Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nathalia ... - Ordbøgerne: S - skueplads ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1027
skuldertræk—skum
Nationalforeningen til modarbeidelse af
tuberkulose er centralorganet til tuberkulosens bekjæmpelse
i Norge. Den har foreløbig først og fremst til opgave
at oplyse det store publikum om sygdommens natur og
de maader, den overføres paa, samt at indhente materiale
til opnaaelsen af et paalideligt kjendskab til dens
udbredelse. Bestaar ved private, kommunale og statsbidrag.
Stiftet i 1910 af dr. Klaus Hanssen i Bergen, som er
dens første formand.
Nationalformuen omfatter alle de værdier, som et
lands indbyggere eier, samt desuden alle
formues-gjenstande, som eies af det offentlige, i begge tilfælde
efterat al gjæld til udlandet er fratrukket. At beregne
et lands n. nøiagtig lader sig ikke gjøre. I begyndelsen
af 1890-aarene beregnedes Norges n. (af direktør A. N.
Kiær) til omkr. 2250 mill, kr., 1906 beregnedes den (af
prof. N. Rygg) til vel 3000 mill. kr. Den er senere, ved
vekst navnlig i skog-, industri- og skibsværdier, øget
betydelig. Alligevel er Norges n. liden ved siden af
Danmarks, som anslaaes til 7000 à 7250 mill. kr., og
forsvindende ved siden af Tysklands 140 000, Frankriges
150 000, Storbritanniens 272 000 og de Forenede staters
352 000 mill. kr. Men befolkningens størrelse kommer
selvfølgelig i betragtning. Udregnet pr. indbygger stiller
forholdet sig ikke fuldt saa ugunstig for Norge, idet
hvert individ i 1906 ansloges at eie gjennemsnitlig 1380
kr., medens det tilsvarende for Sverige var 1780,
Tyskland 2310, Danmark 2800, Nederlandene 3380, Frankrige
3600, Belgien 3920, Schweiz 4050, de Forenede stater
4630 og Storbritannien og Irland 6450 kr.
Nationalforsamling kaldes i Frankrige den efter
februarrevolutionen 1848 sammenkaldte
folkerepræsentation for hele landet og for hele folket med fuld
grundlovgivende myndighed; ligeledes den efter revolutionen
4 sep. 1870 udskrevne folkerepræsentation. Efter
forfatningen 1875 kaldes senat og deputeretkammer
tilsammen, naar de skal vælge præsidenten, n. Ofte bruges
ogsaa ordet n. om de franske rigsstænder 1789 efter
stændernes forening. I Tyskland bruges navnet n. om
den grandlovgivende forsamling i Frankfurt am Main
1848—49 (Frankfurt-parlamentet) og om den preussiske
n. 1848. I almindeligere forstand bruges ordet forøvrigt
om folkerepræsentationen i et hvilketsomhelst land,
saa-ledes er f. eks. stortinget den norske n.
Nationâlgalleri’et, se Statens kunstmuseum.
Nationalgarde kaldes den i Paris 13 juli 1789 af de
borgerlige valgmandsforsamlinger oprettede væbnede
borgermilits, der foreløbig reddede byen fra
pøbelplyndring, men som dog tillige var et vern for demokratiet
imod det gamle regimente. 1790 udbredtes n. over hele
Frankrige. Mandskabet valgte selv sine officerer, en ret,
d^r dog ophævedes 1815. Pariser-n. opløstes 1827, fordi
den ikke var royalistisk nok. I julirevolutionen traadte
den frem igjen (under Lafayette, dens chef fra 1789),
men fik 1831 en ny ordning (nærmest som et landevern).
1848 deltog den med iver i revolutionen og hjalp til at
slaa juni-opstanden ned. Napoleon III gav den en ny
forfatning, der gjorde den politisk uskadelig. Den
ophævedes helt 1872.
Nationali’ster. 1. I Frankrige er n. siden 1897 navn
paa et parti, der dannede sig under Dreyfus-røret med
Nationalforeningen—Nationalkarakter
1028
det formaal af hensyn til hærens ære at hindre
Dreyfus-processens revision. Partiet var først og fremst
antisemitisk, men derhos antiprotestantisk og katolsk (imod
fritænkerne og frimurerne) og for en stor del i alm.
politisk henseende konservativt. Det havde forøvrigt
tilhængere i alle sociale lag; blandt de litterære førere kan
nævnes kritikeren Lemaître og digteren Barrés. Det er
nu saagodtsom opløst. — 2. I Irland er n. et politisk
parti med home-rule som hovedprogram, opkaldt efter
Parnells 1882 stiftede nationalliga. Efter partiets
sprængning 1890 samledes det atter 1900 af J. Redmond (s. d.),
der siden stadig har ledet det. 1910 udskilte de mere
intransigente, «uafhængige n.» (ca. 10) sig under W. O’Brien
af det øvrige parti (ca. 70). Ved adressedebatten februar
1911 gav Asquith (s. d.) n. løfte om selvforvaltning og et
irsk parlament, for irske anliggender under
rigsparla-mentet, saaledes at home-rule-fordringen nu synes sin
opfyldelse nær.
