Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalkonventet ... - Ordbøgerne: S - skumle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
skumre—skuring
æviie I», «Vildanden», og gik igang med de dristigste
opgaver: efter et kunstnerisk mislykket forsøg med «Peer
Gynt» fulgte en kraftig fremstilling af «Brand».
Ligesom tidligere Ghra. theater har N. fra tid til anden ogsaa
givet plads for opera. Efter de første begeistringens aar
kom de magrere; de økonomiske hensyn, som aldrig
har undladt at melde sig ved noget norsk
teaterforetagende, gjorde sig ogsaa gjældende her og har fra tid
til anden ført med sig, at det lettere repertoire er blevet
dyrket i større omfang. Samtidig har der foregaaet
stadige forandringer i personalet. Af størst betydning
var det, at Fahlstrøm og frue (s. d.) i 1903 forlod teatret
og oprettede sin egen scene, Fahlstrøms teater i Torvgaden.
Fru Dybwad og fru Wettergreen har en tid spillet ved
andre scener, men er nu (1911) begge vendt tilbage.
Frøken Parelius, fru Wolf, Klausen og Garmann er døde. Paa
den anden side har N. efterhvert knyttet nye kræfter
til sig for kortere eller længere tid: Gustav Thomassen,
Stub Wiberg, Aabel o. ti. Bernt Johannessen spillede
ogsaa i nogen tid ved teatret. I 1907 sluttede Bjørn
Bjørnson som teaterchef, hvorpaa skuespiller Olaf Hansson
(s. d.) i nogen tid var instruktør; 1908 blev forfatteren
Vilhelm Krag (s. d.) ansat som teaterchef. Fra høsten 1911
vil han blive afløst af skuespiller Halfdan Christensen
(s. d.), som nu i længere tid har virket som sceneinstruktør.
(Se planche Kristiania.)
National verksteder (fr. ateliers nationaux) kaldes de
i Paris efter februarrevolutionen oprettede statsverksteder,
der efter de socialistiske (af Louis Blanc formulerede)
krav om statens overtagelse af produktionen skulde
sysselsætte de arbeidsløse og arbeidsvillige. Deres
organisation var dog meget forskjellig fra, hvad L. Blanc havde
villet, og var maaske endog af den splidagtige regjering,
hvis flertal var imod socialismen, tænkt som et modtræk
mod ham. Det viste sig umuligt at sysselsætte
arbeiderne efter deres faguddannelse, og efterhaanden blev det
kun til et mere og mere ørkesløst jordarbeide. Da
desuden mængden af arbeidssøgende stadig tiltog og
finanserne udtømtes, vedtog nationalforsamlingen at lukke
verk-stederne, hvilket fremkaldte den voldsomme juniopstand.
Nationaløkonomi, se Socialøkonomi.
Nativi^sme kaldes den teori, der under striden om
visse evners eller egenskabers oprindelse hævder, at de
er individet medfødt, medens den modsatte teori, der
vil forklare de angjældende fænomener som opstaaede
i individets liv, kaldes empirisk.
Natîvîtët, fødsel, betegner især stjernehimmelens
stilling ved et menneskes fødsel (se Astrologi).
Natkikkert, dobbeltkikkert med stor lysstyrke, som
benyttes af sjøfolk om natten, med negativt okular
ligesom teaterkikkerten.
Natlys (oenoihera), én- eller fleraarige urter af
natlys-familien med store og smukke blomster i gule, hvide
og røde farver; de er dog kun aabne i graaveir og paa
soldage fra solnedgang til morgen, hvoraf navnet. De
30 arter, som siegten indeholder, hører hjemme i Amerika.
O. biennis er 1614 kommet til Europa og er siden dyrket
og forvildet paa mange steder, ogsaa i Norge i de
sydligste, laveste egne. Roden er spiselig. Andre dyrkede
prydplanter af denne siegt er den lille o. acaulis og den
50 cm. høie o. drummondii, samt den meterhøie, stor-
Nationalverksteder—Natravnfamilien
1032
tein - (e) shake, jolt - ® cahoter,
secouer.
skumre — (î) dämmern — @
grow dusk — (F) faire brun, faire
nuit.
skumring — ® Dämmerung f,
Zwielicht n - @ dusk, twilight —
(D crépuscule m, (i s.en) ogs. à la
nuit tombante.
skunk © skunk (stinkdyr ; dets
skind).
skur I — (t) Schuppen, Schauer
m - (e) shed; (til ly mod regn)
penthouse — (î) hangar; (baad-,
cykkel ) garage m.
skur II - (t) (Regen)Schauer m
— @ shower (of rain osv.) — (f)
ondée f.
skur III - ® Getreide-, Korn-
Natlys
f Oenothera lamarckiana).
