Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytteri ... - Ordbøgerne: S - skjæbnesvanger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
979
skjænk-skjære
Mægling—Mæling
980
af hver part. Der paahviler ikke m. anmeldelsespligt
til firmaregisteret i henhold til lov af 17 mai 1890.
[Litt.: Fr. Hagerup, «Omrids af den norske handelsret»
(3 udg., Kra. 1908).]
Mægling er i stor udstrækning paabudt for at søge
at undgaa retssager (se F o r 1 i g), og ogsaa udenfor de
tilfælde, hvor løsningen tilkommer domstolene, er det
ikke usedvanligt, at tvistigheder søges løst gjennem m.,
saaledes hvor det gjælder løns- og lignende stridigheder
mellem arbeidsgivere og arbeidere. For at forebygge
krig eller for at faa afslutning paa en saadan finder gjerne
m. sted af en eller flere udenforstaaende stater eller
statsoverhôveder. Den paa den første fredskonference i
Haag i 1899 vedtagne konvention om fredelig bilæggelse
af internationale stridigheder, som delvis blev omarbeidet
og fuldstændiggjort paa den anden fredskonference i 1907,
indeholder endel bestemmelser om m. De kontraherende
parter er enige om, før de griber til vaaben, at benytte
sig af en eller flere venligsindede magters m. eller bona
officia (s.d.). Se ogsaa Intervention.
Mæglingsraad kaldes i socialpolitiken en af
repræsentanter, valgt særlig for arbeiderne og for arbeidsgiverne,
bestaaende forhandlingsnævnd, hvis opgave er at mægle
mellem parterne i et arbeidskontraktsforhold. Før
parterne lader det komme til arbeidsnedlæggelse (s. d.) ved
streik fra arbeidernes eller lockout fra arbeidsgivernes
side, vil som regel et m. blive opnævnt for at søge striden
udjevnet og bilagt i mindelighed. Et m s afgjørelse er
ikke bindende for parterne, medmindre disse paa
for-haand udtrykkelig har forpligtet sig til at efterkomme
den. M. kan være opnævnt for det enkelte tilfælde eller
fast. Organisationen af m. indtager en bred plads i den
moderne socialpolitik. Institutionens betydning er i
stadig stigende i alle industrilande.
Mægtighed kaldes i geologien den lodrette afstand
mellem begrænsningsfladerne af lag eller en gang.
Mähren, østerr. kronland med titelen markgrevskab,
omkring det øvre løb af March (slavisk Morava,
hvorefter landets navn er dannet), mellem Böhmen, Schlesien,
Ungarn og Nedre-Østerrige; 22 231 km.^ 2 621 000 indb.,
118 pr. km.2 Deraf 71 pet. tsjekker, 28 pet. tyskere.
Kun 2 pet. henholdsvis af evangeliske og af jøder,
for-øvrigt katolsk. Mellem den gamle böhmiske fjeldmasse
og Karpaternes foldefjeld danner March-omraadet en af
unge sedimenter opfyldt indsænkning. I sletten hæver
sig enkelte bjerge, saaledes f. eks. Mars Gebirge (587 m.).
Den mähriske port (Sattel von Weisskirchen, mellem
Marchtilløbet Betschwa og Oder, 310 m. o. h.) danner
grænsen mellem Sudeterne (Altvater 1490 m., Gesenke
798 m.) og Karpaterne og betegner den laveste
forbindelsesvei mellem Donau og Schlesiens sletter (paatænkt
kanal). I vest omfatter M. en del af det (böhmisk-)
mähriske høidedrag (837 m.). Sletter langs elvene, saaledes
Hanna ved March og Kuhlandchen ved Oder. Ingen sjøer,
mange damme. I nord middeltemperatur ca. 5 ° G.,
nedbør 1400 mm., i syd 9°, 470 mm. M. er frugtbart,
Østerriges første kornland, 55 pet. aker, 27 pet. skog.
Betydelig høst af poteter og sukkerroer. Der avles vin
og humle. Talrig bestand af storfæ og svin, stor
fjærfæ-og biavl. Stenkul bl. a. fra egnen om Mährisch Ostrau.
Betydelig hyttedrift paa jern i Witkowitz. Af industrien
maa nævnes tøifabrikation (Brünn), roesukkertilvirkning.
Hovedhandelspladsen er Brünn. Tysk og tsjekkisk
polyteknikum i Brünn, teol. fakultet i Olmütz (erkebispesæde).
M. har seks byer, Brünn, hovedstaden, Iglau, Kremsier,
01mütz,Ungarsk-Hradisj.Znaim. — Historie. M.beboedes
opr. af kelter, siden af germanske folk; i 6 aarh. trængte
slaverne ind. Landet stod en tid under frankerne, indtil
det stormähriske rige opstod i 9 aarh. og bredte sig over
Böhmen og dele af Østerrige (jfr. Svatopluk); Kyrillos
og Methodios virkede paa denne tid som missionærer.
1182 blev M. markgrevskab, men var siden knyttet til
Böhmen, sammen med hvilket det 1526 gik over til
Østerrige. 1849 blev det kronland. I de senere aar har
der hersket sterk modsætning mellem tyskere og tsjekker.
