- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1013-1014

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I ... - Ordbøgerne: S - skriver(karl) ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1014

155 Napoleon II—Napoleon (IV) 1016

1016

fleste emigranter at komme tilbage. Finanserne
forbedredes, Frankriges bank oprettedes, den stedlige
forvaltning ordnedes med præfekter, underpræfekter, mairer,
medens det under revolutionen tilstræbte stedlige
folkelige selvstyre ophævedes. Royalistiske og jakobinske
bevægelser blev slaaet ned. Kampen med den anden
koalition optoges med kraft og held. Efter overgangen
over Store St. Bernhard angreb Bonaparte østerrigerne ved
Marengo 14 juni 1800. Moreau seirede i Tyskland, og ved
freden i Luné ville 9 feb. 1801 gjenoprettedes alle tidligere
nederlag. Med England sluttedes fred i Amiens mars
1802. 15 aug. 1801 sluttedes konkordat med paven; den
katolske kirke gjenindførtes mod afkald paa det
inddragne kirkegods, men saaledes at staten nu lønnede
geistligheden. Streng censur og omhyggeligt politiopsyn
kvalte al opposition ; det offentlige liv fik et mere og mere
monarkisk præg. 1802 oprettedes Æreslegionen, og s. a.
gav en folkeafstemning Bonaparte konsulatet paa livstid.
Opdagelsen af Gadoudals, Pichegrus m. fl.s sammensvergelse
mod ham feb. 1804 i forbindelse med det spændte
forhold til England vakte hos mange angst for at miste den
uerstattelige og nødvendige kraft, Bonaparte var, og denne
udnyttede energisk stemningen. Mai 1804 vedtog senatet,
at republikens regjering skulde overdrages «Napoleon
Bonaparte som de franskes keiser» og værdigheden være
arvelig i hans siegt. En folkeafstemning gav SVs mill,
ja og kun 2500 nei. Pave Pius VII kom til Paris og
salvede ham 2 dec. 1804 i Notre-Dame, medens han selv
satte kronen paa sit og sin hustrus hoved. Mars 1805
kronede han sig selv i Milano med den lombardiske
jern-krone som konge af Italien. Styrelsen af Frankrige fik
et yderligere enevældigt præg derved, at kamrenes
lovgivende virksomhed næsten helt ophørte, og love afløstes
af «dekreter» og «senatskonsulter». Mod den tredje
koalition 1805 var «storarméen» straks rede (slag ved Ulm
17 Okt., ved Austerlitz 2 dec. 1805), Østerrige maatte
slutte freden i Pressburg 26 dec.; men tilbage stod
englænderne, der seirede ved Trafalgar, og Rusland samt,
som ny fiende, Preussen. N.s seire over preusserne ved
Jena og Auerstädt 14 okt. 1806 og over russerne ved
Friedland 14 juni 1807 førte til freden i Tilsit s. a., der
er udtryk for, at N. nu stod som det vesteuropæiske
fastlands herre, med haab om ogsaa at kunne knække
England ved fastlandsspærringen. Allerede forinden havde
han begyndt paa at skabe en art, foreløbig kun
mellemeuropæisk, føderativt imperium ved at gjøre sin broder
Josef til konge i Neapel, Ludvig til konge i Holland
(1808—10), stedsønnen Eugen Beauharnais til vicekonge
i Italien, svogeren Murat til storhertug af Berg og ved
at skaffe sine søstre fyrstendømmer; 12 juli 1806
oprettedes endvidere Rhinforbundet, hvorefter det Tyske rige
opløstes 6 aug. I slutningen af 1807 inddroges Portugal,
og 1808 blev Josef konge i Spanien, medens Neapel blev
skjænket til Murat. Krigen med Østerrige 1809 med de
blodige slag ved Aspern og Eszlingen og N.s seier ved
Wagram endte med nye landetab for Østerrige. Under
krigen inddrog N. Kirkestaten og fængslede paven. Nu
fulgte en kort forholdsvis fredelig tid, da krigen
væsentlig var indskrænket til den Pyrenæiske halvø. N. stod
paa magtens tinde, men han havde ingen søn, til hvem
magten kunde gaa i arv. 16 dec. 1809 ophævedes hans

sager, skrivestel - (t)
Schreibmaterialien, -Utensilien pl — ©
writing materials, stationery — ®
tout ce qu’il faut pour écrire;
fournitures (f pl) de bureau.

skriver(karl) — (D Schreiber
m — (e) writer, scribe; (paa
kontor) clerk - (D commis (de bureau);
(af ) copiste; (hos sagfører) clerc;
(rets-) greffier m. Se ogs.sorenskriver.

skrivfeil - ® Schreibfehler m

— (e) error in writing, slip of the
pen — ® faute (0 d’écrire, de
copiste.

skrivning — ® Schreiben n

— (ê) writing — (f) écriture f.
Skrofel ® f, kjertelsvulst.
skrofler, skrofulose (med.)

