Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mälzel ... - Ordbøgerne: S - skjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
Mälzel-Mødre
982
men som efter gammelt brug varierede mellem 2304 og
2744 kvadratalen. Hømaalet (slaattemaalet) var endog
3136 kvadratalen. — 2. Dagslaje i skur, gjerne mindre
end et jordmaal. — 3. Dagslaje i slaat, slaatte-m., som efter
lændet og maalenes størrelse indeholdt 4, 5 eller 6 maal.
— 4. fi^t stykke aker el 1. af ubestemt størrelse og umaalt.
Mälzel, Johann Nepomuk (1772-1838), t.
mekaniker, hofmekanikus i Wien, særlig bekjendt ved den efter
ham opkaldte metronom, hvis opfinder dog en mekaniker
Winkel i Amsterdam egentlig er. M. byggede ogsaa
orgler og automatiske musikinstrumenter samt
konstruerede hørerør for sin ven Beethoven.
Mænader (Mainader), se Dionysos.
Månnikkøkoski (paa n. Skogfossen), vakkert ca. 300
m. bredt vandfald i Pasvikelven, paa grænsen mellem
Sydvaranger (Finmarken) og Rusland.
Mæonien, det gamle græske navn paa Lydien.
Mær, en garnpose eller haav, ofte uden skaft, der
anvendes til at fange fisk, som gaar eller jages med
strømmen nedover i en elv. Smig. A al em ær.
Mæsk, d. s. s. mask (s. d.).
Mætresse, se Maitresse.
Mættede forbindelser kaldes i kemien de
forbindelser, hvis molekyler efter valensteorien (s. d.) ikke
kan optage flere atomer. M. f. er f. eks.
metankulvand-stoffene (s. d.) og deres substitutionsprodukter (s. d.).
MÖaas, Hans (d. 1864), telemarkisk træskjærer, skar
foruden roser ogsaa billeder («Kristus paa korset» i
Brunkeberg kirke).
Möbius, August Ferdinand (1790—1868), t.
matematiker, virkede i Leipzig fra 1815, hvor han først var
lærer i astronomi, og hvor han lagde planen til
observatoriets ombygning. 1844 blev han professor i mekanik
og astronomi, i hvilke fag hans vigtigste arbeider faldt.
Möbius, Theodor (1821—90), t. filolog, 1852 docent
og 1859 professor i Leipzig. 1865—88 professor i Kiel.
Studerede oldnorsk litteratur og nordiske sprog;
gjentagne ophold i Kra. og Kbh. M. er en fortjenstfuld
udgiver af oldnorske sagaer og digte (tildels sammen med
Gudbr. Vigfusson) og meget værdifulde fortegnelser over
udgaver og behandlinger af oldn. litteratur («Gatalogus»
1856, «Verzeichnis» 1880).
Møbler (af lat. mobilia, som er let at flytte),
fællesbetegnelsen for alle de større gjenstande, der hører til
den menneskelige boligs udstyr. M. forarbeides oftest
af træ, sjeldnere af metal eller sten. De folkeslag, som
staar udenfor den europæiske kulturkreds, f. eks.
orientalere og østasiater, kjender forholdsvis faa møbelformer,
og det samme var ogsaa tilfælde med oldtidens folk.
I ægypternes, grækernes og romernes huse fandtes alene
de uundværligste m. : stole, bænke, borde, senge og kister.
Oldtidens m. var enkle og smagfulde; ved udsmykningen
anvendtes mest dreining og udskjæring. Først i den
romerske keisertid blev der udfoldet større pragt, og
fremmede kostbare træsorter kom paa moden. Heller
ikke den tidligere middelalder bragte nye møbelformer,
og husene var forøvrigt i denne tid yderst sparsomt
udstyret. Bomanske m. f. eks. er derfor i vore dage store
sjeldenheder. Til de interessanteste m., som er bevaret,
hører de stole, der er fundet i islandske og norske kirker
(«Tyldalsstolen» o. fl.). Med gotiken begynder en ny ud-
skjære—skjærpelse
vikling. Nord for Alperne opstod skabformen, der
varieredes paa mange maader og delvis fortrængte kisterne.
I Italien skede dog dette først i 17 aarh. Baade naar
det gjælder opbygningen og udsmykningen laaner den
gotiske møbelkunst motiver fra arkitekturen, noget der
giver gjenstandene præg af stivhed og tunghed.
