Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Namdalen ... - Ordbøgerne: S - skotøi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1003
Namsvand—Nansen
1004
skr aa—skrabe
for 1910 til 884 950 kr., formuen til 1 318 500 kr. Byen
har middelskole og folkeskole. Der udkommer tre blade
tre gange ugentlig («Namdalens blad», «Namdalens
folkeblad» og «Nordtrønderen»). N. staar i
dampskibsforbindelse med Trondhjem og ved færge og automobil med
Stenkjær ved Hell—Sunnan-banen. Fra den besluttede
Nordlandsbane skal sidespor føres ned til N. fra Grong.
Namsvand el. Store N., 28.20 km.^ stort
uregelmæssig formet vand opunder Børgefjeld, Grong herred,
Nordre Trondhjems amt. N., der ligger i en høide af
441 m. o. h. er ved to indsnævringer paa det nærmeste
delt i tre vande: Sørvandet, Midtvandet og Storvandet.
Fra N.s vestre ende har Namsen (s. d.) sit udløb.
Namur [namyr] (flamsk Namen), Belgien. 1. Provins,
3660 km.^ 360 000 indb. Arrondissementerne Dinant,
N. og Philippeville, Grevskabet N. var i 16 aarh. en af
Nederlandenes 17 provinser, dannede 1801—14 fransk
departement Sambre et-Meuse. — 2. Hovedstaden i
provinsen af samme navn, ved sammenløbet af Meuse (Maas)
og Sambre og ved krydset af flere jernbanelinjer,
hvoriblandt den direkte linje Brüssel—N. og Köln—Paris,
32 000 indb. Fæstning (ni forter). Dampskibsstation.
Vakre parker og pladse, katedralen St. Aubin og Beffroi
(s. d.) er fra 11 aarh. Kniv-, glas- o. a. industri.
Jern-og kulgruber, marmor- og stenbrud. N., som i
middelalderen var hovedstad i grevskabet N., hørte til de
1715—1830 opretholdte barriére-fæstninger (se Barri
ère-traktaten), var flere gange fransk. Nu vigtig fæstning.
Nänak (1469—1538), stifteren af den indiske
Sikhsekt (s. d.).
Nana Sahib el. Nena (f. ca. 1825, d. i Nepal), leder
af den indiske opstand 1857; hed egentlig Dundu Punt,
søn af en brahman og adopteret af en mahratfyrste. Da
han ikke blev anerkjendt af englænderne 1851, fyldtes
han af et glødende had til disse, forberedte hemmelig
oprøret og lod efter at have lokket general Wheeler til
at overgive Khanpur (s. d.) foretage grusomme myrderier
paa englænderne. Ledede kampene om Khanpur og 1858
i Andh. Hans død og dødsaar uvist.
Nancy [nåsi’J, Frankrige, hovedstad i depart.
Meurthe-et-Moselle, ved Meurthe, Marne-Rhin-kanalen og ved
krydset af jernbanerne Paris—Strassburg og linjen fra
Metz opover Mosel- og Meurthedalen, 200 m. o. h., over
100 000 indb. N. har vakre aabne pladse, gamle byporte,
byparken La Pépinière, prægtige kirker, det hertugelig
lothringske slot (fra 1329, nyt 1510), raadhus (fra 17
aarh.). Uldindustri, hatte-, hanske- og glasfabrikation.
Universitet (1903 1200 studerende). Frankriges eneste
skoghøiskole. N. var fra 1153 hertugerne af Lothringens
residens. Ved N. seirede schweizerne 5 jan. 1477 over
Karl den dristige, der faldt. 1766 kom N. under Frankrige.
Nandu (rhea. americana), sydamerikansk strudseart,
se Strudsefugle.
Nanga Parbat, fjeld i den vestlige del af Himalaja,
Kashmir, 8120 m. Lige i nord rinder Indus i et dybt gjel.
Nangasaki, se Nagasaki.
Nanhai, kinesisk navn paa det Sydkinesiske hav.
Nanïnî (el. Nanino), Giovanni Maria (1545—1607),
ital. komponist, kapelmester ved det Sixtinske kapel, elev
af Palestrina, var den betydeligste mester af den romerske
skole. Mangestemmige motetter, madrigaler, salmer m. v.
Nani’sme (lat.), dvergvekst.
Nanking («sydlige hovedstad», i modsætning til Peking,
«nordlige hovedstad»), by i Kina, hovedstad i prov. Kiangsu,
ligger ved Jangtsekiang omtr. 200 km. fra mundingen;
omtr. 267 000 indb. N. var Kinas hovedstad til slutten
af 14 aarh. og var da rimeligvis jordens største by. Men
da Peking blev hovedstad, gik den sterkt tilbage. Ny
betydning vandt den for en kort tid i midten af 19 aarh.
under Taipingoprøret, men da dette blev undertrykt,
blev den helt ødelagt; imidlertid er den senere blevet
bygget op igjen. N. har beholdt sin rang som
midtpunkt for kinesisk kunst og videnskab. Der er mange
trykkerier og biblioteker, og mange tusen unge mænd
kommer hid hvert aar for at tage eksamen. Livlig
handels- og industriby (tilvirkning af de bekjendte N.s
bomuldsvarer), aaben for fremmedhandelen. Vigtig
militærstation.
