Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon ... - Ordbøgerne: S - skrupel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1016
Napoleon II—Napoleon (IV)
1016
Skrupel—skrækindjagende
deltog han i englændernes kampe mod zulukafferne 1879.
Under et streiftog blev han overfaldt og dræbt af zuluerne.
Napoleon, Joseph Charles Paul Bonaparte,
kaldt prins N. eller Plon-Plon (1822—91), yngste søn
af Jérôme Bonaparte. Efter februarrevolutionen i
Frankrige valgtes han paa Corsica til medlem af den
grundlovgivende forsamling. Han var virksom for
Ludvig N.s valg til præsident og udnævntes 1852 til
fransk prins og eventuel tronfølger. Besøgte i 1856
Norge. Vakte ofte opsigt ved sterkt demokratiske taler
og var en tid i unaade hos N. III. Juli 1870 søgte
han at bevæge sin svigerfader, kongen af Italien, til
alliance med Frankrige. Under krigen 1870 — 71 opholdt
han sig i Italien. Blev 1872 udvist af Frankrige. 1876
i Ajaccio valgt til medlem af deputeretkammeret, hvor
han sluttede sig til venstre. Efter den unge N. (IV’s)
død i Afrika 1879 blev han den Napoleon’ske slegts
overhoved og arbeidede nu for indkaldelse af en
grundlovgivende forsamling, der skulde vedtage en ny
forfatning for Frankrige. 1886 forvist ifølge forfatningsloven
af 23 juni 1886. Udgav 1887 et skrift mod Taines
fremstilling af Napoleon I. Hans søn Victor Jérôme
Frédéric N. (1862—) gik 1884 imod sin fader og
er-kjendtes derefter af en del af bonapartisterne (de mere
konservative) under ledelse af Cassagnac for prætentent.
Udvist af Frankrige 1886. Ved faderens død 1891
er-kjendtes han af hele det bonapartistiske parti for husets
overhoved. Gift med prinsesse Clementine af Belgien.
(Jfr. Bonapartiste r.)
Napoleondor [-dår], fr. 20-franc stykke i guld med
billede af Napoleon I eller III ^ omkr. kr. 14.40.
Na’poli, se Neapel.
Na’poli di Romania, se Nauplia.
Napper, Olav (184*—), telemarkisk spillemand, gik
Myllarguten nær i musikalsk udførelse, men naaede ham
ikke i genial skaberevne. Udvandret til Amerika. [Litt. :
«Syn og segn» 1903; Taraldlien, «Fyresdal».]
Naprawnik, Eduard (1839—), böhmisk komponist,
dirigent og pianovirtuos, kapelmester ved hofteatret i St.
Petersburg, i nogen tid ogsaa dirigent i det ksg. rus.
musikselskab, har ved sine operaer, symfonier og andre
orkesterverker, kammermusik, tsjekkiske og russiske sange
m. V. vundet anseelse, særlig i Rusland.
Nara, by i Japan, paa Hondo, 30 km. ø. f. Osaka; 32 732
indb. (1908). Før keiserlig residens. Berømt buddhatempel.
Narasplante (acanthosicyos horrido) er en med
agurker og græskar besiegtet afrikansk plante, som er tornet
og danner meterhøie tætte krat. Den vokser paa klitter
og er ved sin rige skuddannelse, der bliver tættere,
efterhvert som planten ved vinden overdækkes med sand,
selv klitdannende. De tørre grene bærer saftige, men
piggede bær, 10—15 cm. i tvermaal, og disse bær er
hoved-næringsmidlet for en liden hottentotstamme (topnars).
Ogsaa de oljerige frø spises og eksporteres desuden.
Plantens vigtigste udbredelsesfelt er det sydvestlige Afrika,
især ved Hvalfiskbugten.
Narbada (Nerbudda), elv i Indien, gjælder som grænse
mellem Hindostan og Dekan, begynder nær byen
Amar-kantak paa omtr. 1000 m.s høide og rinder med sterkt
fald vestover. Falder ud i Cambaybugten (det Arabiske
hav) efter et omtr. 1300 km. langt løb. N. er for hin-
duerne næsten ligesaa hellig som Ganges, og dens kilde
bliver besøgt af tusener af pilgrimme.
Narbonne [narbå’n], Frankrige, by i depart. Aube,
ved Kanal de la Robine, 15 km. ind fra Middelhavets
kyst mellem Aube og Étang de Sigean, med jernbanelinjer
til Perpignan, Garlassonne, Béziers; 27 000 indb. Vin-,
frugt- og honninghandel. N. er det gamle Narbo Martius
og Narbona, hovedstad i prov. Gallia Narbonensis. 412
erobredes N. af vestgoterne, 508 af burgunderne, 720 af
araberne, 759 af frankerne, hørte til forskjellige
grevskaber (Toulouse o. a.), indtil vicomten af N. gjorde sig
selvstændig. 1507 kom N. under Frankrige.