Toppen af en stængel med
blomster.
blomstrede og pragtfulde o.
lamarckiana. Den sidste har i den
seneste tid faaet mere end alm.
interesse derigjennem, at den har
dannet materialet for de
dyrkningsforsøg, paa hvis resultater
Hugo de Vries har bygget sin
mutationsteori.
Natlysfamilen (oenotheraceæ),
tofrøbladede, frikronede planter
med hele blade og ingen eller
meget smaa akselblade.
Blomsterne oftest firetallige og
regelmæssige. Blomsterbunden er
omdannet til et rør, til hvis rand
bæger, krone og støvdragere er
fæstet. Frugten er en ovenfra
opspringende firerummet kapsel
eller er uopspringende to- til
én-rummet. Talrige frø. 470 arter,
sterkest udbredt i den nye
verdens tempererede egne. Herhen
hører f. eks. mjølke og natlys
Natmandsfolk, se Fant er
Nat og dag kaldes undertiden den vildtvoksende
stedmorsblomst (viola tricolor), et navn, som hentyder
til blomstens mørke og lyse kronblade.
Natravnfamilien (caprimulgidæ) er en over alle
tempererede og varme jordstrøg udbredt gruppe af natlige
fugle, karakteriseret ved et meget kort, fladtrykt og svagt
neb, et umaadelig stort og udvideligt svelg, store øine
og øreaabninger og en blød, uanselig farvet fjærdragt.
Benene er korte og svage, ydertaaen har som regel kun
fire led og mellemtaaens klo er tandet paa indsiden.
De lægger to eg paa bare marken uden underlag. De
er besiegtet med uglerne og slaaes i det moderne
fuglesystem sammen med disse til én orden, coraciiformes.
En overgangsform til uglegruppen danner
uglepape-gøien (stringops) fra Ny Seeland (s. d.). N. tæller 19
slegter med over 80 arter, hvoraf ca. halvparten
tilhører natravnslegten (caprimulgus), der kjendetegnes
ved, at næseborene ligger paa spidsen af runde, myge
tuber, ved de store og talrige børster i mundvigerne,
de lange, spidse vinger og den afrundede stjert.
Herhen hører vor alm. natravn (c. europaeiis), der
oventil er fint vatret
af graat, sort og
rustgult med
langs-gaaende sorte
flekker, under
rust-graa med sortbrune
tverbaand. Hos
hannen har de tre
yderste
haandpen-ner en stor hvid
flek paa midten af indfanet og de to yderste
stjert-penner er hvide i spidsen; hos hunnen er de samme
steder lyst rustfarvet. Nebbet er graasort, benene
gulbrune. Længden ca. 280 mm. Natravnen forekommer
i Norge op til Trondhjem, men er talrigst i Østlandets
granskoge. Om dagen hviler den gjerne liggende paa
ernte f — (g harvest, reaping;
reaping season — (?) moisson f
(des blés).
skure — ® scheuern ; (om
far-tøi) kratzen, schaben ; (lade det s.)
es gehen lassen, wie es will — (e)
scour; (med s.sten) holystone;
(far-tøi) grate, grind; (lade det s.) let
things drift (slide) - (g (r)écurer,
laver; (blank-) polir; (dæk, om-
bord; briquer; (fartøi) frôler; (lade
det s.) laisser aller.
skureklud — ® Scheuerlappen
m, tuch n — fê) mop-cloth,
scouring clout © torchon m.
skurekone - (t) Arbeits-, Putz-,
Scheuerfrau f — (e) charwoman —
(f) écureuse f.
skuring - ® Scheuern n — (e)
scouring - ® (r)écurage ; lavage m.
Natravn (capriniulgus europaeus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
