- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
985-986

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller ... - Ordbøgerne: S - skjød ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

985

Møller

986

har formaaet at hævde. Ligeoverfor den skarpe
konkur-rance, navnlig fra tysk side. har de norske mølleeiere
gjentagende andraget statsmagterne om en noget øget
beskyttelse for sine produkter. Stortinget har dog ikke
villet gaa videre end skeet i toldpaalæg paa korn og
melvarer, idet den alm. mening har været, at de
kon-kurranceforhold, som i de senere aar har gjort den
norske m.s stilling vanskelig, neppe kan antages at blive
af større varighed, saa meget mere som den lille
beskyttelse, den hidtil har havt, har bidraget til at samle
bedriften i faa, men store, teknisk høit udviklede og
økonomisk konkurrancedygtige anlæg. Det til landet indførte
korn, omkr. 350 000 tons aarlig, formales saaledes paa
et forholdsvis lidet antal møller; de vigtigste blandt disse
anlæg er Vaksdal møller ved Bergen, Bjølsen valsemølle
i Kra., Bakke mølle i Nydalen, Moss aktiemølle, Fritzøe
moller ved Larvik og Skiens aktiemølle. Ved siden af
de store handelsmøller, som besørger formalingen af det
indførte korn, findes i landdistrikterne en mængde
smaa-møller, som formaler det i landet selv avlede korn (saak.
«bondemaling»). Fra nationaløkonomisk synspunkt er
det for et kornimporterende land af stor betydning selv
at fremstille sit mel, idet herved landbruget sikres rigelig
tilgang af de for dette vigtige affaldsvarer (foderstoffe).
En indenlandsk konkurrancedygtig m. vil derhos i høi
grad bidrage til at regulere priserne. Erfaring viser
nemlig, at melpriserne holder sig jevnest og lavest i
lande med høit udviklet m.

Møller, Alexander Christian (1762—1847),
eids-voldsmand, læge. Apoteker i Helsingør og Kjøbenhavn,
kirurgisk eksamen 1792 og læge i Arendal s.a.,
distrikts-kirurg i Nedenes 1803, afsked 1835, men vedblev at
virke som privatlæge indtil 1843. Medlem af
rigsforsamlingen 1814 fra Arendal.

Møller, GarlEmanuel (1844—98), d. forfatter. Fra
studenterforeningen naaede enkelte af hans stykker, som
cDe forlovede», til privatteatrene og gjorde lykke; men
den store popularitet naaede han først 1884 med romanen
«Paa farten», der fulgtes af mange andre ligesaa
harmløse og letløbende fortællinger uden litterære
prætensioner.

Møller, Dagmar, f. Bosse (1866—), n. sangerinde,
søster af fru Alma Fahlstrøm og skuespillerinden fru
Harriet Bosse. Elev af konservatoriet i Stockholm, hvor
hun debuterede paa operaen 1887 i «Villars dragoner»,
har senere ogsaa optraadt paa Kra. teater og koncerter
i Norge. Tidligere gift med den svenske musiker Adolf
Sterky, nu med den danske arkitekt Møller.

Møller, Erik Høyer (1818—1904), d. forfatter og
prest. Først som en ældre mand paabegyndte M., under
merket «en gammel feltprest», det forfatterskab, der ved
sin elskværdighed og paalidelighed skulde vinde ham
talrige venner. Betydeligst er skildringerne fra den
dansk-tyske krig 1848—50, som «Presten i krigen» (1879) og
han «Livs- og krigserindringer» (1894).

Møller, Frantz Peckel (jfr. Møller, Peter, dennes
søn) (1834—1901), norsk apoteker, kemiker og
industridrivende. M. tog apotekereksamen og overtog
Svane-apoteket i Kristiania efter faderen. Tiltraadte senere
faderens store forretning i London med fabrikation af
medicintran. Denne udviklede han til en betydelig

skjød - (t) Schoss m - (e) lap,
knees; (fig.) bosom — ® giron;
(fig.) ogs. sein ra; (paa s.et) sur

skjød (frakke-) - ® Schoss m

— Ce) tail, flap, lap - ® pan m,
basque f.

skjød (paa seil) — (t) Schote f

- © sheet - ® écoute f.
Skjød (tilsyet, indfældt stykke)

— ® Naht f — (e) (eking) piece;
lap - (f) allonge f.

skjøde — ® Kaufbrief m,
Ab-tretungs , Übergabsurkunde f — @
deed of conveyance — ® titre (m)
de possession. S. til se tiiskjøde.

skjøde vb - ® anstücken,
•flicken, -nähen — © eke out,
lengthen — ® rallonger.

skjødebarn — ® Schosskind n

skjød—skjøge

høide. Han udgav et stort verk « God-liver oil and
chemistry» (London 1895).