— (t) Skrofeln pl, Skrofulose f —
@ scrofula — (?) scrofules f pl.

skriver(karl) - skrubsulten

egteskab med Josephine, og 1 april 1810 egtede han keiser
Frans af Østerriges datter Louise, som 20 mars 1811 fødte
ham en søn (Napoleon II, s. d.). Under krigene, og navnlig
efter Tilsitfreden udrettede N. et uhyre
organisations-arbeide (Code Napoléon handelslove, omordning af
Frankriges undervisningsvæsen m. m.). Indførelsen af den
keiserlige katekismus i skolerne skulde opdrage nationen
til at dyrke keiseren som Guds afbillede paa jorden; en
ny arveadel oprettedes, censuren skjærpedes, vældige
byggearbeider som Madeleinekirken (opr. bestemt til et
tempel for de franske seire), Vendomesøilen, triumfbuer
o. s. V. skulde fæstne minderne om de store bedrifter.
Men alt stansede, da N., misfornøiet med Ruslands
holdning overfor fastlandsspærringen og irriteret over den
modstand, hans eneste jevnbyrdige blandt jordens fyrster
ofte gjorde mod hans planer, bestemte sig til toget mod
Rusland. 24 juni 1812 overgang over Njemen, 7 sep. slag
ved Borodino, 14 sep. indtog i Moskva, 19 okt. tilbagetog,
28 nov. overgang over Beresina; 5 dec. forlod N. hæren
og iledo til Paris, hvortil han kom 18 dec. for straks at
iverksætte nye troppeudskrivninger mod den koalition,
der snart dannede sig. Han seirede ved Dresden 26—27
aüg. 1813, men blev slaaet ved Leipzig 16—18 okt. 1 jan.
1814 overskred fienderne Rhinen, N. selv gjorde et
imponerende arbeide for at reise nye tropper og søgte
med vekslende held at stanse fienderne, men i nationen
manglede baade evne og vilje til yderligere anspændelse.
31 mars kapitulerede Paris, 2 april erklærede senatet N.
afsat, 11 april gik N. selv ind paa at gaa af mod at faa
Elba, 2 mill. frc. aarlig og 400 mand af garden. 20 april
forlod han Fontainebleau og landede 4 mai 1814 paa
Elba. Hans agenter underrettede ham her om spliden
mellem fyrsterne og om utilfredsheden i Frankrige, og 1
mars 1815 landede han igjen paa Provences kyst. 20
mars drog han ind i Paris og proklamerede en noget
liberalere forfatning, men de hidtil uenige fyrster samledes
i enighed imod ham og erklærede ham fredløs, og den
syvende koalition dannedes. 15 juni gik N. med ca.
125 000 mand over grænsen, slog dagen efter preusserne
ved Ligny, men led derpaa 18 juni ved Waterloo et
af-gjørende nederlag. Deputeretkamret erklærede ham atter
afsat; han drog til Rochefort for derfra at drage til
Amerika, men fandt havnen sperret af engelske
krigsskibe; gik da ombord paa det engelske krigsskib
«Bellerophon», idet han overgav sig til kongen af England;
men de allierede fyrster vedtog, at han skulde deporteres
til Sankt Helena. Her boede han paa Longwood under
opsigt af øens guvernør Hudson-Lowe, strengt vogtet, men
dog i samvær med forskjellige franskmænd (Montholon,
Gourgaud, Las Gases o. fl.) syslende med sine memoirer.
Han døde 5 mai 1821. 1840 førtes hans lig til Frankrige,
hvor hans sarkofag opstilledes under Invalidekirkens
kuppel. N.s liv og gjerning, der er merkeligere og større,
end hvad historien ellers kjender, men som naturligvis
ikke kan vurderes uden i tilknytning til tidens forhold
i og udenfor Frankrige, har fremkaldt mange forsøg paa
skildring og forklaring, i nyere tid af Taine i «Origines
de la France contemporaine», 5 og 6 bd. (skildringen af
N. er oversat i «Bibliotek for de tusen hjem»); senere
af Jung, «Bonaparte et son temps 1769—99» (1880 -81,
3 bd.); Chuquet, «La jeune5se de N.» (3 bd., 1897—99);

skrofuløs — ® skrofulös —
@ scrofulous — ® scrofuleux.

skrog (af skib) — ® Rumpf m
— hull, body - (î) coque f.

skrot - ® Wanst, Bauch;
Körper m — (e) belly; body - (f)
ventre; corps m.

skrubbe — (t) scheuern — @
scrub - ® ratisser ; (skure) écurer;
frotter.

skrubhøvl - ®Bestoss-,Schrob-,
Schrothobel m — © jack plane,
fore-plane, old woman’s tooth —
(f) riflard m.

skrubhøvle — ® bestossen —
@ jack, rough-plane - ® raboter
grossièrement.

skrubsulten — ® heisshungrig ;
Cjeg er s.) ich habe einen
Wolfshunger — (e) ravenously hungry -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free