Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Natrium ... - Ordbøgerne: S - skurk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1033
Natrium—Natriumnîtrî’t
1034
bugen paa langs efter en gren eller paa marken, men
efter mørkets frembrud flyver den hurtig, lydløst og
ligesom flagrende omkring paa sin jagt efter insekter,
som under flugten fanges i det vidt opspilede gab. Under
parringstiden lader den ofte høre en surrende lyd, som
minder om en rok. Dens to eg lægges først langt ud
paa sommeren; de er smudsighvide med brune flekker
(længde ca. 33, tykkelse 21 mm.). Om vinteren trækker
den til Afrika.
Natrium (kem. tegn Na, atomvegt 23.00), et af de
hyppigst forekommende elementer, er et metal tilhørende
alkalimetallernes gruppe. Det er sølvhvidt, blødt som
voks, lettere end vand (egenvegt 0.97), smelter ved 95.6°
og koger ved 742°, hvorved det gaar over til en farveløs
gas. I luften angribes det øieblikkelig, ligesom det med
stor heftighed reagerer med vand under dannelse af
vandstof og natronhydrat: 2Na + 2H2O = 2Na(OH) + H^.
Teknisk fremstilles n. nu (f. eks. ved Vadeim i Sogn)
ved elektrolyse af smeltet natronhydrat: 4NaOH = 4Na
+ O2 +2H2O. N. forekommer ikke frit i naturen, men
derimod hyppig og i store mængder som salte; saaledes
forefindes dets klorid i fast tilstand som stensalt, i opløst
form i sjøvand og i de fleste mineralkilder, dets nitrat
som chilisalpeter, dets fluorid sammen med
alminium-klorid som kryolit. N. er ligeledes en bestanddel i en
mængde vanlige bergarter og mineraler, saaledes
natron-feldspat. N.-salte findes i alle dyr og planter. Metallisk
n. anvendes teknisk til fremstilling af cyankalium-n.,
n.-superoksyd og n.-amid. I de kemiske laboratorier
anvendes det meget som reduktionsmiddel og til
fremstilling af rent natronhydrat. N. udsender ved
forbrænding et intenst gult lys, der i spektralapparatet viser
sig som en dobbelt gul linje. Det samme er tilfældet
med alle flygtige n.-forbindelser, der ophedes i en
farveløs gasflamme.
Natriumacetat, eddikesurt natrium, C^H^O^Na. -f
3H2O, er et i rombiske søiler krystalliserende farveløst
salt, der kan faaes ved at mætte en vandig opløsning af
eddikesyre med soda og inddampe til udkrystallisation.
Ved ophedning taber det sit krystalvand og smelter til
en silkeglinsende krystalmasse. Det bruges i farverierne
og tøitrykkerierne; det anvendes ogsaa meget i den
orgar.iske kemi, saaledes ved fremstilling af kanelsyre
og af acetylforbindelser.
Nätriumbikarbonät, primært natriumkarbonat,
surt-eller dobbelt-kulsurt natron, NaHCOg, er et krystallinsk,
tungt opløseligt pulver, der faaes ved at lede kulsyre
under tryk ind i en sodaopløsning. Det afgiver let
kulsyre ved ophedning, hvorfor det bl. a. anvendes i
bagepulver. N. finder ogsaa medicinsk anvendelse som
smags-korrigens, adjuvans etc.
Nätriumbikromät, se Kromforbindelser.
Nätriumbromid, bromnatrium, NaBr, fremstilles paa
lignende maade som bromkalium (s. d.) og anvendes
paa samme maade.
Nätriumfosfäter. Neutraliseres en opløsning af
fosforsyre med soda, faaes en opløsning af sekundært
n., der ved inddampning af opløsningen til
krystallisation faaes som farveløse krystaller af sammensætningen
Na^HPO^, I2H2O; det kaldes oftest alm. n. (el. fosforsurt
natron). Af dette faaes igjen ved tilsætning af natrium-
skurk - ® Schurke, Bösewicht
m — @ scoundrel, villain, knave
— ® coquin, escroc, misérable,
skurkagtig — ® schurkisch —
@ villainous, scoundrelly, knavish
- (f) fourbe, (de) coquin.
Skurkagtighed ® Schurkerei
f - (S) villainy - (f) coquinerie f.
skurkestreg - (t) Schurken-
streich m - (e) knavish trick —
(f) tour (m) de coquin.
skurre — ® schnarren,
misstönen, gellen; (i) (eim. die Ohren)
zerreissen — (e) grate, jar (on the
ear) - (f) dissonner; jurer; (i)
déchirer (les oreilles).
skurril (t) naragtig, lavkomisk,
skurv - (t) Schorf, Grind m -
skurk - skvætte
hydroksyd (Na^ HPO4 + NaOH = Nag PO4 + H^O) d et n
or-male n., Na3P04, I2H2O, og ved tilsætning af
fosforsyre det primære salt, NaHaPO^, U^O. Ved
ophedning af det primære salt faaes under vandafspaltning
natriummetafosfat, NaPOg, og ved ophedning af det
sekundære salt faaes paa lignende maade
natrium-pyrofosfat, Na^PgO^.
