (Suttungs mjød,
runevisdommen). Som symbol paa kampen mellem de
opbyggende og nedbrydende magter staar asken
Yggdra-sill (s. d.). Myter om verdens ophav spiller liden rolle,
men interessen samler sig saa meget sterkere om
verdens-afslutningen Ragnarok. Solen sluges af en ulv, jorden
tilintetgjøres ved frost eller ved ild, eller den synker i
havet. Guderne falder i den sidste store strid mod alle
jøtunagtige væsener. Man finder ogsaa den tro, at der
skulde opstaa en ny jord, hvor et enkelt menneskepar
skulde blive stamfædre til en ny menneskehed, og at de
efterlevende guder skulde bo i en ny Aasgard. Om livet
efter døden findes der hos nordboerne flere, ofte uklare
forestillinger, og man maa skjelne mellem ældre og yngre,
lavere og høiere lag i folkets tro. Den lavere folketro
tænkte sig, dels at de døde holdt til i hauger, dels et
uklart dødsrige. Vikingetidens høiere m. tænkte sig, at
de i striden faldne skulde komme til Odin i Valhall,
dels har den forestillingen om dødsriget Hel (s. d.).
Begreberne om lon og straf i en hinsidig verden er svagt
udviklet. — Det som særlig udmarker den nordiske
gudekreds, er dens sterkt udviklede poetiske karakter;
det naturmytiske er trængt tilbage. Man dyrkede guderne
ved bøn og offer (blot). Stederne for gudsdyrkelsen var
vé, helligdomme, og midtpunktet i helligdommen var
hovet, templet. Der fandtes træbilleder af guderne,
sedvanlig af de tre mægtigste. Desuden var der et alter
med en offerbolle og en hellig ring til edsaflæggelse.
Man ofrede dyr og ved de store høitider ogsaa
mennesker (trælle). Der var ingen særskilt prestestand, men
der fandtes offentlige templer for et større landomraade
ved siden af de private hov. — Den videnskabelige
behandling af den norrøne m. begynder med Snorre
Sturla-son (13 aarh.). Han fulgte Euemeros i sin opfatning.
De store banebrydende arbeider kom først i 19 aarh.
med N. F. S. Grundtvig og Jacob Grimm. [Litt.: Bl. a.
forfattere kan specielt fremhæves: Munch, Maurer, Bugge,
Olrik o. fl.l
Mytteri er en egen slags forbrydelse, begaaet af
underordnede overfor overordnede, som karakteriseres ved
fælles, aftalt optræden, hvorved de negter lydighed mod
disses befalinger eller øver tvang og vold mod overordnede.
Strenge straffe for m. har vor alm. straffelov for
sjøfartsforhold (§§ 311—13) og militære straffelovs §§50—51.
Myvatn, en sjø i det nordlige Island, i et gammelt
lavadistrikt. Omegnen er meget vakker. I sjøen er
ørret-fiskeri, og paa dens mange øer ruger ænder.
Myxine, se Rundmundede.
Myxobakterier, slimbakterier.
Myxom, en i regelen godartet svulst, dannet af
slimvæv. Optræder i bindevæv og fedtvæv, navnlig i huden,
i benhinderne og benvævet, i spytkjertelregionen o. s. v.
Er i regelen godartet, men ofte ogsaa kombineret med
ondartet svulstdannelse (myxosarkom).
Myxo-mycëter, se S1 i m s o p p e.
Myxødem, eg. s 1 i m ø d e m (cachexia sirumiferiva),
ytrer sig især ved et eiendommeligt deigagtigt ødem (d. e.
vattersot), forbundet med udtalt sløvhed eller fuldstændig
idioti. Skyldes svære tilfælde af struma, d. e. krop (jfr.
Kretinisme) eller medfødt mangel paa eller fuldstændig
operativ fjernelse af skjoldbruskkjertelen (glandula
thyre-oidea). Beror paa ophør af dannelsen af et af denne
kjertel udskilt eiendommeligt stof, som paa en eller anden
vis er nødvendigt for organismen. Bedres eller helbredes,
som først paavist af Hov^itz (s. d.), naar patienterne spiser
skjoldbruskkjertel fra dyr (gives oftest som tabletter,
thyreoideatabletter).
