Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathalia ... - Ordbøgerne: S - skueplads ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Nathalîa—Nationalforening
1026
skueplads—skulderblad
Nathalia (1859—), dronning af Serbien; datter af en
rus. oberst Keschko, egtede 1875 fyrst Milan Obrenovic,
og blev 1882 dronning. Forlod 1887 Serbien med sin søn
Alexander, som dog med magt blev taget fra hende 1888,
hvorpaa en skilsmisse blev bragt istand. Den
herskesyge og intrigante N. forvistes fra Serbien 1891 og atter
1900, da hun modsatte sig sønnens egteskab med Draga (s.d.).
Nathan, profet paa Davids tid, forbød denne at bygge
templet og revsede ham for hans forhold til Bathsßba;
opdrog Salomon og sikrede ham tronen.
Nathänael, se Bartholomæus.
Nathanson, Mendel Levin (1780—1868), d.
økonomisk forfatter og redaktør. N. gik fallit som
manufakturgrosserer, blev senere forfatter og skrev en række
verker om Danmarks økonomiske forhold, navnlig
«Histo-risk-statistisk fremstilling af Danmarks national- og
stats-husholdning fra Fredrik IV’s tid til nutiden» (1836, ny
udg. 1844). 1838—58 redaktør af «Berlingske tidende»,
som i hans tid udvikledes sterkt. Selv jøde tog han
sig ivrig af jødernes sag. Hans hjem var i hans
velmagtsdage samlingsstedet for mange fremragende mænd.
Nathorst, Alfred Gabriel (1850—), sv.
naturforsker, fra 1884 professor og intendant ved
Natur-historiska riksmuseet i Stockholm. N. har leveret meget
fremragende arbeider over forskjellige felter af
naturhistorien. Han har saaledes udgivet flere botaniske
arbeider, hvoraf især kan nævnes hans afhandlinger over
Spitsbergens og Grønlands flora. Den videnskab, hvori
han har leveret sine mest bekjendte verker, er imidlertid
geologien, og inden denne er det især studiet af
plantefossilerne, som har været hans specialitet. Af hans
talrige større og mindre plantepalæontologiske arbeider
maa særlig fremhæves hans studier over den fossile flora
i de kulførende rætisk-liasiske lag i Skåne og flere
fortrinlige arbeider over tertiære planterester. Et af hans
hovedarbeider er «Zur fossilen Flora der Polarländer»,
som regnes blandt de betydeligste plantepalæontologiske
arbeider, som hidindtil er udkommet. Ogsaa
kvartær-floraen har han gjort til gjenstand for indgaaende
behandling og bl. a. paavist høiarktiske planterester i
de kvartære lerlag i Skåne, Danmark, Tyskland. I
1910 udgav han en værdifuld oversigt over Spitsbergens
og Bjørneøens geologi. Endvidere maa det nævnes, at
N. har indlagt sig betydelig fortjeneste som polarforsker.
Han var i 1870 og 1882 paa Spitsbergen, i 1883 paa
Grønland og ledede i 1898 en egen ekspedition til Spitsbergen
og Kong Karls land og i 1899 til Øst-Grønland. Som
populær forfatter er N. kjendt fra sine arbeider «Jordens
historia», «Sveriges geologi» og flere velskrevne
reiseberetninger.
Nathus (sjøudtr.), den indretning, der holder
skibs-kompasset, bestaar af søile og hætte. I og paa søilen,
af teak, er indretninger for korrektionsmidlernes
anbringelse, ribber eller cirkulære aabninger langskibs og
tverskibs, for langskibs- og tverskibsmagneter, knegter
for kugler og hylse for det vertikale jern og undertiden
aabninger for n.-lamper. Hætten, som ved skruer fæstes
til en messingring paa toppen af søilen, er forsynet med
n.-lamper og undertiden paa toppen med peileindretning.
Paa søilen findes ogsaa klinometer til bestemmelse af
krængningen. (Se Kompas.)