Nâtriumhydroksyd, natronhydrat, etsnatron, kaustisk
soda, NaOH, er et fast, hvidt, krystallinsk stof, der let
opløses i vand under varmeudviklingen til natronlud.
Det virker sterkt etsende paa huden og farver lakmus
blaa. N. er en sterk base, der finder udstrakt
anvendelse, saaledes bl. a. til kogning af sæbe, i tekstil-,
olje-og celluloseindustrien, fremstilling af flere tjærefarvestoffe.
karbolsyre o. s. v. N. fremstilles teknisk ved at koge
en sodaopløsning med kalkhydrat: NagCOg + Ga(0H)2
= 2NaOH -f GaCOg. Af ammoniaksoda (se Soda) faaes
n. ved glødning med jernoksyd og behandling med vand,
I den senere tid fremstilles betydelige mængder n. ved
elektrolyse af kogsalt paa lignende maade som
kalium-hydroksyd (s. d.) af kaliumklorid (s. d.).
Nâtrîumjodïd, jodnatrium, NaJ, svarer nøiagtig til
kaliumjodid (s. d.).
Natriumkarbonat, se Soda.
Nätriumklorät, NaClOg, er et let opløseligt, farveløst
salt, der faaes ved uden diafragma at elektrolysere en
varm opløsning af klornatrium og inddampe denne,
hvorved det uforandrede klornatrium først udskilles. Det
anvendes i industrien som oksydationsmiddel istedetfor
kaliipaklorat, der er dyrere og tungere opløseligt.
Natriumklorid, klornatrium, kogsalt, NaCl, er et
farveløst, i terninger krystalliserende salt, der har
egen-vegten 2.13, smelter ved 815° og koger ved hvidglød.
100 dele vand opløser ved 0° 36 dele, ved 100° 39 dele
kogsalt. N. er meget udbredt i naturen; det forekommer
overalt i jordsmonnet og i alt naturligt vand, der har
været i berøring med jorden. I havvand findes omkring
et par procent. Som stensalt findes det som mægtige
leier i mange egne, saaledes i Stassfurt, ved Wieliczka
i Galizien og i Wales. Det vindes i de varme lande,
særlig i Middelhavslandene, ved frivillig fordampning af
havvand, der indestænges i bassiner. Stensalt udvindes
bergmandsmæssig og maa ofte renses ved opløsning i
vand og inddampning. I flere egne findes naturlige
saltkilder, og ved boringer kan erholdes kunstige kilder,
der indeholder indtil 23 pet. n., hvoraf handelsvaren
faaes ved inddampning. N. finder anvendelse som en
nødvendig bestanddel af føden; i industrien anvendes
det som udgangsstof for fremstilling af de fleste
klor-og natriumforbindelser, saaledes soda, natronhydrat,
glaubersalt, vandglas, klor, klorkalk o. s. v.
Nätriumkromät, se Krom forbindelser.
Natriumnitrat, se Ghilisalpeter.
Nätriumnitri’t, salpetersyrligt natron, NaNOg, er et
i ren tilstand farveløst, let opløseligt salt, der væsentlig
anvendes til fremstilling af de vigtige azofarvestoffe (s. d.)
og fremstilles ved at ophede natriumnitrat med bly.
I den seneste tid fremstilles det (ved Notodden) som
biprodukt ved salpetersyre-fabrikationen af luft, idet de
med vand udvaskede ovnsgaser absorberes af en
sodaopløsning: 2N0 + O -f Na2G0H = 2NaN02 + GO,.
@ scurf, scald-head - ® teigne,
croûte f.
skurvet — ® schorfig, grindig
- ® scurfy - (f) teigneux,
skvadronør se pralhans.
skvaldre se skravle,
skvulpe — ©plätschern,
schlagen - © ripple - ® s’agiter;
clapoter; murmurer.
skvæt — ® Klatsch; Tropfen
m — © splash, little drop - ®
éclaboussement m.
skvætgang — ® Setzbord m
— © wash-strake, -board — ®
toletière f.
skvætlæder – ® Spritzleder
n - © apron — ® garde-crotte m.
skvætte — ® begic&sen,
-spritzen; (intr.) tröpfeln; (kveppe)
zusammenschrecken — © splash ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