Mzabiter, berberstamme i det sydlige Algerie.
Mzensk, Rusland, by i guv. Orel ved Susche og
jernbanen Orel—Tula, 9400 indb. Kornhandel.
Mæa’nder, d. s. s. à la grecque.
Mæcenas, Gajus G i 1 n i u s (d. 8 f. Kr.), rom.
stormand; ridder, ven af Augustus. Sin betydelige formue
anvendte han til et luksuriøst liv og til støtte af digtning
og kunst; navnlig var han Horats’ trofaste beskytter.
Ordet mæcen betegner siden en velynder og fremhjælper
af poesi, videnskab og kunst.
Mædler, Johann Heinrich von (1794—1874), t.
astronom; direktør for observatoriet i Dorpat 1840—65.
M. udgav bl. a. sammen med W. Beer et maanekart i
4 blade (Berlin 1834—36) med tekst (Berlin 1837, 2 bd.).
Mægler, mellemmand mellem kjøber og sælger. En
m. medvirker altsaa ved fremmed kontraktslutning ved
sit kjendskab til, hvem der i et givet øieblik ønsker at
kjøbe og sælge og kan derved spare parterne for tid og
omkostninger ved at finde hinanden. De formidler som
regel et salg (vare-, veksel- og børs m.) eller en
befragtnings-kontrakt (skibs-m.). Dette kan ske efter særlig fuldmagt;
saaledes har skibs-m. som regel fuldmagt fra rederen til
at bortfragte skibet, veksel-m. til at sælge værdipapirer
(effekter) efter eierens opdrag. Men i alm. er m. kun
den sagkyndige formidler ved kontraktens afslutning, idet
han forbereder denne og tilveiebringer de fornødne
viljeserklæringer fra parternes side. Naar han har opnaaet
begge parters samtykke til at afslutte salgskontrakten,
udfærdiger han til bevis herfor en af ham undertegnet
«slutseddel», som indeholder de af parterne vedtagne
vilkaar. M.s vederlag kaldes kurtage og udredes, hvor
intet andet er aftalt, sedvansmæssig med en halvdel af
— © fate, destiny, fortune - (?)
destin(ée) m (f), sort m.
skjæbnesvanger — ®
verhängnisvoll , schicbsalsschwanger,
-schwer - (e) eventful, fateful, fatal
— (Î) fatal, funeste,
skjæbnetro - (t) Sehicksals-
glaube m - ® fatalism - (?)
fatalisme m.
skjæftegræs se skavgræs.
skjæl — (t) (sjø-)MuscheKschale)
f; (ellers) Schuppe f; (i haaret)
Kopfklein n, Schinn m - (e) (sjø-)
(pl) muscles, shells; (ellers) scale
— ® (sjø-) coquille; (ellers) écaille;
(i haaret) pellicule f.
skjældannet — ®
schuppenartig — (e) scaly, scale-like - (g
en forme d’^aille.
skjæl dyr — (t) Schuppentier n
- Ce) manis - (g pangolin m.
skjældækket, -klædt - (t)
mit Schuppen bedeckt, schuppig —
© scaly — (?) couvert d’écaillés;
écailieux, squameux.
skjælve — (t) zittern, beben
-@ tremble, shake — ® trembler;
(gyse) frissonner, frémir; (fare
sammen) tressaillir.
skjælven, skjælving — ®
Zittern, Beben n - (e) tremble;
trembling — ® tremblement;
fris-son(nement), frémissement m.
skjæmme - (t) verderben,
verunstalten; entehren; (s. bort, ud)
ogs. zerstören — (e) disfigure,
deform, spoil (ogs. s. bort, ud); (s.
sig ud) disgrace one’s self — ®
gâter (ogs. bort, ud); défigurer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