Nanking (nanken), strikkede eller vævede stoffe
fremstillet af n.-bomuld, som har en egen brun farve.
Nanna, i nordisk mytologi gift med Balder (s. d.).
Nannestad, herred i Akershus amt, nord for
Kristiania; 331.56 km.’ med 4068 indb. (1910); 12.3 pr. km.^
Herredet, der svarer til N. prestegjeld med N., Bjørke
og Holter sogne, ligger omkring den øvre del af Leirelven
og søndre del af Hurdalssjøen og omfatter den vestligste
del af Romerikssletten og skogaaserne vestover mod
Hadeland. Bakketerrænet om Lqirelven er gjennemfuret
af dybe, bratte bækkefar og smaaslugter. Skogaaserne
i vest naar høider paa mellem 500 og 600 m. Af
arealet opgives 56.84 km.’ at være aker og eng, 220.26 km.’
skog, 14.13 km.’ ferskvand; resten er snaufjeld og myr.
Der opgives at være 7317 maal udyrket til dyrkning
skikket jord. I tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der
1148 maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
(aker-brug og fædrift) samt skogbrug; 8 meierier, 4 sag- og
møllebrug. Der er 2 teglverker og 1 farveri. Paa grænsen
mod Hakedalen er zinkforekomster
(bergverksaktiesel-skabet Norge); i 1908 blev der uddrevet 3275 m.® malm
med et gjennemsnitlig belæg af 76 mand. Norges største
eksercerplads Gardermoen ligger med en del inden dette
herred. N. sparebank oprettet 1859. Antagen formue
1910 5 003 950 kr., indtægt 864 835 kr. N. staar over
Jesseim jernbanestation og ved hovedvei over Skedsmo
i forbindelse med Kristiania.
Nanningfu, by i det sydlige Kina, prov. Kvangsi, ved
Jykiang (bielv til Sikiang), ca. 40 000 indb. Stor handelsby.
Nansen, Alexander Ghristinus (1862—), n.
jurist, juridisk embedseks. 1886, høiesteretsadvokat 1895.
Fleraarig formand i Foreningen til skiidrættens fremme;
siden 1900 formand i Norsk jæger og fiskerforening,
hvor han særlig har arbeidet for en rationel, økonomisk
udnyttelse af vort jagtbare vildt. Har nedlagt betydeligt
arbeide som økonomisk leder af flere af vore polarfareres
ekspeditioner.
Nansen, Betty Anna Maria, f. Müller (1874—),
d. skuespillerinde, gift med forfatteren Peter N. (s. d.),
debuterede paa Kasino 1893, har siden været knyttet til
de fleste af Kbh.s teatre og desuden optraadt paa
forskjellige scener i hele Skandinavien. Hendes kunst er
fremragende og omfattende; hun har en sterk evne til
individualisering og giver den moderne kvinde i hendes
the Street (obliquely) — (Î)
traverser la rue.
skraa (tygge skraa) — (t) Tabak
kauen — @ chew tobacco — (f)
chiquer.
skraal - ® Geschrei, Geheul n
- (e) squall, bawl, roar - ® cris
m pl; criaillerie f.
skraale — ® schreien, heulen
— (g squall, bawl, roar — (g) crier;
criailler; brailler.
skraaler, skraalhals — (t)
Schreier, Schreihals m-@
squal-ler, bawler, roarer; (political)
ranters - ® criard; criailleur m.
skraane — ® schräge sein,
schräge hinabgehen, sich senken
(neigen) - @ slope, slant - ®
aller en pente, pencher, incliner.
skraaning — (D Abhang m,
Abdachung, Böschung f—@ slope,
slant, declivity — (?) pente f,
penchant m; (bakke-) côte f, versant;
(vold-) talus m.
skraaplan — ® schräge Fläche,
(fig.) schiefe Ebene f—@ inclined
plane - ® plan (m) incliné,
skraatag — ® Pultdach, schrä-
ges Dach n - @ sloping roof —
(D appentis m.
skraatobak — ® Kautabak m
- (e) chew-tobacco - ® tabac (m)
à chiquer.
skrab (fig.) - ® Kram, Plunder
m — @ trumpery, trash, refuse —
(f) fatras m; lie f.
skrabe — (t) schaben, schrapen,
kratzen, scharren ; (zusammen)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