Nation (lat.), en ved fælles afstamning og sprog og i
det store taget ogsaa ved fælles skikke, seder og historie
samhørende del af menneskeheden. Begrebet n. falder
ikke altid sammen med folk, idet man f. eks. taler om et
schweizisk folk, men paa grund af sprogforskjellighederne
ikke om en schweizisk n. Nationalitet betyder
efter germansk sprogbrug samhørighed i den forstand,
som her er antydet. Efter fransk og engelsk sprogbrug
betegner imidlertid n. og nationalitet undersaatforholdet
til staten. Den hos den enkelte levende bevidsthed om
at høre til en n. er nationalfølelse. Et udslag af
denne er den nationale selvopholdelsesdrift, der
regelmæssig finder sit udtryk i fædrelandskjærligheden. Af
stor betydning for en stat er det, at dens undersaatter
tilhører en bestemt n., eller ialfald at en saadan
uomtvistelig kan paatrykke statssamfundet sin vilje, saaledes
som f. eks. tilfældet er med nordmændene i Norge
ligeoverfor finnerne (lapperne). Det norske folk omfatter ogsaa
disse, men finnerne er ingen n. Hvor flere n. lever sammen
indenfor det samme statssamfunds grænser, vil ofte de
svagere blandt dem undertrykkes, som i Rusland polakker
og i nyeste tid finlænderne. Et eksempel paa, at fuld
jevnbyrdighed og lige ret for flere n. inden samme
statssamfund kan opretholdes, afgiver Schweiz. Den nyere
tids politiske udvikling har begunstiget nationale staters
opstaaen og vekst. (Jfr. Nationalitetsprincip.)
Nationalbanken er den i Kbh. ved oktroi af 4 juli
1818 oprettede danske statsbank, som for 90 aar fik
eneret til udstedelse af pengesedler. Ligesom Norges
bank havde N. i begyndelsen mange vanskeligheder at
kjæmpe med som følge af pengevæsenets fortvilede
tilstand i tiden nærmest forud og længe fremefter. N. fik
sine sedler i pari først 1838, og fra 1845 begyndte
aktierne at give udbytte. Ved lov af 12 juli 1907
forlængedes monopolet til 1938, og samtidig paalagdes det
banken at afgive en del af sit overskud til staten. N.
havde 31 juli 1910 et reservefond paa 8.1 mill, kr., 137
mill. kr. i seddelgjæld og en kassebeholdning paa 82.9
mill. kr. Den regulerer i nyere tid Danmarks
pengemarked.
Nationalbladet, se Norge (Presse).
Nationaldag, en af hele folket feiret dag, til hvilken
der knytter sig mindet om en i nationens liv særlig
betydningsfuld begivenhed. Oftest er den dag, landet
har grundlagt sin gjældende forfatning, valgt som n.,
saaledes i Norge 17 mai, i Danmark 5 juni, i
Nordamerikas Forenede stater 4 juli. I Frankrige feires 14 juli,
dagen for Bastillens fald 1789, i Tyskland 2 sep., dagen
for seieren ved Sedan 1870, i Spanien 12 okt., dagen for
Amerikas ^pdagelse 1492, som n.
Nationaldragter, se Folkedragt.
National farmers’ aWisince [nœsdndl-fâdmdz-œlmsns],
se Farmers’ alliance.
Nationälfarver er somoftest de farver, som et lands
flag eller dets rigsvaaben viser, og bruges for at
symbolisere nationen; anvendes i kokarder, til dekorationer
o. 1. I 1814 vilde Kristian Fredrik vælge grønt og graat
som Norges n.; efter 1821 blev det flagets tre farver:
rødt, blaat og hvidt, som blev n.
Nationalforening, Nordiske, se Nordiske
nationalforening.
skueplads — (t) Schauplatz m;
(i teater) Bühne f-(e) scene; stage
(of a theatre) - (f) scène f,
théâtre m.
skuespil - (t) Schauspiel n
-@ play ; (flg.) spectacle, sight - (f)
pièce (de théâtre), comédie f, drame;
spectacle m.
skuespildigter — ® Schau
spieldichter, dramatischer Dichter
m — (§ play-writer, playwright,
dramatist, dramatic author — (f)
poète (m) dramatique.
skuespiller — (t) Schauspieler
m — © actor, (stage-) player,
performer — (f) acteur, artiste (m)
dramatique.
skuespillerinde — (î) Schau
Spielerin f - (e) actress - (f)
actrice f.
skuf — ® Schieb-. Schublade f
- (e) drawer - (î) tiroir m.
skuffe Sb ~ (t) Schaufel f - (e)
shovel — (D pelle f.
skuffe vb I - ® schaufeln —
@ shovel — ® pelleter; (bort,
sammen) enlever, amasser avec la pelle.
skuffe vb II — ® täuschen,
betrügen - (g disappoint, deceive,
(forventninger) fall short of — ®
tromper, abuser; décevoir,
désappointer; faire illusion à.
skuffelse — (t) Täuschung
f-@ illusion, disappointment — (î)
déception f, désappointement m.
skulder — ® Schulter, Achsel
f - (e) shoulder ~ (f) épaule f.
skulderblad — (t)
Schulterblatt n - @ shoulder-blade,
scapula — (D omoplate f.
33 — Illustreret norsk konv
ationsleksikon. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
