Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansenfondet ... - Ordbøgerne: S - skrifte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Nansenfondet—Napier
1010
skrifte-skrige
lenske grænse. Har afløb gjennem Rio Chico til
Atlanterhavet.
Nansenfondet, den alm. betegnelse for «Fridtjof
Nansens fond til videnskabens fremme», blev oprettet
(væsentlig efter professor Brøggers initiativ) ved
frivillige pengebidrag fra det hele land i anledning af
Framekspeditionens lykkelige hjemkomst 1896. Som
en særlig æresbevisning ligeoverfor Nansen som
videnskabsmand blev stiftelsen opkaldt efter ham, ligesom
han er livsvarigt medlem af dens styre. Forøvrigt
er N. knyttet til Videnskabsselskabet i Kra., men skal
altid være en egen stiftelse. N.s formaal er at tjene til
videnskabens fremme paa alle maader, som af dets styre
til enhver tid findes bedst, saasom bidrag til
videnskabelige undersøgelser, udgivelse af skrifter, opmuntring til
videnskabelig produktion ved udsættelse af prisopgaver,
belønning af fremragende opdagelser eller afhandlinger
o. s. V. Dog maa fondets renter aldrig anvendes til
bygninger for videnskabelige formaal og heller ikke til
livsvarige lønninger, før fondet har naaet 1 mill. kr.
Af fondets renter skal en tiendedel lægges til kapitalen.
Fondets statuter er af 8 dec. 1896, med tillæg af 25 jan.
1899. Bestyrelsen bestaar af ti medlemmer, hvoraf fire
vælges af Videnskabsselskabet med to for hver klasse.
Fondets kapital var 30 nov. 1910 vokset til 1055 990 kr.
Nan terre [nåtær], Frankrige, by i departementet
Seine, kort vest for Paris og Mt. Valérien, ved jernbanen
til St. Germain, 14 000 indb. N., det galliske
Nemeto-durum, var den hellige Genovevas fødested.
Nantes [nat], Frankrige, hovedstad i departementet
Loire Inférieure, ved Loire, 53 km. ovenfor mundingen,
væsentlig paa nordsiden af elven, endel af byen paa
sydsiden omkring iløbet af La Sèvre, ved jernbanen fra
St. Nazaire opover Loiredalen; 127 000 indb. Paa øen
Prairie du Duc ligger skibsverfterne. 4 km. lang strækker
sig saa den prægtige kai. Talrige stenbroer forbinder
bydelene paa begge sider af Loire. Fra det gammeldags
skumle slot ved nordsiden af kaien, fra 10 aarh.,
ombygget 1466, ofte residens for hertugerne af Bretagne,
fører den indbydende parkvei Cours St. Pierre til
Ludvig XVI’s plads med hans billedstøtte paa en 28 m.
høi søile. Den nuværende katedral (St. Pierre) er 1434
opført paa det samme sted, hvor allerede i 3 aarh. byens
første katedral stod. En seværdighed er Passage
Pom-meraye med sine tre gallerier. N. har tabt meget af sin
betydning som handelsby, saaledes er udenlandstrafiken,
ogsaa den store passagertrafik paa Amerika (Compagnie
transatlantique), gaaet over til forhavnen St. Nazaire.
N. var i 18 aarh. Frankriges anden, nu dets tolvte
sjø-handelsby. Loires tilsanding tillader kun skibe af under
3 m.s dybtgaaende at komme op. I maanedsvis er
færdselen afbrudt. Den nye skibsfartskanal (fra 1893, 15 km.
lang, 6.5 m. dyb) har dog gjenoplivet forbindelsen med
de øvrige franske havne. Norsk konsulat. Det norske
flag (1909: 70 skibe, 42 000 tons) følger næstefter det
engelske og det franske. Fra Norge indføres
cellulose-kub (adskillig mere fra Finland og Rusland), træmasse,
fiskeolje, rogn, gadesten. N. har imidlertid udviklet en
betydelig industri: skibsbygning o. a. — N., gallernes
Condevincum, romernes Portus Namnetum, var i
middelalderen residens for hertugerne af Bretagne. Den sidste
hertuginde, Anna, egtede Karl VIII af Frankrige og bragte
ham Bretagne som medgift. 13 april 1598 udstedtes her
«Det nautiske edikt» (s. d.). N. blev særlig grumt hjemsøgt
under skrækregjeringen (1793, Carriers «noyader», s. d.).
Nanteuil [nåtøj’J, Robert (1623?—78), fr.
kobberstikker og maler. Med sine karakterfulde, teknisk
mesterlige portrætstik er N. den mest fremtrædende blandt de
mange udmerkede franske kunstnere paa dette omraade
i det 17 aarh. Ludvig XIV, hvis kobberstikker han var,
har han portræteret 11 gange. Mazarin 14, Colbert 6
gange; i det hele har han udført over 200 stik.