Narceïn, G2oHi8N05(OCH3)3, er et i opium (s. d.) i
mindre mængde (ca. 0.2 pet.) forekommende alkaloid (s. d.).
Narcis (narcissus), siegt af narcisfamilien, løgvekster
med hult skaft, som bærer én eller flere blomster. Disse
har en tydelig, sambladet «bikrone» indenfor det
seks-bladede blomsterdække. Herhen 35 arter, hvoraf nogle
dyrkes som prydplanter, saaledes n. paëticus (pinselilje)
med hvide blomsterdækblade og en kort, gul, i randen
rød og tandet bikrone og n. pseudonarcissus (paaskelilje),
som har gule blomster, hvor bikronen er af længde med
eller længere end blomsterdækket. Begge arter hører
hjemme i Syd-Europa og er fundet forvildet paa nogle
steder i Norge. N. jonquilla (jonquilla) blev i midten af
16 aarh. fundet paa enge i Spanien. Yndede prydplanter
er ligeledes n. tayetla (tayet), som har 8—10 vellugtende
og hvide eller gule blomster med gul bikrone, samt
n. bulbocodium med uregelmæssigt blomsterdække. Af
blomsterne af jonquilla og tayet tilberedes parfumer.
Narcisfamilien (amaryllidaceæ), enfrøbladede planter,
oftest med løg, med grundstillede, linjeformede blade og
sidestillet blomsterstand. De anselige blomster eller
blomsterstande er ved grunden omgivet af et svøb.
Blomsterdækket er kronbladlignende og bestaar af to
tretallige kredse og har desuden ofte i svelget et
bi-blomsterdække, «bikrone». Seks støvdragere, én griffel;
frugten er en trerummet, mangefrøet kapsel. Ca. 600
arter, mest i tropiske og subtropiske egnes steppelande.
Herhen hører f. eks. agave, amaryllis, narcis, sneklokke.
Narcissus. 1. (Bot.), se Narcis. — 2. (Mytol.), se
Narkissos.
Narda, se Arta.
Narde, en gammel fællesbenævnelse for en del
vellugtende planter, væsentlig af baldrinfamilien, eller af
produkter af disse, saaledes n.-salve og n.-olje af
rodstokken af nardostachys.
Nardo (det gamle Naretum), Italien, by i prov. Lecce,
4 km. ind fra kysten af Tarentbugten ; 12 000 indb. Vin-,
tobaks-, olivenavl.
Nardus, se Finnskjeg.
Narenta (slav. Neretva), elv i Østerrige, udspringer
1200 m. o. h. i det østlige Herzegovina, løber først mod
nordvest indtil Konjitsa, hvor jernbanen fra Bosnien
(Sarajevos) over det vigtige Ivanpas løber ind i dens dal,
saa mod syd forbi Mostas ned i Dalmatien, hvor den
vistnok er farbar, men munder i et delta omgivet af
sumpe, indenfor halvøtangen Sabioncello, 230 km. lang.
Jernbanen har alt forladt N.ved grænsen af Herzegovina.
Nares [nædz], Sir George Strong (1831—),
eng. nordpolsfarer; udførte store slædefærder som del-
shrink, shrivel (up) — ® sa
ratatiner, se rétrécir.
Skrupel — ® Zweifel, Skrupel
m, Gewissensbisse pl — (g) scruple
~ (f) scrupule m.
skrupulös ® betænkelig,
ængstelig, pinlig forsigtig, nøieregnende.
skryd — ® Eselgeschrei n;
Prahlerei, Grosssprecherei f — ©
bray; brag, boast — ® braiment
m; vanterie, vantardise,
fanfaronnade f.
skryde — ® (om æsel) schreien;
(kyte) grosssprechen, prahlen,
aufschneiden — (e) bray ; brag, boast —
® braire; se vanter, hâbler, blaguer,
skryder se pralhans.
skrædder — ® Schneider,
Kleidermacher m — @ tailor —
® tailleur m.
skrædderlære -
©Schneiderlehre f - @ (sætte, være i s.)
apprentice one, to be apprenticed to
a tailor - ® (faire son)
apprentissage (m) de tailleur.
skræddersvend - ®
Schneidergesell m — (^journeyman tailor
— ® compagnon tailleur m.
skrædderverksted-®Schnei-
derwerkstalt f — (ê) tailor’s
— ® couturerie f.
skræk - ® Schreck(e;
Furcht, Angst f — © terror,
dread — ® effroi m, fraye
reur, épouvante; peur f.
skrækindjagende,
skrækkelig — ® schreckerregend;
(er)-schrecklich, furchtbar, entsetzlich
- © terrifying, formidable; ter-
shop
n) m;
, fright,
ter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