Møller, Hans Thiis (1812—1900), n.
forretningsmand. Handelseksamen 1834, hvorefter han etablerede
sig som kjøbmand i Molde og drev ved siden af
fiske-og bondehandel her fiskeværene Ona og Lyngvær samt
fra 1847 skibsverft. Overtog 1849 ved arveskifte
eiendommen Moldegaard. Fra 1848 sterkt benyttet i
kommunens tjeneste, indtil han 1858 maatte indstille sine
betalinger. Var med at lede fiskeriudstillingen i Bergen
1865 1868—71 formand i Nordmør fogderikommission.
Fra høsten 1886 virksom som formand i Molde
jernbanekomité. Skrev talrige artikler og brochurer om
fiskerinæring og jernbaneanlæg, var bl. a. talsmand for en
Dovrebane.

Møller, Jens (1779—1833), d. kirkehistoriker, cand.
theol. 1800, professor i Kbh. 1808. Som forfatter og
udgiver har han været overordentlig flittig. De 40 bd.
«Theologisk bibliothek» og «Nyt theologisk bibliothek»
redigerede han med frisindet adgang for de forskjellige
aandsretninger. Af størst betydning er vel det stof, han i
«Mnemosyne» (I—IV, 1830—33) fremdrog til en retfærdig
bedømmelse af Kristian VI og hans mænd.

Møller (Mollerus), Johannes (1661—1725), d.
litteraturhistoriker, var fra 1701 til sin død rektor ved
den lærde skole i Flensborg. M.s «Prodromus Cimbriæ
litteratæ» er et forarbeide til hans hovedverk «Gimbria
litterata», en fortegnelse over Gimbriens (d. e. Slesvig,
Holsten, Lübeck og Hamburgs) forfattere og deres verker.
Bogen, som først udkom 20 aar efter M.s død, er et
vigtigt kildeskrift.

Møller, Kai Bisgaard Anker (1859—),n. landmand.
Efter at have taget eks. art. og andeneksamen tog han først
privat landbrugsundervisning hos Asbjørn Olavson paa
Koines landbrugsskole,
var dernæst lærling hos
Haakon Tveter paa
Østen-jyø, gjennemgik Aas
høi-ere landbrugsskole 1879
—80 og uddannede sig
videre ved ophold og
reiser i Danmark og
England. Siden 1883 har han
styret sin store gaard
Torsø pr. Fredrikstad.
Ved siden heraf har han
faaet tid til at røgte en
række offentlige hverv :
medlem af
landhusholdningsselskabet og i en
række aar dets formand,
ordfører i formandskabet,
medlem af
amtsskolestyret og i 14 aar dets
formand; tog bl. a.
initiativet til oprettelsen af
den private jenteskole paa Berby; medlem af styret for
det store kooperative foretagende
Landhusholdnings-selskabernes fælleskjøb og siden 1897 dets formand; præses
i Selskabet for Norges vel siden 1906 m. m. M.
repræsenterede i 1900—03 Smaalenenes amt paa stortinget.

(Fot. af Hiltlirg Rasmussen.)
Kai Bisgaard Anker Møller.

— (^ infant, baby; (flg.) darling
child, favourite; (lykkens s.) the
spoilt child of fortune — (|) bébé;
(fig ) enfant (m) gâté.

skjødehund - (t) Schosshund
m ~ Ce) lap-dog, toy dog - ®
bi-chon(ne) m (f).

skjødesløs — (t) nach-,
fahrlässig - (e) careless, heedless,
negligent - (D négligent, nonchalant.

skjødesløshed - (t) Nach-,
Fahrlässigkeit f — (S carelessness,
heedlessness, negligence - ®
négligence, nonchalance f.

skjødesynd — ® Schoss-,
Lieblingssünde f " (e) favourite sin,
bosom sin — (f) péché (m) mignon,
skjøge - ® Hure, Metze f —

(e) prostitute, harlot, strumpet —

(f) prostituée f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:13 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free