Nantîske edikt blev udstedt af Henrik IV af Frankrige
13 april 1598 i Nantes til sikring af hugenotternes frie
religionsøvelse. Det giver hugenotterne ret til fri,
offentlig gudsdyrkelse paa bestemte, nærmere angivne
steder, statsbidrag til deres skoler og til deres prester,
borgerlig ligestilling med katoliker og retsbeskyttelse ved
indførelse af særlige, halvt af katoliker, halvt af hugenotter
bestaaende domstole i hvert parlament. Hovedsagen var
imidlertid, at der «indtil videre» (d. e. indtil kongen paa
anden maade kunde sikre freden i landet) sikredes
hugenoterne ca, 200 «sikkerhedssteder» med egne af
kongen betalte garnisoner under hugenottiske guvernører.
Ediktet blev ophævet 23 okt. 1685.
Nantsjang, by i Kina, hovedstad i prov. Kiangsi,
ligger ved Kankiang et stykke fra mundingen i
Pojang-sjøen, skal have 100 000 indb. I det 18 aarh. skal der
omkring N. have ligget 500 porcellænsfabriker, og der
boede 1 mill. mennesker her. Endnu har N. stor
tilvirkning og handel med porcellæn.
Nantucket, ø udenfor kysten af Massachusetts,
Nordamerika, 130 km.^ meget besøgt sommerudflugtssted.
Nao, Kap. 1. Spanien (Cabo de la N.), forbjerg paa
Middelhavskysten mellem Valencia og Alicante. — 2.
Italien (Capo di Nau, Capo Colonne, Lakinium), forbjerg
ved sydvesthjørnet af Tarentbugten. Her stod Hera
Lakinias tempel.
Napata, Nordøst-Afrika, gammel by i Nubien paa
høire Nilbred nedenfor fjerde Nilkatarakt. I oldtiden
hovedstad i det af et ægyptisk dynasti grundlagte
æti-opiske rige af samme navn. Dette N.-rige, som i endnu
høiere grad end Ægypten var en prestestat, beherskede
med visse afbrydelser Ægypten 840—668 f. Kr. Ruiner
af N. ved Merowe.
Napier [népp], Sir Charles (1786—1860), eng.
admiral, ansattes 1799 i den engelske marine og blev
1809 kaptein. Gik senere i portugisisk tjeneste og
seirede 5 juli 1833 ved Kap St. Vincent; aaret efter atter
i engelsk tjeneste, blev parlamentsmedlem, 1853
viceadmiral, og udnævntes i Krimkrigen til
høistkomman-derende over flaaden i Østersjøen, hvor han kun udrettede
lidet. Han er forfatter til nogle sjøkrigshistoriske bøger.
Napier [nepjd], Sir Charles James (1782—1853),
eng. general, beseirede 1843 emiren af Sind, undertvang
Belutsjistan og havde 1849—51 overbefalingen i Indien.
Napier [nepp], John, baron afMerchiston (1550
—1617), skotsk matematiker, i alm. kaldt med det lat.
navn Neper, studerede først i Edinburgh, dernæst paa
lange reiser i Europa matematik og fysik. Han er berømt
som opfinder af logaritmerne, udgav 1614 den første
logaritmetabel, «Mirifici logarithmorum canorusdescnptio».
(mindre) paper, tract — (f) (en)
écriture f; (typ.) caractères m pl,
lettre f; s.en) l’Écriture (sainte);
(et) écrit, ouvrage m.
skrifte - (t) beichten - (g)
confess — (g confesser. Se ogs.
skriftemaal.
skriftebarn - (t) Beichtkind n
- (e) penitent - ® pénitent(e)
m (f).
skriftefader — ® Beichtvater,
Beichtiger m - (e)
(father-)confes-sor — (^ confesseur m.
skriftemaal — (t) Beichte f—
(e) & ® confession f.
skriftklog, -lærd: de s.e
-(t) die Schri «gelehrten - @ the
scribes — (?) les scribes m pl.
skriftlig - (t) schriftlich - @
written, in writing; (adv) ogs. by
letter ; (s. afstemning) poll(ing) ; (s.
(opgave paper — (?) écrit ; par écrit.
skriftsprog - ® Schriftsprache
f — (è) written (book, literary)
language - (?) langue (f) écrite
(littéraire).
skriftsted - ® Bibelstelle f.
Stelle aus der Schrift, Bibelspruch
m — (ê) text, scripture - ® verset,
texte m.
skrifttegn - (t) Schriftzeichen
n - @ character - ® signe
d’écriture; caractère m.
skrig — ® Schrei m, Geschrei
n — (e) cry, scream, shriek, screech
- ® cri m.
skrige - ® schreien - (e) cry;
(af skræk) scream, shriek, screech
— ® crier; pousser des cris;
criailler, brailler; (om nyfødte) vagir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