Mährisch-Ostrau, Østerrige, by i Schlesien, ved
Ostra-w^itza, kort ovenfor iløbet i Oder og grænsen af preuss.
Schlesien, ligeoverfor Polsk-Ostrau, ved jernbanen Oder
—Jablunkapasset; 30 000 indb. (med jern verkstedet
Witkowitz og Oderfurt tilsammen 60 000 indb.). En
urgammel by med stor sukkerfabrik, tøifabrikation, store
stenkulsgruber.
Mähriske brødre, se Böhmiske brødre.
Mækregauk, se Bekkasinslegten.
Mæl, ferskvandsfiskeredskab, oftest d. s. s. teine. En
høist eiendommelig form er m. i Hellefoss i
Drams-elven, en især tidligere meget indbringende
laksefangst-indretning, hvor laksen, efter at være kommet ind
gjennem en trang aabning af spileverk, kastes af fossen over
i en rende, der fører ned til en vandfyldt kum, hvori
fisken bliver gaaende. En anden særlig fintbygget form
med to skaft bruges i Laugen til fangst af laksesild.
Se planche Fiskeri I (Ferskvandsfiskeri).
Mæland, Knut (1840—96), telemarkisk lærer, forfatter,
skrev meget i «Lærerstandens avis» i stevkamp mod Alf
Buestræng (d. e. Garborg); udgav «Beskrivelse over
Lunde> (1891).
Mälaren, Sverige, tredje indsjø efter størrelsen, 1163
km.^ (ikke medregnet øer og skjær), vanddistrikt 23 000 km.^
M. omgives af Uppland, Södermanland og Västmanland.
Dybden er paa mange steder 20 m., dybest 64 m.
Vand-speilet kun 0.3—0.6 m. over Østersjøens niveau. Fra
Østersjøen (her kaldt Salt^jön) skiller kun de holmer, paa
hvilke Stockholm er anlagt, og M.s afløb er de korte
strømme mellem disse, i nord den største, Norrström, i
syd Söderström, nu i alm. kaldt «slussen». En kunstig
forbindelse med Østersjøen er Södertälje kanal. M. er
opfyldt af en mængde øer og skjær (tilsammen omtr.
500 km.^). De er dels klipper, dels moræner, og disse
i forbindelse med talrige halvøer og viker danner en
mængde sund og «fjärdar», hvorved M. faar udseende
af en samling af flere sjøer. De vigtigste øer er Ridon,
Ängsö, Tosterö, Selaön, Björkö, Lofö. De vigtigste enkelte
dele er Vàsterâsfjârden, Gripsholmsviken,
Ekolsunds-viken, Södra Björkfjärden (fra hvilken Södertälje kanal
udgaar), Sigtunafjärden o. fl. nordover til Fyris. Vigtigste
tilløb er Fyrisån, Kolbâcksàn, Arbogaån (gjennem
Hjäl-marekanal forbundet med Hjälmaren), Eskilstunaån
(Hjäl-marens afløb). De vigtigste byer ved M. er Vasterås,
Strängnäs, Sigtuna, Mariefred, Stockholm.
Mæling betegner et jordareal, saaledes: 1. Et maal
jord, som ifølge loven var 2500 kvadratalen (nu ca. 10 ar),
enlaidir; (s. sig ud) se déshonorer,
skjænk I se gave,
skjænk II — (t) Schenktisch m
- (ê) sideboard, buffet; (i
restaurant) bar — ® buffet; (disk)
comptoir, zinc m.
skjænke I se give,
skjænke li — ® schenken
-@ pour (out) ; (s. i, fuldt, glas) fill
— ® (i) verser ; (i for en) verser à
boire â q; (s. i glassene) remplir
les verres.
skjænkestue — ® Schenk-,
Gast-, Wirtsstube f — @ taproom
— ® chambre (f) commune (d’un
cabaret).
Skjænkevert - ® Schenkwirt
m — (è) tapster — ® mastroquet m.
skjær - ® schier, rein - ©
sheer, pure — ® pur, clair.
skjær (lys-) — ® Schimmer,
Schein, Glanz m — (g) gleam,
glimmering; (farve) cast, tinge,
tint-® lueur f, éclat m ; (farve-) teinte f.
skjær (i sjøen) - ® Klippe f.
Riff n, (pl) Scheren pl — (e) rock,
skerry, shelf — ® écueil, récif m.
skjære — ® schneiden; (ved)
sägen; (torv) stechen; (s. tænder)
mit den Zähnen knirschen; (skaa-
ren) geronnen(e Milch) ; (s. for) ogs.
vorlegen — @ cut; make ((wry)
faces); grind (one’s teeth); (s. for)
carve; (s. en i øinene) hurt one’s
eyes; (s. op) cut open; (s.nde, om
stemme) harsh — (f) couper; (hul,
hak o. 1.) faire; (hakkelse) hacher;
(s. af) trancher; (s. til) tailler;
grincer (des dents); (s. for)
découper; (s. i øinene) donner dans les
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