Betydelige fremskridt gjordes under denne periode ogsaa i
teknisk henseende, idet man da begyndte at
sammen-føie ved «not og fjær». De gotiske m. viser ikke
sterkere nationale afskygninger, hvilket derimod er tilfælde
med renaissancens. Med hensyn til opbygningen
vedligeholdes fremdeles forbindelsen med arkitekturen, men
ved forsiringen anvendes nu hyppig naturmotiver:
planteformer samt dyr og menneskeskikkelser. Under
barokken løsner forbindelsen med arkitekturen yderligere og
under rokokoen forsvinder den ganske. Samtidig
afdæmpes ogsaa m.s nationale særpræg, idet fransk smag
bliver bestemmende ogsaa i de øvrige europæiske lande.
Et vidnesbyrd herom er den sedvanlige periodeinddeling
efter de franske regenter: Louis XIV, régence, Louis XV,
Louis XVI, empire. En særstilling indtager dog
England, hvor gotiske mindelser hele tiden gjør sig
gjæl-dende, og hvor i det 18 aarh. en national og smagfuld
møbelkunst udvikledes under ledelse af mestere som
Chippendale, Sheraton og Adam. (Karakteristik af de
forskjellige stilarter med illustrationer findes under art
Gotik, Renaissance, Barok, Rokoko, Empire.)
— Det 19 aarh. betegner paa dette som paa alle
haandverkets og kunstindustriens omraader et forfald.
1820- og 1830-aarene beherskes af den yderst nøgterne
«biedermeierstil», og i de følgende aartier afløser de
forskjellige historiske stilarter hinanden i hurtig
skiftende rækkefølge. Først med det 20 aarh. kommer
udviklingen ind i et nyt spor. Stødet hertil kom fra
England. Blandt de kunstnere, der har grundlagt og
ledet den moderne bevægelse, maa først og fremst
belgieren H. van de Velde nævnes. Baade i sine skrifter
og som udøvende kunstner har han arbeidet for, at
gjenstandenes form skal bestemmes af materialets
beskaffenhed og af hensynet til praktisk brugbarhed. Paa
grundlag af disse synsmaader er der i løbet af de sidste
ti aar opstaaet en ny, for vor tid eiendommelig møbelstil.
[Litt.: Se henvisninger under Kunstindustri. Et
instruktivt billedverk er A. G. Meyer og R. Graul’s «Tafeln
zur Geschichte der Möbelformen» (12 bd., 1902—11).
For Norges vedkommende byder H. Fett’s «Gamle norske
hjem» (1906) en god, rigt illustreret oversigt.]
Möckern, Tyskland, (lands)byer. 1. M. i
Sachsen-Altenburg, ved Sprotte og jernbanen Altenburg—Gössnitz. —
2. M. i kongeriget Sachsen, ved Eister, kort nedenfor
Leipzig, med hvilken den nu tælles sammen, 13 000 indb.
Blomsterfabrikation. Preusserne under Blücher seirede her
over franskmændene 16 okt. 1813. — 3. M. i prov. Sachsen
ved Ehle og jernbanen kort øst for Magdeburg.
Preusserne under York seirede her over franskmændene 5
april 1813.
Mödling, Østerrige, by i Nedre-Østerrige, ved
jernbanen Wien—Baden, 202 m. o.h., 15 000 indb.
Jernholdige svovlvandkilder, koldvandsbad (i Priesznitzdalen).
Ruiner af den gamle Bambergske borg M.
Mødre, se Moder.
yeux; (s.nde) tranchant; (lyd) ogs.
strident; (modsigelse) frappant.
skjære (fuglen) - (t) Elster f
- @ magpie - (f) pie f.
skjærgaard - (t) Scheren pl;
(i s.en) innerhalb der Scheren
-@ belt of rocks and islands
girding the coast — ® archipel (m)
côtier.
skjærhed-® Reinheit,Flecken-
losigkeit f - (e) pureness - (Î)
pureté; clarté f.
skjæring - (t) Schneiden n,
Durchschneidung f, (Durch)Schnitt
m - (e) cutting — (?) coupe f.
skjæringspunkt — (g
Durch-schnittspunkt m - (e) point of
intersection - ® point (m) de
section.
skjærmydsel — ® Scharmützel
n — @ skirmish — ®
escarmouche f.
Skjærp - (t) Schürf — (i) claim,
prospect hole, place where metal
has been tried for — (?) fouille (f)
de recherche.
skjærpe — (t) schärfen;
er-schweren(de Umstände) - @
sharpen; (straf) aggravate; give an
edge to, whet (the appetite); (s.t,
f. eks. kontrol) more rigoreus, strict
- ® aiguiser; affiler; donner le
fil à; (fig.) ogs. augmenter;
fortifier; (straf) aggraver.
skjærpe (bergverksudtr.) — ®
schürfen — @ search for ore, try
for metal, prospect, costean — ®
fouiller, creuser (pour découvrir
des filons), faire des fouilles,
skjærpelse — (t) Schärfung f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