Nationalitet (lat.), se Nation.
Nationalitetsbevis er den formelle hjemmel for et
fartøi til at føre flaget. Et specielt n. for krigstilfælde
har man i det saakaldte sjøpas, der i Norge bliver at
udfærdige efter nærmere anordninger af kongen.
Nationalitëtsprincipet. 1. I politisk forstand
for-staaes herved grundsætningen om, at enhver nation
har krav paa at danne en særskilt stat, og at
nationalitetens ret i saa henseende er sterkere end den politiske
besiddelsesret. — 2. I den internationale privatret
forstaaes ved n., at der til grund for en retsafgjøreise
lægges loven i det land, hvortil vedkommende personer
er knyttet ved statsborgerforhold, i modsætning til
domicilprincipet, som lægger til grund loven i det land,
hvortil vedkommende er knyttet ved bopæl eller fast
opholdssted. N. bygger paa den opfatning, at en
person, som nedsætter sig og erhverver domicil i et
fremmed land uden at opgive det undersaatlige forhold
til sit fædreland, vil med sterkere retslige baand føle
sig knyttet til det end til domicillandet. Personerne
skal derfor beherskes af sin egen nationale ret, hvor
de end opholder sig. Der gjøres dog en del
undtagelser, hvor opholdsstedets ret kommer til anvendelse.
N. har i anden halvdel af det 19 aarh. vundet stor
udbredelse særlig med hensyn til spørsmaal vedrørende
personretten, familie- og arveretten. N. er gjældende i
Frankrige, Italien, Belgien, Tyskland, Østerrige, Schweiz
og Sverige. Derimod anvendes domicilprincipet i Norge,
Danmark og i den engelsk-amerikanske ret.
Nationalkarakter er det for et bestemt folk
eiendommelige sjælelige særpræg, navnlig saaledes som dette
faar udslag i dets seder og skikke, i aandsliv og kunst,
i det hele i dets kulturstandpunkt. N. betinges af folkets
historiske liv, dets fysiske og psykiske forudsætninger,
dets levesæt og livsopfatning. En del sociologer benegter,
at der overhovedet findes noget, som med rette kan
kaldes n.; andre overdriver værdien af de forestillinger
og studier, som knytter sig til begrebet. Striden herom
er ikke afsluttet. Den bedste fremstilling af n. som
sociologisk fænomen foreligger i Alfred Fouillée, «Esquisse
psychologique des peuples européens» (Paris 1903). Blandt
specialafhandlinger merkes i nyeste tid Sundbärg, «Det
svenska folklynnet» (1911).
skuldertræk - ©Achselzucken
n - @ shrag{ging of the shoulders)
— (Î) haussement m (d’épaules).
skule — ® schielen, scheel
sehen — (e) cast down the eyes,
scowl — (D regarder en dessous,
skulk (e) færd, flok (af ræve),
skulke — (t) die Schule
schwänzen, hinter (neben) die Schule
gehen - play (the) truant, play
hookey - (g faire l’école
buisson-nière.
skull (è) (hjerne)skalle.
skullbones @ isseben.
skuHcap kalot; (bot.)
skjolddrager,
skulle — (t) sollen, müssen;
werden; (skal vi gaa hjem) gehen
wir jetzt nach Hause?; (jeg skulde
tro) ich möchte (beinahe) glauben
- © be obliged ; (præs.) (I) am to,
must, will; (you, he. they) shall. .;
(skulde) ought to ; (I) should (think
so); (hvor skal De hen) where are
you going?; (skibet skal til
Frankrige) the ship is bound to (for)
France ; (det skal være sandt) it is
said to be true - (î) (om pligt,
nødvendighed) devoir; être obligé
de; il faut que (med konj.), il faut
(med inf.); udtrykkes ellers ved
fremtid, konditionalis, eller ved:
aller, venir à; (han skal være rig,
syg) il passe pour (être) riche; on
dit qu’il est (on le dit) malade.
skull-fish (g gammel hval, bl.
fangstmænd.
skulptur - ® Skulptur f
-@ sculpture — ® sculpture f.
skum - ® Schaum, Gischt m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
